På universiteterne i landet mærker man tydeligt, hvordan verden har ændret sig.
I 2021 blev den russiske ingeniør Alexey Nikiforov dømt for spionage og udvist af Danmark. Små tre år senere må universiteterne nu styrke deres sikkerhedsforanstaltninger, når de skal udvælge kandidater til forskerstillinger.
Aarhus Universitet har igangsat et pilotprojekt på to fakulteter, hvor de foretager baggrundstjek af kandidaterne og blandt andet kigger på kandidaternes nationalitet.
I pilotprojektet blev fem til ti procent af ansøgerne til følsomme forskerjob frasorteret på grund af mistanke om spionage.
Det skriver DR i en artikel om pilotprojektet på Aarhus Universitet.
På de danske universiteter har man ikke været vant til at kigge efter nationalitet, når man skulle udvælge forskere. Men efter opfordring fra den danske efterretningstjeneste PET bliver det nu dagligdag på alle danske universiteter.
I Århus var det særligt Institutet for Elektro- og Computerteknologi samt Institut for Bio- og Kemiteknologi, at der blev foretaget et grundigt baggrundstjek.
Annonce:
Er man fra Kina, Iran eller Rusland og søger om ansættelse på universitetet i en stilling, hvor der deles følsomme informationer, er chancen forsvindende lille for en ansættelse.
»Før 2023 var det ikke en ting, jeg brugte tid på, men nu bruger jeg som forperson relativt meget tid på at undgå spionage. Det er også relativt nyt, at PET har besluttet, at forskning også er et udsat område,« siger Brian Vinter, der er prodekan for forskning på det tekniske fakultet på Aarhus Universitet, til dr.dk.
Helt konkret tager Aarhus Universitet stilling til, hvor forskeren tidligere har publiceret sine studier, og hvem personen har arbejdet med. Derefter om personen kunne få følsomme oplysninger at vide i Danmark.
I så fald kigger universitetet nærmere på personen. Endelig er det prodekanens beslutning, om man vil turde have den pågældende person ansat på universitet.
bhe
