Afsløring af russisk spion på DTU skaber hovedbrud på danske universiteter

Hvide konvolutter med hundrede tusinde kroner i amerikanske dollars.

Hemmelige møder med den russiske efterretningstjeneste.

En bestillingsliste på fortrolige oplysninger om forskning i grøn energi, energisikkerhed og radarer.

Truslen fra spionage på danske universiteter er blevet betragteligt større de seneste år, fortæller en række universitetsledere til Videnskab.dk.

Senest har DR bragt nye oplysninger om en hidtil mørklagt sag om en dømt russisk spion, Alexey Nikiforov, der har været ansat som forsker og kemiingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Faren for spionage tvinger danske universiteter til at agere i en ny virkelighed, hvor de må forholde sig til, hvem de lukker ind hvor, og hvilken forskning der hemmeligholdes eller deles med andre.

Rektor på DTU, Anders Bjarklev, fortæller, at universitetet i kølvandet på den russiske spion-sag er ved at gå igennem »en mentalitetsændring«:

»Da jeg sad og så tv-programmet på DR og så billeder af den kasse med hvide kuverter med dollarsedler, som vedkommende (Alexey Nikiforov, red.) havde modtaget, tænkte jeg, at vi ikke har været helt forsigtige nok,« siger Anders Bjarklev til Videnskab.dk og fortsætter:

»Det understreger, at vi skal være mere opmærksomme på det, vi går og arbejder med, end vi har været i en årrække. Der kan være fremmede magter, som har en stor interesse for at få de resultater, vi er nået frem til. Og vi skal passe på med, at vi ikke kommer til at dele vores viden med mindre flinke fyre og kvinder, der vil os det ondt«.

På Aarhus Universitet genkender Brian Vinter, der er prodekan for forskning på universitetets Tekniske Fakultet, det nye trusselsbillede:

»For to år siden kommunikerede jeg ikke med PET overhovedet. Nu gør jeg det på næsten ugentlig basis,« siger Brian Vinter til Videnskab.dk

Ude efter forskning, der kan misbruges

Spionage på universiteter er især rettet mod højteknologisk forskning og viden, der har både civile og militære formål.

»Det er jo ikke afhandlinger om eksempelvis dansk litteratur, der er i særlig risiko for spionage. Det er primært forskning i teknologi som eksempelvis radarmålinger, kvanteteknologi og brændselsceller,« påpeger Jesper Langergaard, formand for Danske Universiteter - de otte danske universiteters interesseorganisation.

Han oplever også, at de danske universiteter de seneste år »har skullet finde sig til rette i en ny virkelighed«:

»De seneste 2-3 år er der sket noget. Det er helt sikkert, at man nu er blevet meget mere bevidst om, hvem man samarbejder med, hvad deres motiver er, og hvad man samarbejder om,« forklarer Jesper Langergaard til Videnskab.dk:

»Det er kommet på dagsordenen, og det er noget, der bliver snakket om og udvekslet erfaringer om. Vi har haft en møderække med PET og samarbejdet med PET er blevet langt stærkere de seneste år,« tilføjer han.

Videnskab er - igen - blevet et diplomatisk våben

På Københavns Universitet kan prorektor David Dreyer Lassen berette, at ændringer på det storpolitiske spillebræt har en effekt på universitetet. Videnskaben er igen blevet et diplomatisk våben, siger han til Videnskab.dk:

»Det sker først nu, hvor der opstår konflikter, fordi vi har en ny diskussion om, hvad vi skal have ud af det videnskabelige samarbejde med for eksempel Kina, når Kinas politiske tilgang har ændret sig, og fordi vi har fået krigen mellem Rusland og Ukraine. Så bliver videnskaben igen et strategisk instrument.«

Hvor nervøse man på Københavns Universitet er for at blive ramt af spionsag som på DTU, er svært at sige, siger David Dreyer Lassen:

»Når vi taler om egentlig spionage, så vil den nok oftere fokusere på forskning, der er tættere på markedet. På Københavns Universitet har vi traditionelt haft mere grundforskning, mens andre har haft mere anvendelsesorienteret forskning.«

»Men det er ikke det samme som, at vi tænker, at det ikke kan ske på Københavns Universitet, og vi er løbende i dialog med både efterretningstjenesten og ministeriet.«

»Indberet mistænkelige henvendelser«

På baggrund af sagen med den russiske spion Alexey Nikiforov præsenterede Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet i maj 2022 en rapport med en række retningslinjer, som skal sikre universiteterne mod spionage, og som giver mindelser om Den Kolde Krig.

I URIS-rapporten, som den kaldes, går anbefalingerne til de danske forskere blandt andet på, at de:

• Identificerer og beskytter deres kritiske forskning, viden og resultater.
• Lærer deres samarbejdspartnere bedre at kende. »Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem« og »Afgræns, hvad I samarbejder med dem om«, står der blandt andet i rapporten.
• Beskytter deres institution, ansatte og studerende mod spionage. Institutionerne skal eksempelvis sørge for, at ansatte og studerende udviser »forsigtighed på rejser og ophold i ikke-ligesindede lande samt indberetter mistænkelige henvendelser eller opførsel til ledelsen«, står der i rapporten.

Vi skal ikke lade papirer ligge og flyde

DTU-rektor Anders Bjarklev fortæller, at retningslinjerne er med til at skabe en »kulturændring på universitetetet«, der nu er mere obs på, at det »ikke er ubegrænset godt at dele og formidle viden med alle«:

»Vi har samtidig en åbenhed, som er naturgiven på et universitet. Men vi er blevet mere opmærksomme på, hvem der skal have adgangskort til hvilke laboratorier, og at man ikke skal lade papirer ligge og flyde, når man er til konference i udlandet,« siger Anders Bjarklev.

På Københavns Universitet har man på baggrund af retningslinjerne blandt andet strammet screeningen af ansøgere og samarbejdspartnere indenfor særligt »sensitiv eller kritisk forskning«:

»Det kan eksempelvis være inden for kunstig intelligens eller kvanteteknologi,« nævner David Dreyer Lassen:

»På de områder har vi lavet en strammere screeningsproces for, hvordan man vurderer ansøgere til forskningsprojekter og folk, man samarbejder med. Det handler om at se nærmere på, hvad deres baggrund er, og hvad deres hensigter er,« siger prorektoren, der tilføjer, at de stadig har tilgode at analysere effekterne af de nye tiltag.

Danske universiteter skal bidrage til Forsvaret

Mens URIS-rapporten løfter en pegefinger overfor den åbenhed, der er en del af universiteternes DNA, påbydes universiteterne samtidig at bidrage mere til Danmarks forsvar og sikkerhed gennem deres forskning.

I februar 2023 åbnede Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Et samarbejde mellem de danske universiteter og de såkaldte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, der skal »bidrage til et kritisk teknologisk løft af Forsvaret og dansk forsvarsindustri«.

De nye initiativer, der binder forsvars-, sikkerheds- og forskningspolitik endnu tættere sammen, skaber en række dilemmaer på universiteterne.

Nervøsiteten er stor

Brian Vinter beretter om en stigende uro på Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet, hvor man - ud fra forsigtighedsprincipper og øget fokus på screening - har måttet afvise ualmindeligt mange ansøgere til stillinger på fakultetet:

»Lige nu er nervøsiteten så stor, at vi indenfor det seneste år måske har afvist flere, når vi har skullet rekruttere folk, end vi egentlig har været nødt til. Vi er måske lidt overforsigtige, fordi vi er bange for at gøre noget, som vi ikke kan stå på mål for,« siger Brian Vinter.

Han kan ikke huske det præcise tal af afviste ansøgere, men det er »under 50 personer, men mere end en håndfuld«, oplyser Brian Vinter, der også fortæller, at det ikke er uden omkostninger, når universitetet afviser udenlandske forskere:

»Det er ikke sådan, at vi sagtens kan undvære de her mennesker. De er oftest dygtige og meget talentfulde,« siger prodekanen.

Kan gå galt igen

På DTU genkender Anders Bjarklev også dilemmaet mellem at skulle balancere den åbenhed, der er universitetets hjørnesten, med stigende krav om lukkethed.

»Vi har ansatte fra hele verden. Og vi har mange tusinde studerende fra hele verden, som vi ikke nødvendigvis ved, hvem er, men som vi stoler på. Vi skal undgå at blive et sted, hvor du ikke kan få job, hvis du ikke er dansk gennem syv generationer,« siger han og fortsætter:

»Samtidig er vi nødt til at se i øjnene, at vi skal have større fokus på national interesse, og at vi derfor skal sætte flere vægge op nogle steder på universitetet. Vi skal finde en balance i, hvor lukkede vi skal være, og det prøver vi at lære og gøre så meget som muligt.«

Men I har ikke den rette balance mellem åbenhed og lukkethed endnu?

»Nej, det tror jeg ikke, at vi har. For tingene flytter sig så ekstremt hurtigt,« siger Anders Bjarklev.

Han forklarer, at DTU eksempelvis har stoppet for optaget af kinesiske ph.d.-studerende, der har stipendier fra China Scholarship Council (CSC), der indebærer, at den studerende har underskrevet en troskabserklæring over for Kommunistpartiet og den kinesiske stat.

»For 10 år siden ville det være helt utænkeligt. For der havde vi en forskningsminister og en udenrigsminister, der mente, at vi ikke kunne få nok samarbejde med Kina. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er DTU’s job at føre udenrigspolitik. Vi er nødt til at læne os op ad dem, der gør det. Og det gør vi gerne. Jeg føler egentlig, at myndighederne er gode til at hjælpe os med at navigere i det her. Så jeg er sikker på, at vi nok skal finde en balance.«

»Men jeg kan nok ikke sige med 110 procents sikkerhed, at der ikke er noget, der går galt,« siger Anders Bjarklev.

Kan ikke gardere os mod professionelle spioner

Også Brian Vinter minder om, at man på Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet ikke kan gardere sig mod »professionelle spioner«:

»Når vi taler om efterretningstjenester, der kan generere et CV og få folk ind i landet, som vi så oppe i Norge, hvor en gæsteforsker, som alle troede var brasilianer, viste sig at være en russisk spion, så kan vi ikke stille så meget op som universitet.«

»Vores opgave er at screene medarbejdere for, hvad der kan være problematisk. Når der er tale om professionelle spioner, så ligger opgaven hos PET,« siger han.