Et hold arkæologer i Norge har netop udgravet, hvad de selv betegner som »et enestående fund af en hedensk gudehov« - det vil sige et tempel, som skønnes at være fra den yngre jernalder eller måske fra den tidlige vikingetid.
Fundet af tydelige træstolper viser, at huset har været 14 meter langt og 7 meter bredt. Og herinde mener arkæologerne altså, at man har tilbedt Thor, Odin og andre nordiske guder.
»For 20 år siden troede jeg ikke selv på, at man ville kunne finde gudehove og andre kultbygninger fra den yngre jernalder. Jeg skrev faktisk en artikel, hvor jeg benægtede det. Men vi bliver hele tiden klogere, og på baggrund af vores nye fund tror jeg godt, vi kan regne med at finde endnu flere,« siger den danske Søren Diinhoff, som har stået i spidsen for udgravningerne og er arkæolog ved Universitetsmuseet i Bergen.
Fundet har allerede vakt opsigt i udenlandske medier, men andre forskere påpeger overfor Videnskab.dk, at de endnu ikke er overbeviste om, at der er tale om et gudehus til dyrkelse af Thor og Odin.
En særlig bygning
Resterne af den opsigtsvækkende bygning blev fundet i forbindelse med udgravningen af et større område ved Ose, som ligger nær Ørsta i det vestlige Norge.
Ifølge arkæologerne har huset haft letbuede langsider med seks kraftige stolper, som bar taget. Inde i bygningen har man fundet spor efter fire stolper, som samlet udgør et 3 x 3,5 kvadratmeter stort rum, som arkæologerne mener har været en tårnlignende konstruktion.
Den samme form for konstruktion er kendt fra en håndfuld sydskandinaviske bygninger fra yngre jernalder – herunder Uppåkrå i Skåne og Tissø på Sjælland, påpeger Søren Diinhoff.
»Bygningskonstruktionen minder meget om hedenske kulthuse, som vi kender fra andre steder i Sydskandinavien. Derfor er vi overbeviste om, at der er tale om et gudehov,« siger Søren Diinhoff til Videnskab.dk.
Forskere: Ikke overbevist
Søren Diinhoff tilføjer, at der også er fundet en række spor efter bålpladser rundt om bygningen.
Ifølge arkæologernes tolkning kan de have været brugt til at tilberede indviede måltider fra offergaver – sådan som man kender det fra skriftlige kilder om den nordiske mytologi.
Spørger man professor i arkæologi, Søren Sindbæk, vil han ikke afvise, at det nye fund kan være et gudehov, men han er ikke overbevist indtil videre.
»Det er en meget usædvanlig bygning, og det er rigtigt, at den minder om konstruktionen af et gudehov, som vi kender fra Uppåkrå i Skåne. Men ved Uppåkrå og andre steder, som man har udnævnt til kultsteder og gudehuse, har man også fundet en række genstande og offergaver, som støtter teorien. Det mangler jeg at se i fundet ved Ørsta,« siger Søren Sindbæk, som er professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.
\ Læs mere
Sagaer taler om gudehov
Samme melding kommer fra Jens Peter Schjødt, som forsker i nordisk mytologi.
Han påpeger, at det er »sandsynligt, at der er tale om et gudehov, men vi kan ikke vide det.«
»Der findes adskillige skriftlige kilder, som beskriver hedenske gudehuse, som undertiden også kaldes for templer eller gudehove. Ud fra disse kilder skulle man i høj grad forvente at kunne finde rester efter gudehuse, men vi kan jo ikke vide med sikkerhed, at netop denne her bygning er en af slagsen« siger Jens Peter Schjødt, som er professor emeritus og forsker i nordisk mytologi ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.
De skriftlige kilder, som han henviser til, er de islandske sagaer, som primært blev nedskrevet i 1200 og 1300-tallet, men som beskæftiger sig med begivenheder, som foregik i perioden omkring 800-1000.
»De islandske sagaer er reelt de eneste skriftlige kilder, vi har fra perioden, men man skal huske, at de er skrevet, 300-500 år efter begivenhederne skete. Derfor er man nødt til at være kritisk over for indholdet,« påpeger Jens Peter Schjødt.
Drikkegilde og ofringer
Hvis beskrivelserne i de islandske sagaer holder stik, var gudehove og andre større festhaller hjemsted for ofringer og ritualer, som knyttede sig til Thor, Odin og resten af guderne i den nordiske mytologi.
»Det var centrale steder, og der blev afholdt ritualer, hvor folk medbragte kvæg, får og andre dyr, som skulle ofres. I kilderne kan man læse, at der sad mænd inde langs væggene i hallerne og fik serveret offermaden – det var formentlig dyr, som blev slagtet udenfor og sandsynligvis tilberedt på bål inde i hallen,« fortæller Jens Peter Schjødt.
I de islandske sagaer kan man desuden læse, at hellige genstande blev båret rundt om bålet, og blod fra offerdyrene blev sprøjtet op på væggene.
»Nogle kilder siger også, at blodet blev sprøjtet på deltagerne. Under ceremonierne svor man også eder for, hvad man ville gøre i det kommende år. Og så foregik der en masse drikkeri, hvor man skålede for et godt år og fred, frugtbarhed og trivsel i samfundet og lykke i krig,« siger Jens Peter Schjødt.
Tissø er et vigtigt fund
Han påpeger, at der ved Tissø i Sjælland netop er fundet store festhaller, som kan have været brugt til de store ceremonier, hvor folk samledes og ofrede til guderne.
Samtidig er der ved Tissø fundet offergaver såsom en guldring, smykker og våben, påpeger Søren Sindbæk.
»Det mest gennemgående træk ved lokaliteter, vi har anerkendt som førkristne kultbygninger, er fundet af ødelagte våben, som ser ud til at have været en del af kulten. Det har vi set både ved Tissø og Uppåkrå. Så hvis de havde fundet tre-fire sønderbøjede spydspidser i Ørsta, ville jeg have været helt oppe at ringe over fundet: Men uden den slags fund af genstande er det svært at være overbevist om, at der er tale om et kultsted,« siger Søren Sindbæk.
Du kan læse mere om fundene ved Tissø på Sjælland i denne artikel.
Enestående i norsk kontekst
I Norge jubler Søren Diinhoff imidlertid over det nye fund, som han kalder enestående i norsk sammenhæng.
Tidligere er der fundet andre spor efter udøvelse af asa-troen i Norge, men »det er første gang, at der er fundet mere sikre spor efter et gudehov,« fortæller han.
\ Skepsis er relevant
Søren Diinhoff påpeger, at de skeptiske kommentarer fra danske forskere i denne artikel er »forventelige og meget relevante.«
»Jeg er dog helt sikker på, at stod de herude i felten og så, hvor gudehovet ligger, så ville de være overbeviste. Det ligger, som det skal. Lidt udenfor en stor og rig, central gård, på et trafikalt knudepunkt mellem kyst og landtransport og absolut maksimalt visuelt i landskabet. Kører man heroppe på Vestlandet, passerer man mange steder, hvor den nuværende kirke ligger med absolut den samme placering som vores gudehov.«
Udgravningerne af området er netop færdiggjort i dag, og forskerne har endnu ikke fået sikre dateringer (kulstof 14-dateringer) af træstolperne.
Men ud fra bygningskonstruktionen er Søren Diinhoff overbevist om, at der er tale om en bygning fra den yngre jernalder eller måske snarere den tidlige vikingetid – altså omkring 800-tallet.
»Den store forskel mellem vores gudehov og lignende sydskandinaviske fund er, at de andre gudehov er fundet på lokaliteter, hvor der er store centralpladser med meget rige bosættelser, hvor man også ofrer til guderne. Vores bygning er formentlig fra vikingetiden, hvor man ikke kan regne med, at der foregik de samme ofringer,« siger Søren Diinhoff.
Andre tegn på religiøs aktivitet
Alligevel påpeger han, at der er andre fund, som understøtter tolkningen af, at bygningen er et gudehov.
Ud over den særlige bygningskonstruktion og fundet af trækul fra bålpladser i nærheden har forskerne også fundet rester fra en ældre gravhøj tæt på – et tegn på, at der tidligere har været tale om en helligt område.
Andre fund i området vidner også om, at stedet har været centrum for religiøse handlinger, før gudehovet blev opført. Der er blandt andet gjort et fund af et kogegrubefelt i området – en slags jordovn fra omkring 500-tallet, fortæller Søren Diinhoff.
»Kogegrubefeltet kender vi som en en slags offerområde, hvor der blev tilberedt mad til store religiøse fester. Der er også fundet en fallossten, som er udformet som et mandligt kønsorgan, og som formentlig har været brugt religiøst. Så det vidner alt sammen om, at området tidligere har haft en religiøs funktion, og derfor er det ikke overraskende, at der er blevet opført et gudehov ved overgangen til vikingetiden,« siger Søren Diinhoff.
Stort område med mange fund
I alt har arkæologerne gennemgået et område på omkring 8.000 m2, som er blevet udgravet, fordi området er blevet udlagt til opførelse af bygninger.
Forskerne har fundet spor efter en lang række bygninger fra flere tidsperioder, som strækker sig lige fra førromersk jernalder (500-0 f.Kr) og fra yngre jernalder til middelalder (575-1500 e.Kr).
»Der er mange spændende fund, men det mest bemærkelsesværdige er gudehovet,« siger Søren Diinhoff, som er uddannet arkæolog ved Aarhus Universitet, men har arbejdet ved Universitetsmuseet i Bergen de seneste 30 år.
