Det skabte stor opmærksomhed, da der i september sidste år for første gang blev fundet en figur af asernes øverste gud, Odin, siddende på sin trone Lidskjalv med ravnene Hugin og Munin ved sin side. Fundet blev gjort i Gl. Lejre sydvest for Roskilde, og figuren befinder sig i dag på Roskilde Museum.
Men nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er Odin, det drejer sig om. På www.scienceblogs.com hævder den svenske arkæolog og jernalderforsker Martin Rundkvist, at Odin fra Lejre slet ikke er Odin, men i stedet Freja, der var kærligheds-, frugtbarheds- og krigsgudinde, eller muligvis Frigg, som var Odins kone samt ægteskabets og moderskabets gudinde. Det, der har fået ham at reagere, er blandt andet, at figuren har en lang kjole på.
Ifølge Martin Rundkvist havde kunsten fra yngre germansk tid og vikingetid, præcis som dagens kunst, forskellige traditioner for, hvordan kvinder og mænd afbildedes. Kunstværkerne repræsenterede også tit de klæder og smykker, som levende mennesker brugte under perioderne. Dog var det kun aristokrater, som afbildedes i kunsten, så vi ser ikke alle typer af dragter, som blev brugt i den periode.
Genusarkæologi
»Miniaturen fra Lejre har en kjole på, som går ned til anklerne. Udenpå har den et forklæde og fire perlehalsbånd på brystet. Alle tre tegn er stereotypiske kvindelige træk, som aldrig forekommer i afbildninger af mænd. Figuren har ikke nogen af tidens mandlige træk. Altså er det en afbildning af en kvinde,« siger Martin Rundkvist til videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
»Det, jeg har sagt, er ikke kontroversielt. Jeg var bare tilfældigvis den første til at sige det,« tilføjer han og forklarer, at det handler om genusarkæologi, altså kønsrollearkæologi.
»Sagen er klar mellem dem, som har studeret periodens genusfremstillinger, både danskere, svenskere og nordmænd,« siger Martin Rundkvist.
Delte meninger
Sarah Croix er ph.d-studerende i arkæologi og arbejder blandt andet med kønshistorie ved Århus Universitet. Hun er enig med Martin Rundkvist.
»Jeg tror ikke, at figuren foretstiller Odin, og det baserer jeg på det, jeg har læst om klæder fra vikingetiden. Kjolen og smykkerne er feminine,« siger Sarah Croix.
»I Sverige har man fundet en figur i Aska, som havde samme klæder på som Odin fra Lejre. Og figuren fra Aska er tolket som Freja,« siger Sarah Croix.
Sarah Croix tilføjer, at Odin er kendt for at kunne skifte form eller køn, og at dette var noget, som sandsynligvis skete under specielle ritualer.
»Som repræsentant for en figur eller en amulet tror jeg ikke, man ville have valgt et sådant ejendommeligt aspekt af guden«, siger Sarah Croix.
Else Roesdahl er professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet. Hun mener, det er vanskeligt at tolke figuren entydigt. Igangværende studier vil muligvis kunne afklare spørgsmålet, for der kendes en del nordiske miniaturegengivelser af beslægtede genstande.
»Figuren er et symbol på en gud. Den er helt klart knyttet til den senhedenske religion. Det er ikke umuligt, at det er Odin, selv om figuren har klare elementer af kvindedragt,« siger Else Roesdahl, netop med henvisning til Odins tilbøjelighed til at skifte form og køn.
Tvivler på Frigg
På bloggen er det flere gange fremført, at Frigg, Odins kone, nogle gange indtog hans trone, når han var ude at rejse.
Men at det skulle være Frigg, anser Else Roesdahl ikke som særlig sandsynligt.
»Man kan tænke og tolke vældig meget, men man laver nok ikke en standardgengivelse af guder i en speciel situation. På grund af kvindedragten kunne dette også tale mod en identifikation som Odin og i stedet lede tanken hen på gudinden Freja, hvis rolle inden for den hedenske religion nok er underspillet i vore dages opfattelser«.
»At sidde på en trone har høj status i sig selv, og også derfor fremstiller figuren utvivlsomt en af de vigtigste guder,« siger Else Roesdahl.
»Jeg hælder i dag mest til at det er Freja,« afslutter Else Roesdahl.
Museumsinspektør på Roskilde Museum, Tom Christensen, var den ledende arkæolog under udgravningerne i Lejre. Han siger, at der
er
vigtige argumenter for, at figuren repræsenterer Odin, men at han desværre ikke kan udtale sig endnu, da resultaterne først skal publiceres i hans kommende artikel, som kan læses i tidsskrifterne Skalk og Romu (Årsskrift fra Roskilde Museum) i april 2010.
