For mange mennesker er periodisk faste blevet en del af dagligdagen.
De føler sig sundere og har lettere ved at holde vægten, når de afholder sig fra at spise i mange timer ad gangen, for eksempel i 16 ud af døgnets 24 timer eller i to ud af ugens syv dage.
Men hvis man er lidt øm over for sin hårpragt og helst vil give sit hår de bedste betingelser for at gro, skal man måske tænke sig om en ekstra gang, før man går i gang med at faste periodisk.
Forskere fra Westlake University i Kina har nemlig fundet ud af, at faste går ud over hårvæksten. Det viser sig meget tydeligt i museforsøg. Effekten er knap så alarmerende hos mennesker, hvor håret blot gror lidt langsommere, indikerer et lille forsøg.
Vær opmærksom på den uventede bivirkning
Forsøgene med de fastende mus og mennesker er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Cell.
Stamcellebiolog Bing Zhang stod i spidsen for de kinesiske forskere, og han slår fast, at man ikke skal være alt for bekymret, hvis man er med på faste-dillen:
»Vi ønsker ikke at skræmme folk fra at praktisere periodisk faste, for det er forbundet med mange gavnlige virkninger. Det er bare vigtigt at være opmærksom på, at det også kan have nogle uventede bivirkninger,« siger han ifølge en pressemeddelelse.
Philip Ruppert, der er postdoc ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, maner også til besindighed. Han forsker i kroppens omsætning af energi, ikke mindst i forbindelse med periodisk faste.
Han mener, at studiet helt overordnet virker solidt, men hans umiddelbare reaktion på forskningsresultatet er, at fastende folk jo nok havde lagt mærke til det, hvis de fik mindre hår.
»Personligt ville jeg ikke bekymre mig om hårvæksten som en bivirkning af periodisk faste. Studiet antyder ikke, at vi aktivt ville tabe hår, mens vi praktiserer periodisk faste,« uddyber han.
Mus havde svært ved at få pelsen igen
I museforsøget fik voksne mus første barberet pelsen af, så forskerne kunne holde øje med, hvor hurtigt den groede ud igen.
De mus, der havde ubegrænset adgang til mad, fik pelsen tilbage efter 30 dage. Men de mus, der enten fastede i 16 timer i døgnet eller et helt døgn ad gangen, fik kun pelsen delvist tilbage efter de 96 døgn, forsøget varede.
Efter at have set resultatet af museforsøgene ville forskerne se, om de kunne finde en tilsvarende effekt hos mennesker.
Mennesker er mere modstandsdygtige
I et lille forsøg fik 26 sunde, voksne forsøgspersoner målt, hvor hurtigt håret groede på hovedet i løbet af 10 dage. De otte af dem måtte kun spise i de 6 timer mellem klokken 10 og 16, og hos dem groede håret 18 procent langsommere, når de fastede.
Hårvæksten hos mennesker påvirkes altså ikke i samme grad som hos mus, hvilket sandsynligvis hænger sammen med musenes højere stofskifte. Musenes højere stofskifte betyder, at fasten og den metaboliske omstilling går hårdere ud over hårsækkenes stamceller.
Forskerne erkender, at det er begrænset, hvad de kan sige ud fra det lille, kortvarige forsøg med mennesker. Der skal længerevarende forsøg med mange flere forsøgspersoner til, hvis effekten af faste på hårvæksten skal slås fast.
\ Lille menneskeforsøg med store begrænsninger
Der er flere grunde til, at forskerne skriver, at der skal større forsøg med mennesker til for at verificere fundene fra det lille menneskeforsøg:
- 49 mennesker begyndte forsøget, men 23 af dem droppede ud undervejs, så det var kun muligt at måle effekten på 26 personer.
- Forsøget varede kun i 10 dage.
- De 26 personer var ved lodtrækning fordelt på tre grupper; en gruppe med periodiske faste, en anden gruppe på en almindelig slankekur med få kalorier samt en tredje kontrolgruppe med normal kost. Det er normalt en rigtig god metode til at sammenligne effekter af et forsøg. Men det meget lille antal deltagere gjorde, at der var stor forskel på deltagerne i grupperne. Eksempelvis bestod gruppen på den almindelige slankekur af 83 procent kvinder, mens kvinder udgjorde 63 procent af gruppen med periodisk faste og kun 33 procent af kontrolgruppen med normal kost.
- Hårvæksten så ud til at blive sænket nogenlunde lige meget i gruppen med periodisk faste og i gruppen med den almindelige slankekur med kalorieunderskud. Det får derfor Gideon Meyerowitz-Katz, der er epidemiolog ved University of Wollongong i Australien, til at sætte spørgsmålstegn ved, om den mulige effekt skyldes periodisk faste specifikt eller snarere er et resultat af at spise mindre generelt.
Faste påvirker stamcellerne i hårsækkene
De kinesiske forskere undersøgte også, hvorfor periodisk faste påvirker hårvæksten. Og det har at gøre med stamceller, der findes i hårsækkene, og som er helt centrale for at regulere hårvæksten.
Mange af disse stamceller dør, når man faster. Der frigives fedtsyrer tæt ved hårsækkene, og det kan stamcellerne ikke holde til.
»Vi ser en mildere effekt hos mennesker – der er stadig stamceller, der dør, men mange af stamcellerne i hårsækkene overlever. Derfor vokser håret stadig ud igen, det går bare en smule langsommere end normalt,« siger Bing Zhang ifølge pressemeddelelsen.
Nedlukningen af hårvæksten kan være kroppens reaktion på, at den ikke ved, hvornår det næste måltid kommer. Efter et stykke tid uden mad sørger kroppen for at beskytte de livsnødvendige organer ved at lukke ned for mindre vigtige kropsfunktioner.
Som Philip Ruppert siger det: »Biologisk set kan man forestille sig, at hårvækst ikke prioriteres over andre processer, hvis organismen er i kalorieunderskud. Det giver god mening, synes jeg.«
Eller som stamcelleforsker Elaine Fuchs fra Rockefeller University i USA udtaler i en kommentar til tidsskriftet Nature: »De fleste vil nok være enige i, at hår kan undværes, medmindre man er en moskusokse på tundraen i Alaska.«
\ Kilder
"Fasting can reduce weight — but also hair growth", Nature (2024), DOI: 10.1038/d41586-024-04084-9
