OL’s ‘tykke bamser’ er atletikkens suverænt stærkeste atleter

Noget af det fascinerende ved OL er, hvordan hver sportsgren stiller forskellige krav til, hvilken type krop der er brug for.

Gymnaster er små, smidige og stærke. I volley, håndbold og basket er atleterne høje og spændstige, mens atleterne i langdistanceløb og landevejscykling er udholdende og ikke må veje et gram for meget.

Ingen anden sportsgren byder på så forskellige kroppe som atletikken. Tænk bare på maratonløberen, 100 meter-sprinteren og kuglestøderen. Årsagen er naturligvis, at hver disciplin er en sportsgren i sig selv. Inden for atletikken kan atleterne ikke både være bedst til maratonløb, længdespring og kuglestød, da hver disciplin kræver en ekstrem grad af specialisering.

Hvor det for de fleste af OL’s atleter gælder at de skal passe på med vægten, er det helt anderledes for kuglestøderen, som (næsten) ikke kan veje for meget.

Hvorfor er det sådan? Hvordan træner og spiser en kuglestøder? Og hvor meget styrke skal der egentlig til for at støde den godt 7 kg tunge kugle ud på de 21-22 meter, som OL’s tykke bamser formår?

Ekstreme krav til atleternes styrke

Som sportsgren er kuglestød relativt simpelt. Man har en kugle, der vejer 7,26 kg for mænd og 4 kg for kvinder, og den, som kan støde kuglen længst ud, har vundet konkurrencen.

Men som med mange af atletikkens øvrige discipliner så bliver det simple knap så simpelt, når der skal præsteres på absolut topniveau, som til OL.

Kuglestød stiller nemlig store krav til atleternes styrke i overkroppen, benene og ryggen, og netop derfor er kuglestødere som udgangspunkt de største og stærkeste af alle atletikudøvere.

Forskningen har da også dokumenteret, at der er en signifikant sammenhæng mellem styrken i bænkpres og squat og præstationen i kuglestød.

Hvis du som mandlig kuglestøder ikke kan bænkpresse over 200 kg, er det så godt som umuligt at få kuglen ud over de 20 meter.

Så meget kunne Joachim B. Olsen løfte

At man skal være stærk for at støde langt, vidner Joachim B. Olsens styrke om. Han er Danmarks suverænt bedste kuglestøder gennem tiderne og har vundet medaljer ved både OL, VM og EM i 00’erne.

Hvor stærk var han så? Da han var på toppen af sin karriere, vejede han tæt på 145 kg og kunne bænkpresse 230 kg, squatte 290 kg og dødløfte 350 kg - alle med 3 gentagelser.

Ifølge ham selv svarer det til »cirka midt i (kuglestøder)feltet«, hvad angår råstyrke.

Til sammenligning kan en almindelig mand, der er ikke har dyrket styrketræning, tage én gentagelse med omkring 60 kg i bænkpres, 80 kg i squat og 100 kg i dødløft.

Den gamle kuglestøder holder stadig formen nogenlunde ved lige. I videoen her kan du således se en cirka 40 kg lettere Olsen løfte 310 kg i dødløft, en del år efter han indstillede sin karriere.

Masser af mad og fysisk træning

De fysiske krav, der er til kuglestød, går altså på, at man skal være stor og meget stærk for at have en chance for at kunne konkurrere med de bedste.

Fra videnskabens verden ved vi, at der er et tæt forhold mellem tværsnittet af en muskel og dens evne til at udvikle kraft. Jo større musklen er, desto mere kraft kan den som regel producere.

Netop derfor er det vigtigt for kuglestødere at træne på en måde, så de bliver så stærke som muligt, og at spise så meget mad, som gør, at de kan opbygge mest muligt muskelmasse.

Der ligger ikke meget forskning, der undersøger energiindtaget for kuglestødere, men en artikel peger på, at de hver dag indtager i omegnen af 3.600-5.400 kalorier for mænd og 3.200-4.400 kalorier for kvinder.

Samtidig træner de 2-4 timer per dag, 5-6 dage om ugen. I Joachim B. Olsens tilfælde trænede han 9-12 træningspas om ugen, hvoraf cirka halvdelen foregik i vægtlokalet.

At fedtprocenten også er en del højere end hos den gennemsnitlige OL-atlet gør knap så meget. Som Olsen understreger, har han altid fokuseret på, at det var »bedre at spise for meget end at spise for lidt.«

Kuglestødere er dermed nogle af de eneste atleter, som bruger næsten lige så meget tid og energi på at træne fysisk træning som på at træne deres disciplin – og formentlig også dem, der bruger klart mest tid på at spise.

Kvindernes kuglestød starter 30. juli med finale 1. august. Mændenes kuglestød starter 3. august med finale 5. august. Se atletik-programmet her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder.