Man har altid haft en formodning om, at voksne mennesker, der stammer, stammer markant mindre, når de er alene, men nu viser et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Fluency Disorders, at det rent faktisk tyder på at være sandt.
Fænomenet er blevet undersøgt ud fra en tanke om, at det sociale pres og opfattelsen af en lytter har en helt afgørende effekt på, om en person stammer eller ej.
»Jeg mener, at det her beviser, at stammen ikke bare er en talelidelse, men at det i sin kerne hænger sammen med sociale komponenter,« siger Eric S. Jackson, der er adjunkt på New York University i Communicative Sciences and Disorders, til Futurity.
\ Læs mere
Det har ifølge hovedforfatteren Eric S. Jackson ikke været nemt at bekræfte fænomenet før, fordi det er svært at skabe nogle forhold, hvor folk virkelig tror, at de er helt alene. Derfor lavede forskerne et udførligt forsøg med 24 voksne, der stammer.
Forsøget indebar, at de blev sat i fem forskellige situationer:
- Samtale med andre
- Oplæsning for andre
- Privat tale, hvor deltagerne havde indtryk af, at de ikke blev lyttet til
- Gentagelse af deres private tale for to personer
- Spontan samtale
Der var andre personer med i samtalen i alle situationerne, undtagen ved den private tale, og det var netop her, at man fandt de eneste momenter, hvor stammen ophørte fuldstændigt.
Under den private tale oplevede kun tre af deltagerne en mild stammen, og forskerne observerede sammenlagt stort set ikke stammen i mere end 10.000 stavelser under den private tale, mens deltagerne stammede lige så meget, som de plejede, i de fire andre situationer.
For at få deltagerne til at tale, mens de troede, at de var alene, havde forskerne lavet en udfordrende opgave på en computer og samtidig sagt til deltagerne, at man ville klare opgaven bedre, hvis man talte til sig selv, mens man udførte opgaven.
\ Læs mere
\ Læs mere
jso
