Hvorfor stammer man?

Vi har hvert ord og hver sætning inde i hovedet, når vi taler.

Men for nogle er det som om, de sætter sig i spænd i struben, lige inden de skal rulle over tungen og forlade læberne.

Mellem 0,7 og 1 procent af den voksne befolkning stammer, og blandt børn lyder tallet på omkring 5 procent.

Alligevel ved forskerne faktisk ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker stammer.

Men hvad er det, der sker, når nogen stammer – og kan man behandle stammen?

Det undersøger vi i det nye afsnit af Talk på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

Her kan du også møde Jens på 24, som har stammet hele sit liv, men som slet ikke synes, det begrænser ham.

Stammen skyldes kramper i stemmelæberne

Selvom forskerne ikke er helt sikre på, hvorfor nogle stammer, ved de, at stammen kan være genetisk og gå i arv.

For langt de fleste børn, der stammer, går deres stammen i sig selv igen efter et par år, men for nogle fortsætter stammen hele livet.

Når man stammer, kan det både ske i form af gentagelser, hvor man gentager en del af et ord, forlængelser, hvor man trækker ordene ud, og blokeringer, som gør, at ens talestrøm helt bliver afbrudt.

\ Læs mere

Tics: Hvad sker der i hjernen, når man har Tourettes?

En del forskning peger på, at stammen skyldes et svigt i de signaler i hjernen, som skal starte taleprocessen.

Og helt fysisk sker der det for mange, der stammer, at de får spændinger i strubehovedet, som påvirker stemmelæberne.

Spændingerne føles som små kramper, og de afbryder den luftstrøm fra lungerne, som vi skal bruge til at tale på.

Når vi taler, kommer der nemlig luft fra lungerne op som en søjle til strubehovedet og stemmelæberne – men når stemmelæberne er i krampe, kan der kun komme meget lidt luft ud.

Og så kan det være nødvendigt for den, der stammer, at lave gentagelser, blokeringer og forlængelser, for at komme ud af spændingen i stemmelæberne og genoptage talestrømmen.

Tidlig indsats gør mange børn stammefri

Man kan ikke helbrede stammen, men forskning viser, at man kan arbejde med sin stammen, så den ikke bliver et problem – især hvis man begynder indsatsen tidligt i livet.

Når man sætter ind allerede i den tidlige barndom, kan man nemlig bedre undgå, at stammen bliver et tabu i familien, og at barnet udvikler taleangst, fordi det føler, at andre synes, det taler forkert.

Når man sætter ind over for børnestammen, gøres det eksempelvis med indsatser som 'Parent Child Interaction', forkortet PCI, og Lidcombe-metoden.

Når børn stammer, mister de nemlig ofte lysten til at tale med andre, fordi de føler sig forkerte, når folk afbryder dem eller færdiggør deres sætninger.

Med metoder som PCI og Lidcombe giver man barnet gode oplevelser med at kommunikere gennem leg, som giver det mere lyst til at tale.

Leg får nemlig hjernen til at producere stoffet dopamin, som er effektivt mod stammen, fordi det kan være med til at kickstarte taleprocessen.

I Australien er Lidcombe-indsatsen længe blevet anvendt, og man har indsamlet data siden 1990'erne, som har vist, at 80 procent af de børn, som gennemgik forløbet, blev stammefri.

Selvom stammen ikke kan helbredes, er der altså gode muligheder for at arbejde med den – særligt gennem en tidlig indsats.

\ Læs mere

Børn og unge med OCD får det værre under coronakrisen, viser nyt dansk studie

Lad den, der stammer, tale ud

Noget af det, der kan fastholde stammen, så nogle tager den med sig fra barndom til voksenliv, er, når omgivelserne ikke håndterer stammen ordentligt.

Hvis man bliver utålmodig, når man taler med en, der stammer, kan det nemlig i værste fald føre til taleangst, fordi personen føler, at han taler forkert – og så får den, der stammer, heller ikke mulighed for at øve sig i at kommunikere, hvis han ikke føler, der er tid og plads til det i samtalen.

Hvis du kender en eller falder i snak med en, der stammer, er der nogle ting, du kan være opmærksom på, så du gør det mere behageligt at tale sammen.

Du kan eksempelvis holde øjenkontakt med dem, når I taler sammen, så du viser, du har tid og lyst til at lytte.

Og så skal du ikke færdiggøre sætninger eller gætte på, hvad personen vil sige.

For selvom du måske tror, det kan være en hjælp, så er det det faktisk ikke.

Lad i stedet vedkommende tale færdigt uden afbrydelserne – ordene skal nok finde vej ud over læberne, hvis du er lidt tålmodig.

Viden fra forskere og fagfolk

I videoen øverst i artiklen kan du høre Jens fortælle, hvordan det er at stamme. Og så kan du blive endnu klogere på, hvordan man kan arbejde med stammen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Helle Blunk Brandt, lektor, Via University College, Pædagogik, Læring og Vejledning
• Per Fabæch Knudsen, stammekonsulent, tidligere centerleder for Dansk Videnscenter for Stammen

\ Læs mere

Hvorfor læsper man?

\ Læs mere

Dansk forsker afliver hjernemyte: Mænd bruger også begge hjernehalvdele

\ Læs mere

Hjernen afkoder musik og sprog vidt forskelligt