Her kommer lige en totalt udokumenteret og helt og aldeles uvidenskabelig påstand: Rigtig mange mennesker har et had-kærligheds-forhold til søvn.
På den ene side elsker vi at sove, men på den anden side er det mega-nederen, at vi skal tilbringe en tredjedel af vores liv på ryggen i bevidstløs tilstand, når vi samtidig stresser rundt, mens vi er vågne, for at nå alt det, som vi gerne vil nå.
Sådan har vores læser Annie Mary det i hvert fald, så til jul ønsker hun sig en maskine, så hun ikke behøver at sove mere – nogensinde. Punktum!
Hun forestiller sig, at hun med otte vågne timer mere i døgnet kunne få udrettet en masse fantastiske ting i sit liv, og en sådan maskine ville ifølge Annie også kunne løse den vestlige verdens problemer med deciderede epidemier af søvnløshed.
Derfor har hun skrevet et julekort til os her på Videnskab.dk:
»Jeg drømmer om en maskine, som kan sove for mig, så jeg ikke behøver gøre det selv. Kan jeg få sådan en til jul?« skriver Annie i sin mail.
Forsker vil også gerne have søvnmaskine
Her på redaktionen skal vi ikke gøre os til dommere over, om juleønsker er realistiske eller ej, så vi har kontaktet søvnforsker Birgitte Kornum fra Søvnlaboratoriet på Rigshospitalet for at få hendes vurdering af mulighederne for en søvnmaskine under Annies juletræ i år.
Her kunne man måske forestille sig, at Birgitte Kornum ville slå Annies ønske hen som værende noget gedigent sludder og smække røret på. Men forskeren er rent faktisk begejstret og deler Annies juledrøm om en maskine, der kunne give hende nogle flere vågne timer i døgnet.
»Ja, det ville godt nok være dejligt. Hvis der fandtes sådan en maskine i dag, ville jeg selv bruge den til at få mere tid til at motionere og spille musik. Måske ville jeg også få lavet noget mere arbejde på nogle tidspunkter af året, så jeg kunne holde længere ferier på andre,« siger Birgitte Kornum.
Realistisk med søvnmaskine i fremtiden
Både Birgitte Kornum og Annie Mary står altså først i køen til en 'søvnmaskine' fra julemandens værksted, men findes sådan en maskine så?
\ Så meget skal du sove
De fleste mennesker skal bruge syv til otte timers søvn hver nat for at få renset ud i hjernen og gjort den klar til endnu en dag. Nogle mennesker kan dog klare sig med seks, mens andre skal have ni.
Når mange mennesker kun sover mindre end seks timer om dagen, betyder det altså, at deres hjerner ikke er helt oppe i de omdrejninger, som de kunne være, hvis de fik sovet alt det, som de skal.
Nej, det gør den selvfølgelig ikke, men ifølge Birgitte Kornum er det faktisk slet ikke utænkeligt, at vi i fremtiden kommer til at kunne spise piller eller sove i maskiner, som delvist fjerner behovet for søvn.
Desværre bliver det nok ikke i år eller til næste år, vurderer forskeren.
»Men det er ikke urealistisk, at vi på et tidspunkt ude i fremtiden opfinder nogle piller, så man optimerer søvnen og derfor har brug for mindre. Man kan forestille sig piller, som gør, at man sover intenst og derfor kun har brug for tre timers søvn,« spekulerer Birgitte Kornum.
Søvn renser hjernen for affaldsstoffer
Inden vi fortsætter jagten på en søvnmaskine eller piller, der kan fjerne behovet for søvn, så lad os lige vende, hvorfor vi overhovedet har behov for søvn.
Birgitte Kornum fortæller, at vi skal sove, fordi hjernen skal restituere og have renset ud i informationerne, ovenpå alle de indtryk vi har haft i løbet af dagen.
Forskere har endnu ikke 100 procent styr på, hvad der sker under søvn, men de ved, at væskegennemstrømningen i hjernen i hvert fald stiger.
Det sker, fordi hjernen skal have renset ud i alle de affaldsstoffer, som hjernens dagsaktivitet har akkumuleret, og dem tager blodet med sig.
Hvis vi ikke får sovet, får vi ikke øget væskegennemstrømning, og så hober affaldsstofferne sig op med en masse negative konsekvenser til følge.
»Så bliver vi selvfølgelig trætte og mister lettere koncentrationen, men vi bliver også mindre kreative, i mindre godt humør, mindre energiske og så videre. Man bliver i det hele taget en mere træls person, når man ikke får sovet. Derfor er søvn vigtigt,« forklarer Birgitte Kornum.
Hjernecelle-forbindelser skrumper under søvn
Foruden væskegennemstrømningen har søvnen også en effekt på forbindelserne mellem hjernecellerne – de såkaldte synapser.
Når hjernen skal lagre ny information, danner den synapser mellem hjernecellerne, og de vokser i løbet af dagen.
De kan dog ikke vokse i det uendelige, så om natten skrumper de igen, og de forbindelser, som ikke bliver brugt, forsvinder helt.
Det er som en slags hovedrengøring i hjernen, hvor den bliver fintunet til at kunne operere på højeste niveau, efter vi slår øjnene op.
Alt det, som vi ikke har brug for, bliver kasseret.
Forskere har studeret effekterne af søvnmangel i årtier, og konklusionen er klar: Vi har brug for at sove.
Derfor er vi bevidstløse
Som sagt har forskere endnu ikke helt styr på alle funktionerne af søvn, men skal Annie have en søvnmaskine eller søvnpille i julegave, skal maskinen eller pillen i hvert fald både kunne reducere størrelsen af synapserne i vågen tilstand og øge væskegennemstrømningen.
Skrumpning af synapserne kan måske ske medicinsk, men netop væskegennemstrømningen kan ifølge Birgitte Kornum blive svær at forøge i vågen tilstand, for det forøgede flow er formentlig uløseligt forbundet med at miste bevidstheden.
Så selvom det nok bliver umuligt at lave en maskine, der helt fjerner behovet for søvn, kan forskeren godt forestille sig en maskine, der øger væskegennemstrømningen i hjernen og sørger for, at alle affaldsstofferne er ude efter kun tre timer, så man ikke har behov for mere søvn end det.
\ Læs mere
»Man kan godt forestille sig, at man på den måde kan optimere søvnen, så man kun har behov for meget mindre af den, eller at man kan gå en uge uden at sove for derefter at indhente noget af det tabte ved at få sovet igennem,« siger Birgitte Kornum.
Forskeren peger på, at sådanne løsninger måske kan blive opfundet af militæret, da de nok kan se fordelen i at have soldater, der ikke har behov for søvn på en syv dages mission.
Allerede i dag bruger eksempelvis det amerikanske militær stoffet modafinil, som kan få blandt andet piloter til at kunne holde sig vågne på lange kampmissioner.
Alle former for søvn er vigtige
Selvom nogen skulle finde på at opfinde en maskine eller en pille, som kan klargøre hjernen hurtigere, end det er muligt for os selv, er der alligevel nogle aspekter ved søvn, som forskere lige skal have helt styr på, inden Annie og andre ligesindede begiver sig ud i en søvnløs tilværelse.
Den øgede væskegennemstrømning og skrumpningen af synapserne sker nemlig i den dybe søvn, men der er flere former for søvn med forskellige funktioner.
Der findes blandt andet drømmesøvn, let søvn, dyb søvn og såkaldte spindles, der er små udbrud af hjerneaktivitet under den lette søvn.
Drømmesøvn er vigtigt
Fra drømmeforskning ved man ifølge Birgitte Kornum, at drømmesøvn spiller en vigtig rolle for ens kreativitet og hukommelse.
Drømmesøvnen ligger sidst på natten, så hvis man kun sover tre timer, går man altså glip af denne vigtige form for søvn.
Spindles er man også nødt til at gøre noget ved, for forskning har vist, at folk, som har færre spindles, i højere grad lider af skizofreni, så dem har man bestemt ikke lyst til at frarøve Annie eller andre.
»Man er nødt til at finde ud af, hvordan man kommer omkring de problemer, hvis man vil lave piller eller maskiner, der overflødiggør dele eller hele søvnen,« siger Birgitte Kornum.
\ Læs mere
Vi kan altså desværre ikke love, at hverken Annie eller Birgitte Kornum får en søvnmaskine til jul i år, men vi håber alligevel, at de får en glædelig en af slagsen.
Annie får også en jule-T-shirt her fra os på Videnskab.dk.
