Den 8. januar 1964 faldt Randy Gardner i en dyb, lang søvn.
Faktisk sov han i 14 timer og tre kvarter, før han vågnede frisk og veludhvilet.
Søvnen var velfortjent, for den 17-årige amerikanske high school-elev havde været vågen i 11 døgn i træk umiddelbart forinden. Dermed havde han sat ny rekord i at holde sig vågen i længst tid.
To klassekammerater holdt på skift et vågent øje med Randy Gardner.
De sørgede for, at han ikke døsede hen, og hver sjette time udsatte de ham for en række tests for at se, hvordan han klarede udfordringen og holdt stand, efterhånden som tiden gik.
Søvnforsker bliver interesseret
De tre venner udførte eksperimentet som led i et skoleprojekt om konsekvenserne af søvnmangel. Projektet skulle med på en videnskabsmesse (science fair) i San Diego.
Forsøget startede d. 28. december 1963, og efter nogle dage begyndte det at vække opmærksomhed.
Søvnforskeren William Dement fra Stanford University fløj til San Diego for at overvåge forsøgspersonen, og stadig flere journalister troppede op.
Søvnmanglen var selvfølgelig ikke uden konsekvenser.
Allerede på andendagen havde Randy Gardner svært ved at fokusere med øjnene. Han opgav at se tv, fordi øjnene blev for tunge.
Et skilt blev til et menneske
Tredje dag led han af humørsvingninger, og det var næsten umuligt for ham at udtale svære sætninger.
Desuden havde han kvalme, og han havde svært ved at koordinere sine bevægelser.
\ Måske er Randy blevet overgået
Randy Gardners 11 dage uden søvn blev videnskabeligt dokumenteret, men rekorden er muligvis blevet overgået sidenhen.
I hvert fald forlyder det, at englænderen Maureen Weston holdt en gyngestol gyngende i 449 timer i april 1977.
En anden englænder, den dengang 43-årige Tony Wright, holdt sig angiveligt vågen i 266 timer i maj 2007.
Efter fire dage uden søvn blev han irritabel og havde svært ved at huske og koncentrere sig. Han følte, at der sad et stramt bånd om hans hoved, og han begyndte at få hallucinationer.
Han kunne se et menneske, hvor der kun var et trafikskilt, og på et tidspunkt mente han, at han var en berømt sort football-spiller.
Han oplevede også drømmeagtige tilstande, hvor han for eksempel gik af en sti gennem en skov og en have.
Ikke så meget som en kop kaffe
Da Randy Gardner havde været vågen i en uge, begyndt hans tale at blive uforståelig. Han mumlede og opgav tit at fuldføre sætninger. Desuden blev hans syn stadig mere sløret.
Efter 264 vågne timer uden nogen form for stimulanser - ikke engang kaffe - gav Randy Gardner endelig sig selv lov til at falde i søvn.
Han havde slået rekorden i at holde sig vågen.
Ingen eftervirkninger
Da han blev undersøgt 10 dage efter sit søvneksperiment, var han frisk og sov normalt.
Han havde dog en stadig en smule svært ved at huske, men det gik også over i løbet af de efterfølgende uger.
Tilsyneladende er det altså ikke farligt at holde sig vågen i dagevis, så længe det sker under kontrollerede forhold.
Dyreforsøg fortæller dog en anden historie. Når forskere har eksperimenteret med at holde dyr som hunde og rotter vågne i mange dage, er det ofte endt med døden for dyrene.
Det kan man lige overveje, før man forsøger at slå Randy Gardners rekord.
\ Man skal ikke tro, man skal vide!
Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.
Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.
Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.
Dette er den 18. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.
