Kan ftalater i plastik nedsætte børns intelligens?

Ftalater er med til at blødgøre plastik, og stofferne findes i alt fra dine møbler, dit vinylgulv og dit badeforhæng til ledninger, luftmadrasser og sexlegetøj.

Ftalaterne kan virke hormonforstyrrende og nedsætte evnen til at få børn, men det er omdiskuteret blandt forskere, om de også kan påvirke vores hjerners udvikling og intelligens.

Nu bringer et dansk studie nye resultater på banen: Studiet finder, at børn, som blev udsat for højere niveauer af ftalater som fostre og i 7-årsalderen, gennemsnitligt klarer sig en lille smule dårligere end andre børn i intelligenstest som 7-årige.

»Barnet taber måske kun et eller to IQ-point, så det er ikke voldsomt bekymrende for det enkelte barn,« siger Tina Kold Jensen, som er professor og forskningsleder ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

»Men på befolkningsniveau er det bekymrende, for hele befolkningen bliver udsat for ftalater. Så hvis vi alle får nedsat vores intelligens en lille smule, så får vi skabt et samfund med færre Bohr- og Einstein-typer,« fortsætter forskeren.

Tvetydig forskning

Det nye studie kan ikke bevise, at det er ftalaternes skyld, at børnene klarer sig en smule dårligere i intelligenstests - andre forklaringer eller faktorer kan potentielt også være i spil.

Kigger man i den internationale forskningslitteratur er resultaterne på området da også tvetydige.

Nogle studier finder ingen sammenhæng mellem ftalater og IQ, mens andre studier ligesom det danske indikerer, at ftalaterne måske kan spille ind på vores kognitive evner.

»I vores studie måler vi på 25 forskellige ftalater, og de er næsten alle sammen forbundet med lavere IQ hos børnene. Når vi ser det samme mønster for alle 25 stoffer, skulle det være mærkeligt, hvis der ikke var noget om snakken,« lyder det fra professor Tina Kold Jensen, som har stået i spidsen for studiet.

Studie: Påvirker børns sprog

Spørger man intelligensforsker Erik Lykke Mortensen, er han på flere punkter imponeret over det nye studie, men han er alligevel ikke overbevist om, at ftalaterne har nedsat børnenes intelligens.

»Der er meget stor variation i børns intelligens og kognitive evner, og udviklingen af dem bliver påvirket af rigtig mange forskellige faktorer,« siger Erik Lykke Mortensen, som selv forsker i faktorer, der påvirker udviklingen af intelligens ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet. Han fortsætter:

»Derfor kan det være meget svært at bevise, at ftalater nedsætter børns intelligens en lille smule, og jeg er ikke helt overbevist om det på det nuværende grundlag.«

Det nye studie bygger videre på et tidligere studie, hvor Tina Kold Jensen og hendes kolleger undersøgte, om ftalaterne påvirkede børns sprogudvikling.

Forskerne nåede frem til, at drenge, hvis mødre havde været udsat for ftalater under graviditeten, generelt havde et mindre ordforråd end deres jævnaldrende ved toårsalderen. De fandt dog ikke den samme tendens blandt piger.

»Vi ville gerne bygge videre på studiet om sprogudvikling i to-årsalderen for at se, om det kunne være et tilfældigt fund, eller om vi kunne genfinde resultatet ved 7-årsalderen. Og det kunne vi. Både for drenge og piger,« siger Tina Kold Jensen.

Sådan har forskerne gjort

Både det nye og det gamle studie bygger på undersøgelser fra den såkaldte Odense Børnekohorte, som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra graviditeten og frem til barnet fylder 18 år.

I studiet målte forskerne koncentrationen af adskillige ftalater i urinprøver fra 585 mødre under graviditeten, og de gentog målingerne i urinprøver fra 274 børn ved 7-årsalderen.

Børnenes kognitive evner – deres IQ - blev også vurderet af en psykolog på barnets skole ved hjælp af en standardiseret IQ-test. Over 1.500 børn gennemførte testen.

»Det er et enormt arbejde at udføre den slags forskning. Bare IQ-testen i sig selv tager en time per barn, og der skal laves aftaler med skoler og forældre om at besøge børnene på skolen,« fortæller Tina Kold Jensen.

»Det er heller ikke billig forskning, for alene urintesten koster mere end 1.000 kroner per styk, så det er tæt på en million kroner alene til urinprøver,« tilføjer hun.

Bidrager til mistanke

På baggrund af undersøgelserne konkluderede forskerne, at højere udsættelse for ftalater i både fosterlivet og i barndommen var forbundet med en lidt dårligere IQ-score blandt børnene.

»Dette er naturligvis bekymrende og bidrager til mistanken om, at udsættelse for ftalater kan have en skadelig indvirkning på hjernens udvikling,« skriver studiets førsteforfatter, læge Mikkel Vilmand, i en opsummering af resultaterne.

Et statistisk sammenfald – også kaldet en korrelation – mellem lavere IQ og udsættelse for ftalater betyder dog ikke nødvendigvis, at ftalaterne er årsag til børnenes lavere IQ.

Potentielt kan der være andre bagvedliggende faktorer på spil, som påvirker børnenes intelligens. Det er blandt andet de såkaldte confoundere, som kan spille forskerne et puds i al slags statistisk forskning.

Dem kan du kan læse meget mere om i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Andre faktorer i spil

Intelligensforsker Erik Lykke Mortensen undrer sig blandt andet over, at forskerne ikke inddrager faktorer såsom fødselsvægt, og hvorvidt børnene er blevet ammet.

Herudover kan forældrenes intelligens også påvirke barnets intelligens, men ifølge Erik Lykke Mortensen inddrager forskerne kun et groft mål for moderens uddannelse i deres statistiske beregninger.

»Man kan ikke udelukke, at hvis man havde haft et bedre mål for moderens uddannelse, og hvis man tog højde for rygning, amning og fødselsvægt, så ville man måske ikke længere finde nogen statistisk sammenhæng mellem ftalater og intelligensniveau,« siger Erik Lykke Mortensen.

Tina Kold Jensen påpeger, at forskerne netop har taget højde for mange faktorer, som kan påvirke intelligens i deres analyser. Eksempelvis var det »kun tre procent af de gravide, der røg, så det kunne ikke forklare forskellene« i børnenes score i intelligenstesten, siger hun.

»Det er også vigtigt at bemærke, at uddannelse ikke er sammenhængende med ftalat-eksponering,« påpeger Tina Kold Jensen.

Svært at bevise sammenhæng

Erik Lykke Mortensen understreger da også, at uanset om effekten findes eller ej, vil det være notorisk svært at bevise, når noget påvirker vores intelligens en lille smule.

Effekten drukner nemlig hurtigt mellem alle mulige andre faktorer, som spiller ind på vores boglige evner.

»Derfor finder man også modstridende resultater, når man kigger i litteraturen. Det nye studie er endda bedre end andre tidligere studier på området, men overordnet set kan man på nuværende tidspunkt ikke konkludere noget sikkert om, hvorvidt ftalater påvirker intelligens eller ej,« siger han.

Uanset om ftalaterne påvirker hjernens udvikling og intelligens eller ej, er der ingen tvivl om, at ftalaterne generelt kan påvirke vores sundhed, understreger Tina Kold Jensen.

Både studier i dyr og mennesker peger på, at ftalater kan virke hormonforstyrrende og nedsætte vores evne til at få børn, ligesom stofferne blandt andet også mistænkes for at kunne medføre fedme og påvirke igangsættelsen af puberteten.

Derfor ønsker flere forskere en strengere lovgivning på området, så det fremadrettet kan være nemmere at undgå ftalater i hverdagen – det kan du læse mere om i denne artikel.