Når man er 50+ år og med et vist vemod har betragtet udviklingen af sin egen fysiske formåen gennem de sidste årtier, trøster man sig ofte med, at fysikken jo heller ikke nødvendigvis er det vigtigste.
\ Skarpe hjørner og runde dage
Artiklen bygger på et uddrag af bogen ’Skarpe hjørner og runde dage’ (2016) af Kaare Christensen.
Bogen beskæftiger sig blandt andet med nogle af de ubarmhjertige aspekter ved at blive ældre, men også med opmuntrende nyt fra videnskaben om, hvordan vi bedst tilpasser os.
Kaare Christensen holder torsdag d. 23.3. Lundbeck Lecture i Emdrup, København, sammen med læge og hjerneforsker Ellen Gaarde under titlen ’Den aldrende hjerne’.
Man har jo sit gode hoved, og det bliver vel bedre med årene?
Men det kan desværre være svært at dokumentere. Hvis man for eksempel ser på alderen på dem, som har gjort store opdagelser indenfor videnskab, er opdagelserne typisk sket, mens personerne var i 30’erne.
Og i simpel hukommelsestest er der heller ikke megen trøst at hente. Den gennemsnitlige evne til at huske 12 ord, der bliver læst op for én, afhænger af, hvilken alder man har - hvad du måske har opdaget, hvis du har vovet at spille huskespil med børn.
Der er naturligvis undtagelser og solstrålehistorier, men den gennemsnitlige udvikling i sådanne simple tests ser ikke køn ud for en person over 50 år.
\ Læs mere
Flydende og krystalliseret intelligens
Mange af os går nok ikke rundt til daglig og føler, at det går så meget ned ad bakke med hovedets funktion med alderen, selv om IQ-tests ellers peger i den retning. Det er der flere grunde til.
For det første måler mange simple IQ-tests, som for eksempel hurtig mønstergenkendelse i figurer, farver, tal og bogstaver den såkaldte ‘flydende’ intelligens.
Den er ikke synderligt afhængig af viden og erfaring i modsætning til den ‘krystalliserede’ intelligens som for eksempel ordforråd, som er mere stabil med alderen.
For det andet bliver vi med alderen bedre til at uddrage essensen af en masse informationer, på trods af at vi ikke kan gengive så mange deltaljer, som vi kunne som yngre.
\ Læs mere
Vores IQ er vokset
Forskellen i IQ-tests mellem aldersgrupperne skyldes to faktorer:
- Den ene faktor er, at det for hver enkelt af os går ned ad bakke, men det plejer først rigtigt at kunne mærkes efter 65-70-årsalderen.
- Den anden vigtige faktor er, at yngre mennesker i dag starter ud på et højere niveau end for 50+ år siden.
Den anden faktor er meget tydeligt, når man studerer testresultater for danske soldater i det 20. århundrede: For hvert år er der en stigning i, hvor godt de 18-19-årige mænd klarer sig i IQ-testen på session (og i øvrigt også i hvor høje de er).
Yngre mennesker starter altså i gennemsnit på et højere IQ-niveau, end vi selv gjorde for år tilbage, og de er desuden endnu ikke nået til den alder, hvor IQ-niveauet begynder at falde.
Hvis du føler, at dine børn er væsentligt kvikkere end dig selv, kan du altså glæde dig over, at det er helt normalt ifølge statistikken.
Hvorfor bliver vi højere og kvikkere?
\ Vi er blevet højere og kvikkere
Omhyggelige optegnelser for alle danske mænd, som var på session i anden halvdel af det 20. århundrede, viser, at vi år for år blev både højere og kvikkere.
I årgang 1939 var de unge mænd i gennemsnit 174 cm høje og scorede 34 point i ‘Børge Prien Prøven’, som er en IQ-test, hvor man kan score op til 78 point (hvilket meget få har gjort - det skete kun ca. en gang hver 5. år).
Som det ses i figuren længere nede steg både højde og test score jævnt i de følgende år, så årgang 1959 var 5 cm højere og scorede 6 point mere på testen.
Stigningen i højden fortsatte frem til de første årgange fra 1960’erne og har siden stabiliseret sig på 180 cm, mens IQ-scoren stabiliserede sig nogenlunde ca. 10 år senere med en score på omkring 43 point.
Det er vanskeligt at fastslå, hvad der er de vigtigste faktorer bag den voksende IQ og højde i det 20. århundrede, da mange ting ændrede sig på samme tid.
Men for højdevæksten har især bedre livsvilkår, ernæring og boligforhold samt forebyggelse og behandling af sygdomme sandsynligvis været afgørende for, at vi har nået vores (foreløbige?) genetiske potentiale.
De samme faktorer har utvivlsomt også haft betydning for stigningen i IQ sammen med det øgede uddannelsesniveau, som hænger meget sammen med, hvordan man klarer sig i en IQ-test.
Ligeledes er evnen til abstrakt tænkning og opgaveløsning blevet tiltagende stimuleret i det 20. århundrede gennem udbredelsen af mere intellektuelt krævende arbejde og fritidsaktiviteter, selv om for eksempel sessionstesten i nogen udstrækning er uafhængig af almen viden og baseret på især mønstergenkendelse i rækker af figurer, bogstaver og tal.
Høj IQ har en række fordele
Det, at senere generationer i gennemsnit scorer højere i IQ-tests, kaldes ‘Flynn effekten’.
Da dette fænomen har stået på i det meste af det 20. århundrede, klarer nutidens ældre mennesker sig i gennemsnit også bedre i IQ-tests end tidligere generationer.
Man kan måske med god ret hævde, at det ikke er vigtigt at vinde i huskespil eller score højt i IQ-tests, men undersøgelser viser, at bedre testscores er associeret med bedre helbred, bedre funktionsevne, mindre demensrisiko og bedre overlevelse. Så det tyder godt for fremtiden, at de senere generationer er startet godt.
