Som kvinde er der et hav af muligheder, når det kommer til prævention. Nogle former kræver, at man gør noget hver dag, mens andre metoder passer sig selv. Fælles for de fleste præventionsformer er dog, at de indeholder hormoner.
Vil man gerne undgå at tilføre hormoner til sin krop, kan man bruge såkaldt ‘naturlig prævention’. Men også den kategori er en bunke af forskellige metoder, der er mere eller mindre effektive.
En form for naturlig prævention, man kan støde på, er symptom-termo-metoden. På blandt andet Instagram promoverer uddannede undervisere metoden, som man kan betale sig til at lære.
Symptom-termo-metoden bygger kort fortalt på, at man ved at holde øje med specifikke tegn i udflåden og sammenholde det med sin temperatur kan finde ud af, om man er i en fertil periode eller ej.
Men hvor effektiv er metoden, og hvad går den egentlig ud på?
Videnskab.dk har bedt to forskere om at forholde sig til præventionsformen.
»Det er en metode, der stiller store krav til brugeren, og derfor er den ikke for alle,« siger overlæge Pernille Ravn.
Ifølge Petra Frank-Hermann, der også er overlæge, burde alle kvinder lære metoden – også selvom man ikke vil bruge den som prævention.
»Den største fordel ved metoden er, at man lærer sin krop og cyklus at kende,« fortæller hun.
Temperatur og symptomer
Metoden udnytter, at kroppen selv giver nogle tegn på ægløsning. Som navnet dækker over, kigger man på to parametre: temperatur og symptomer.
Man skal tage sin temperatur hver morgen enten oralt, vaginalt eller rektalt, og så skal man undersøge sit udflåd. Udflåden ser nemlig ud på en bestemt måde, når man har ægløsning, forklarer Petra Frank-Hermann, der er overlæge i gynækologisk endokrinologi og fertilitetsforstyrrelser ved universitetshospitalet Heidelberg og har forsket i metoden.
»Når man er fertil, har man livmoderhalsslim, som man kan tørre af med fingre eller toiletpapir,« fortæller hun.
Livmoderhalsslim er tykt eller gennemsigtigt, og på de mest fertile dage kan du strække det mellem fingrene.
For at opnå fuld beskyttelse må man ikke have sex, mens man er fertil – medmindre man bruger anden prævention som for eksempel kondom i den periode.
Petra Frank-Hermann understreger, at det er vigtigt, at man sætter sig godt ind i metoden, før man bruger den som prævention:
»Man kan enten gå til en underviser eller læse bøger om det, men det er altså ikke nok at læse en kort instruktion.«
\ Tjek, når du er på toilet
Udflåden ændrer sig i løbet af en cyklus, og man kan faktisk nærmest se, om man er fertil ved at kigge i sine trusser, forklarer Ida Axholm, der er uddannet i medicinal- og molekylær biologi, og som sælger kurser, hvor hun underviser kvinder i symptom-termo-metoden..
Hun forklarer de forskellige typer udflåd:
- I starten af cyklus (efter endt menstruation) har man det såkaldte ‘rensende’ udflåd. Det er for nogle tørt og kan ligne penselstrøg i trusserne. For andre er det mere tykt og hvidt. Man skal lære sin krop at kende for at se forskel på det infertile og det fertile udflåd.
- I takt med at man nærmer sig ægløsning, stiger mængden af østrogen. Det sætter gang i produktionen af livmoderhalsslim, der gør, at udflåden bliver mere vandet. Den kan se cremet eller mælket ud. Der vil også komme mere og mere udflåd for hver dag. Det er det begyndende, fertile livmoderhalsslim. Du kan blive gravid her, men det er altså ikke ægløsning endnu.
- Når du når ægløsning, vil udflåden være mere gennemsigtig, mere slimet, og måske kan du løfte det af papiret og strække det mellem fingrene. Nogle beskriver, at det ligner æggehvide med gule strenge. Du vil også kunne mærke, at du føles mere våd, selvom du ikke er seksuelt ophidset. Det kan endda føles, som om du bløder igennem. For nogle bliver det så vandet, at der ikke er noget slim at se, men en våd fornemmelse i løbet af dagen og en våd plet i trusserne.
- Efter endt ægløsning vil udflåden hurtig tørre ud igen, og den basale kropstemperatur stiger minimum 0,15 C. Temperaturen forbliver høj helt frem til ny menstruation (10-16 dage senere).
Effektiv metode til familieplanlægning
I 2007 var Petra Frank-Hermann førsteforfatter på et studie om den tyske symptom-termo-metode kaldet 'Sensiplan'.
Cirka 900 kvinder blev undervist i metoden. 322 kvinder brugte symptom-termo-metoden alene som prævention, mens de fleste supplerede metoden med andre præventionsmidler såsom kondom i de fertile perioder. I det hele taget var der kondombrug i den fertile fase i omkring 30 procent af cyklusserne.
Efter 13 måneder lød resultatet, at 1,8 ud af 100 kvinder endte med at blive uplanlagt gravide. Dermed konkluderede forskerne, at der var tale om en »meget effektiv metode til familieplanlægning«.
Der er to forskellige faktorer, der bestemmer, hvor effektiv og sikker en præventionsform er. Én ting er selve metoden, som er 99,6 procent sikker ved perfekt brug. Noget andet er brugeranvendelsen. Metoden stiller nemlig krav til brugeren, der skal følge et regelsæt, forklarer Petra Frank-Hermann.
»Der vil altid være nogle, der ikke følger reglerne og for eksempel har sex, selvom de ved, at de er i den fertile periode, og så er man selvfølgelig ikke beskyttet,« fortæller hun.
Usikker metode
Som nævnt ligger metoden i den lave ende af skalaen, når det kommer til sikkerhed som præventionsmiddel. Det gør den, fordi brugeren hver dag skal tjekke både temperatur og udflåd for at opnå maksimal beskyttelse.
»De sikreste metoder er dem, hvor du skal gøre mindst muligt selv, som for eksempel spiralen,« fortæller Pernille Ravn, der er overlæge og professor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, og fortsætter:
»Derudover er det sådan, at de præventionsformer, der indeholder hormoner, også er dem, der er de mest sikre.«
Derfor er det heller ikke en del af lægepraksissen, at man anbefaler metoden, fordi den ikke er lige så sikker som andre præventionsformer, forklarer hun.
\ Læs også
Generelt måler man effekten af prævention ved et ‘Pearl Indeks’, der angiver, hvor mange ud af 100, der bliver gravide inden for det første år, hvor de bruger metoden. Hormonspiralen er den mest sikre og har et indeks på 0,2 Derefter kommer p-piller og minipiller, der har et indeks på 0,3 hvis man tager dem rigtigt – og derefter kobberspiralen med et indeks på 0,6.
Den tyske Sensiplan har et indeks på 0,4, men det er som sagt, hvis man bruger metoden rigtigt.
»Når vi som læger anbefaler prævention, kommer det jo altid an på individet, men som hovedregel vil vi gerne anbefale prævention, hvor man er sikrest muligt samtidig med, at man tilføjer mindst muligt (hormoner, red.),« siger Pernille Ravn.
Prævention med hormoner såsom p-piller, p-ringe og p-plastre er alle kendte for at øge risikoen for blodpropper. Og selvom forskere overfor Videnskab.dk har understreget, at det er en sjælden bivirkning, kan den have indflydelse på kvinders valg af prævention.
Ved symptom-termo-metoden tilføjer man ikke noget, og kroppen fungerer derfor naturligt – og det er fordelen ved metoden, forklarer Pernille Ravn.
»På den her måde lærer man sin krop rigtig godt at kende,« fortæller hun.
Indsigt i sin krop
Udover at man kan bruge metoden til at beskytte sig mod graviditet, kan man også bruge den, hvis man forsøger at blive gravid.
»Når man får indsigt i, hvordan ens krop og cyklus fungerer, så har man også bedre forudsætninger for at blive gravid, hvis det er det, man ønsker,« fortæller Pernille Ravn.
Man finder nemlig ud af, hvornår man er mest fertil og dermed også, hvornår der er mest sandsynlighed for at blive gravid, fortsætter hun.
Om man forsøger at blive gravid eller forsøger at forhindre det, mener Petra Frank-Hermann, at der er god grund til at sætte sig ind i metoden – især for yngre kvinder.
»Hvornår er man fertil? Hvornår kommer ens menstruation? Det er brugbart, både hvis man vil bruge metoden som præventionsform, men også god viden, hvis man vil være gravid i fremtiden,« fortæller hun.
Der er altså fordele ved metoden, men samtidig påpeger Pernille Ravn, at man skal være forberedt på, at den kræver mere end andre metoder for at være lige så sikker.
