Hvis en kvinde tager smertestillende piller som diclofenac og ibuprofen og hormonel prævention som p-piller samtidig, øger det muligvis kvinders risiko for blodpropper yderligere.
Det viser et nyt dansk studie af over 2 millioner danske kvinder, der netop er blevet udgivet i det lægevidenskabelige tidsskrift The BMJ. Studiet udspringer fra Nordsjællands Hospital og er sponseret af Hjerteforeningen.
Prævention som p-piller, p-ringe og p-plastre er alle kendte for at øge risikoen for blodpropper. Det samme gælder for de specifikke smertestillende midler, som forskerne kalder for nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID).
Men cocktail-effekten af de to medicinske præparater er der ikke tidligere forsket i:
»Så vidt jeg ved, er sammenhængen ikke undersøgt før,« siger læger og forsker Amani Meaidi, der er hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
»Det er ret tankevækkende, fordi det er to præparater, der anvendes af rigtig, rigtig mange kvinder,« tilføjer Amani Meaidi, der er postdoc ved Kræftens Bekæmpelse.
Mere præcist finder forskerne en øget risiko for blodpropper i ben og lunger blandt kvinder, der kombinerer de smertestillende piller og hormonel prævention.
Fra hjertelæge og lektor ved Aarhus Universitet Morten Schmidt, lyder det, at studiet »rejser vigtige bekymringer vedrørende samtidig brug af NSAID'er, især diclofenac, og højrisiko hormonel prævention«.
Det skriver Morten Schmidt, der forsker ved tilknyttet Aarhus Universitetshospital, i en leder i The BMJ. Han er ikke selv involveret i det nye studie.
\ Kort om studiet
Studiet tager udgangspunkt i et register, der inkluderer over 2 millioner danske kvinder i alderen 15-49 år.
Her har forskerne specifikt kigger efter en sammenhæng mellem blodpropper, smertestillende midler og brug af hormonel prævention.
Forskerne har i deres forskning taget højde for en række vigtige variable som alder, uddannelsesniveau, graviditetshistorie, tidligere kirurgi, højt blodtryk og diabetes.
Ingen grund til panik
Hvis du er på p-piller og tager en ipren fra tid til anden, er der dog ingen grund til at gå i panik.
Blodpropper er stadig en relativt sjælden bivirkning ved de to præparater:
- Omtrent 2 ud af 100.000 kvinder om ugen, der bruger højrisiko-p-piller, risikerer i gennemsnit at få en blodprop.
- Omtrent 4 ud af 100.000 kvinder om ugen, der bruger smertestillende medicin og ikke bruger p-piller, risikerer i gennemsnit at få en blodprop.
- Men en 23 ud af 100.000 kvinder om ugen, der kombinerer smertestillende medicin og højrisiko-p-piller, risikerer i gennemsnit at få en blodprop.
»Hvis du tager de to medicinske præparater samtidigt, så er der seks gange større risiko for at få en blodprop, end hvad vi egentlig havde regnet med. Det kan derfor tyde på, at p-piller og NSAID-midler intensiverer hinandens effekt på risikoen for blodprop,« påpeger Amani Meaidi og tilføjer:
»Men den absolutte risiko for at få en blodprop er stadig meget lille og må karakteriseres som en sjælden bivirkning.«
Råd: Overvej din prævention
Som kvinde, der bruger hormonel prævention, bør du dog overveje typen af prævention, du tager.
Forskerne i studiet finder således, at der er større risiko for blodpropper, hvis du bruger såkaldt 'højrisikoprævention’ sammenlignet med ‘medium’- og ‘lavrisikoprævention’. Se mere i faktaboksen:
\ Hvad er forskellen på høj-, medium- og lavrisikoprævention?
Til højrisikoprævention hører p-ringe, plastre og p-piller, der indeholder 3. og 4. generations-progesteron.
Medium risiko prævention dækker over p-piller, der indeholder 1. og 2. generations-progesteron.
Lavrisikoprævention er hormonspiral, minipiller og implanon. Retningslinjerne siger, at alle over 35 år bør tage lavrisikoprævention.
Hvis du er i tvivl om, hvordan din hormonelle prævention er kategoriseret, bør du kontakte din læge.
»Enhver kvinde bør overveje at mindske sin risiko for blodpropper. Derfor vil jeg anbefale, at man som minimum skifter til en medium risiko prævention, hvis man bruger en høj risiko prævention. Der er intet at vinde ved at bruge høj risiko prævention, hvis man tager det for præventionens skyld,« siger Amani Meaidi.
Hold dig fra diclofenac
Angående brugen af smertestillende midler har Amani Meaidi følgende råd:
»Hvis man kan lindre sine smerter ved at bruge paracetamol fremfor at bruge diclofenac og ipren, så ville jeg ty til det. Især diclofenac ville jeg holde mig fra.«
»Men hvis man har en kronisk betændelses- eller smertetilstand og har brug for diclofenac eller ipren, vil jeg helt klart anbefale, at man skifter til en lavrisikoprævention,« siger hun.
Hjertelæge Morten Schmidt råder ligeledes til, at man styrer uden om diclofenac.
Tidligere forskning har vist, at risikoen for blodpropper er lige høj, uanset om tager en lav eller høj dosis af diclofenac, skriver han i sin kommentar på The BMJ:
»Af sikkerhedsårsager er diclofenac blevet trukket tilbage som et lægemiddel, der kan købes uden recept i flere nordiske lande. Ikke desto mindre er det stadig blandt de mest almindeligt anvendte NSAID'er globalt og forbliver tilgængeligt uden recept i de fleste lande.«
\ Læs også
Kan livsstil være en forklaring?
En usikkerhed ved et registerstudie som dette er dog, at det ikke kan blive helt klart, hvorvidt en faktor såsom smertestillende piller står bag hele den tilsyneladende effekt på blodpropper.
Der kan nemlig være andre ukendte årsager på spil. En person med ondt i knæet tager eksempelvis måske smertestillende og dyrker samtidig mindre motion på grund af knæproblemer, og det kan give en livsstil, der fører til flere blodpropper.
Kan der ikke være en årsag, som gør, at de ramte kvinder tager smertestillende, som også i sig selv kan øge risikoen for blodpropper? Altså så det ikke nødvendigvis er de smertestillende, der er den eneste forklaring?
»Studiet er et observationelt studie, så behandlingerne er ikke randomiserede, hvorfor der kan være forklaringer til fundene, som vi ikke har taget højde for. Jeg vil dog mene, at vores fund er meget robuste,« lyder det fra Amani Meaidi:
»Det er usandsynligt, at alle typer af kortsigtede smerter hos sunde unge kvinder leder til, at man er immobil eller på anden måde at øge risikoen for blodprop på,« siger hun og fortsætter:
»Hvis det var immobilisering og ikke NSAID, der øgede risikoen for blodpropper, så bør risikoen ikke være så forskellig blandt de forskellige typer hormonel prævention,« argumenterer hun.
Kender ikke årsagen
Årsagen til, at hormonel prævention og smertestillende medicin sammen øger risikoen for blodpropper endnu mere end hver for sig, er endnu ukendt.
Læger og forskere ved, at p-piller øger risikoen for blodpropper i ben og lunger, fordi det har en effekt på, hvordan blodet størkner i venerne, forklarer Amani Meaidi.
Smertestillende midler som ipren øger risikoen for blodpropper i hjernen og hjertet, fordi de hæmmer et enzym, der i sidste ende gør, at blodet begynder at klumpe sammen i arterierne.
»Vi ved ikke, hvorfor de to faktorer tilsammen skaber en større risiko for blodpropper. Men der sker tilsyneladende en interaktion, hvor de to effekter booster hinanden, og det kan have en effekt på blodets størkningsproces,« lyder det fra Amani Meaidi, der ansporer til mere forskning i området:
»Jeg vil anbefale, at der laves noget grundforskning i denne sammenhæng,« slutter hun.
\ Kilder
- Venous thromboembolism with use of hormonal contraception and non-steroidal anti-inflammatory drugs: nationwide cohort study (The BMJ, 2023). DOI: 10.1136/bmj-2022-074450
- NSAIDs, hormonal contraception, and venous thromboembolism (The BMJ, 2023). DOI: 10.1136/bmj.p1990
- Amani Meaidis profil (Region Hovedstaden)
- Morten Schmidts profil (AU)






























