Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Drømme-diæt: Lille studie antyder, at mere søvn kan lede til bedre kost

Annonce:

90 minutter mere under gåsedunene kan være en måde at holde kropsvægten i vatter på, skriver King's College London.

Et nyt britisk studie fra universitet viser således, at folk, der sover længere, har nemmere ved at holde sig fra søde sager og kulhydrater.

I et forsøg blev 21 frivillige, der sov mindre end de anbefalede syv timer per nat, vejledt til at kunne sove længere - blandt andet ved at holde sig fra koffein, mad inden sengetid og generelt være mere afslappede.

I gennemsnit sov gruppen 90 minutter mere, end de tidligere havde gjort i løbet af de syv dage, som forsøget varede.

Gennem kost-dagbøger viste det sig, at deltagerne i løbet af de syv dage i gennemsnit havde nedsat deres sukkerforbrug med 10 gram om dagen. Hos en kontrolgruppe, der ikke havde ændret sit søvnmønster, var der ingen ændringer i kosten.

»Vores resultater peger i retning af, at en times tid længere i sengen kan lede til en sundere kost. Det forstærker den sammenhæng mellem lidt søvn og dårlig kost, som man allerede har set gennem tidligere forskning,« forklarer Haya Al Khatib, leder af forskningen og ph.d. i ernæring ved King’s College, til King's College London.

Studiet er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift the American Journal of Clinical Nutrition.

Annonce:

fghs