Data og algoritmer er blevet en del af vores hverdag.
Demokratiet bliver i stigende grad påvirket af, at beslutninger, der har betydning for den enkelte og for samfundet, bliver truffet automatisk på grundlag af data og avancerede algoritmer, som de færreste kan gennemskue.
Med et nyt tværfagligt initiativ vil Villum Fonden og Velux Fonden styrke den demokratiske udvikling i fremtidens databaserede samfund, skriver de i en fælles pressemeddelelse.
»Målet er at medvirke til, at Danmark over de næste ti år bliver et foregangsland for sikringen af demokratiske værdier og rettigheder i et digitalt samfund,« siger Velux Fondens bestyrelsesformand Hans Kann Rasmussen.
Fondene har afsat 80 mio. kr. til forskningsdelen af initiativet, der skal være et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra datalogi, humaniora og samfundsvidenskaberne.
Omdrejningspunktet er at udvikle teknologi-forskningen i sammenhæng med forskning i de samfundsmæssige rammer, teknologien er forankret i.
fghs





























