15 ud af 16 medlemmer af Det Etiske Råd mener, at det er etisk uforsvarligt at sige nej til at anvende genmodificerede planter.
I en tid hvor FN's Verdensmål om bæredygtig udvikling, herunder klimaforandringer, befolkningstilvækst og økonomi, kalder på nye metoder, mener flertallet af Det Etiske Råds medlemmer, at man på ny skal tage stilling til GMO.
Det skriver Det Etiske Råd i en pressemeddelelse.
Den fasttrømrede holdning hos danskerne om GMO er på nuværende tidspunkt, at genmanipulation er farligt og unaturligt.
Men i en ny udtalelse fra rådet med titlen 'GMO og etik i en ny tid' hedder det, at meget har ændret sig, siden GMO kom frem i 1990'erne.
Og det meste af forskningen på feltet peger mod, at de genmodificerede fødevarer er sikre at spise.
Derfor anbefaler Det Etiske Råd nu, at de nuværende regler for godkendelse af GMO skal ændres.
LÆS OGSÅ: Kan GMO redde verden?
»I teknologiens barndom havde man ikke dokumentation for eventuelle langtidsrisici ved at ændre målrettet ved planternes gener, så der var grund til forsigtighed. Men i dag er der ikke længere gode argumenter for, at alle GMO’er skal igennem en langvarig og kostbar godkendelsesprocedure,« siger formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes, i pressemeddelelsen.
Den nyeste genteknologi hedder CRISPR og omfatter en slags saksemetode, hvor man klipper i generne.
\ CRISPR og GMO
Forskellen på CRISPR og traditionel GMO
Kort fortalt kan man med gen-redigeringsværktøjet CRISPR pille ved enkelte gener i en plante for at ændre en egenskab. Man tilføjer ikke noget nyt til planten. Processen kaldes præcisionsmutagenese.
Med traditionel GMO forsøger man i stedet at ændre en plantes egenskab ved at indsætte nye gener eller dele af en DNA-streng. Man tilføjer altså noget nyt.
Tilhængere af CRISPR mener, at teknologien blot forfiner, hvad vi allerede gør i landbruget. Modstandere ser CRISPR som en manipulation af naturen, som vi ikke kender konsekvensen af
Med bittesmå og meget præcise ændringer kan man altså omforme en plantes egenskaber.
Og det gør man uden at tilføje gener fra andre arter.
Behov for mere hårdføre planter
De 15 ud af 16 medlemmer af Det Etiske Råd pointerer i pressemeddelelsen, at klimaforandringerne giver behov for udvikling af planter, som bedre kan klare de mere ekstreme vejrforhold.
Der findes gamle, robuste plantesorter og vilde planter, der allerede nu har de egenskaber, som er nødvendige i et bæredygtigt landbrug.
Og med CRISPR-metoden forventer Det Etiske Råd, at disse kan forædles (udvikling af nye planter ved kunstig selektion. Red.) på langt kortede tid end de tusinder af år, som det har taget at udvikle de afgrøder, vi kender i dag.
LÆS OGSÅ: Rotteforsøg: Genmodificeret majs gav ikke helbredsproblemer
Eksempler på ønskede egenskaber kan være:
- Høj modstandsdygtighed over for plantesygdomme
- Effektiv udnyttelse af vand og næringsstoffer i jorden, så det kræver mindre brug af sprøjtemidler
- Flerårige planter med dybe rødder, der lagrer kulstof, og dermed trækker CO2 ud af atmosfæren.
»Vi har altså planter med positive miljø- og klimaegenskaber, men som støder på nogle af de etiske argumenter, der normalt fremføres mod GMO. I realiteten er de ikke længere fra ’det naturlige’ end traditionelt avlede sorter. De er ikke mere risikable, de kræver mindre brug af sprøjtemidler, og de er ikke patenteret af multinationale selskaber,« siger formanden for Det Etiske Råd i pressemeddelelsen.
Det ene medlem medlem af rådet, som ikke står bar de nye anbefalinger, mener, at det grundlæggende er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter.
Vedkommende mener altså ikke, at godkendelsesprocedurerne på området bør ændres.
Den gamle anbefaling fra Etisk Råd kan læses i rapporten Den Etiske Forbruger, som blev offentliggjort 16. november 2016.
LÆS OGSÅ: Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen
LÆS OGSÅ: Uenige forskere: Kan GMO-planter udkonkurrere naturlige planter?
LÆS OGSÅ: Professor: Absurd dom sætter CRISPR i bås med GMO
mtl
