Ny forskning afslører, at folk føler sig bedre tilpas efter at have snydt.
Måske skyldes denne 'cheater's high' at adrenalinen pumper, eller måske et psykologisk behov for at kunne se sig selv i spejlet efter at have gjort noget umoralsk.
Men drejer det sig kun om små ting, eller også om de større ting i livet, som f.eks. at lyve sig til et mere stuerent kryds efter en stemme på Dansk Folkeparti?
Vi spiller mod vennerne som aldrig før
En af de første poster her på spilbloggen handlede om psykologien bag snyd. Anledningen dengang var den forhadte Wordfeud-snydeapp.
Danskerne var virkelig gået ombord i de små sociale spil som Quizbattle, Candycrush, og så selvfølgelig Wordfeud. Min lokale spilbutik var en overgang end ikke i stand til at opdrive den gode gamle brætspilsversion af scrabble på grund af efterspørgslen. Så kan man virkelig tale om landeplage.
For nyligt havde den fremragende britiske psykologiblog BPS snydetema, hvor de skrev om nogle af de studier i svindel og snyderi, som jeg også refererede i min oprindelige snydepost. Men historien om 'the cheater's high' (at blive høj af at snyde) er ny for mig.
Høj på snyd?
Forskere på University of Washington lavede tre eksperimenter for at undersøge hvordan man får det af at snyde.
Eksperimenterne var alle sammen rigget sådan til, at deltagerne spillede for at vinde penge, og stødte på muligheder for at snyde ved f.eks. at se løsninger på opgaverne. Forskerne registrerede i al hemmelighed hvem der lod sig friste af de øjensynlige huller i systemet, og sammenlignede derefter grupperne af 'snydere' og 'ærlige'.
I det første eksperiment snød 41% af deltagende amerikanske college studerende, og rapporterede bagefter en stigning i positive følelser. I studie nr. 2 droppede forskerne pengebelønningen, og tilføjede en kontrolgruppe der slet ikke kunne snyde. 68% lod sig alligevel lokke til at smugkigge på svarene, og rapporterede igen bedre følelser end før forsøget.
Til sidst prøvede forskerne på at finde ud af hvor de underlige gode følelser kommer fra. Det kunne jo tænkes, at rapporterne stammede fra snydernes behov for at overbevise sig selv om, at de ikke havde gjort noget galt.
Eksperimentet blev derfor slået op på Amazons 'Mechanical Turk'-hjemmeside hvor folk laver små opgaver for penge, og gav en gruppe af deltagerne den moralsk utvetydige besked »Vi kan ikke checke dine svar, så vi håber at du ærligt noterer hvor mange du fik rigtigt.«
På den måde skulle man ikke kunne bilde sig ind, at det var OK at svindle. Snyderne rapporterede dog stadig gode følelser, og dem der fik moralbeskeden havde det allerbedst!
Kunsten at slippe godt fra det...
Forskerne foreslår at dette 'cheaters high' stammer fra følelsen af at slippe godt fra sin lille forbrydelse. Så måske kan man efter mange andre gode grunde ende som vanesnyder, fordi det føles så fedt at slippe godt fra amoralske småting.
Et problem med forskningen er selvfølgelig, at den bygger på kunstige situationer, så måske ville forsøgspersonerne ikke handle og føle på samme måde, hvis de stjal fra deres venner, eller løj om at have stemt socialt upopulært (den såkaldte Bradley Effekt) til kommunalvalget.
Til gengæld svarer eksperimentalsituationerne godt til de små men klare sociale kontrakter vi indgår i, når vi spiller med hinanden. Så selvom der skal mere forskning til for at forbinde the cheaters high med den sociale virkelighed, kan eksperimenterne måske forklare hvorfor nogle snydepelse får fornøjelse af at fuppe sig til sejren i wordfeud.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
