Dansk studie: Børn og unge ser ud til at få det bedre, når familien ser mindre på skærmen

Når familier sammen skærer ned for deres brug af skærm - om det er smartphones, tablets, tv eller computer - til maksimalt tre timer om ugen i fritiden, forbedres børn og unges mentale sundhed.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, der er publiceret i det amerikanske tidsskrift JAMA Network Open.

»Studiet viser, at hvis man som familie skærer ned for skærmtiden, er det faktisk hele vejen rundt, at det har positive effekter,« siger Jesper Schmidt-Persson, ph.d. i sundhedsvidenskab, til Videnskab.dk.

»Og det ser ud til, at uanset hvad børn og unge bruger skærmtiden på, så er der positive effekter at hente, hvis familien går sammen og reducerer skærmtiden. Det er nok det vigtigste fund i vores studie,« siger Jesper Schmidt-Persson, der er adjunkt på Københavns Professionshøjskole og gæsteforsker ved Syddansk Universitet.

Det er primært i forhold til såkaldte emotionelle symptomer - for eksempel problemer med venner, hyperaktivitet og mangel på koncentration - at forskerne finder en positiv effekt.

Men det er også i forhold til sociale interaktioner, at det har en positiv effekt at skære ned på skærmtiden i familien, viser studiet. For mindre skærm betyder mere tid sammen med andre børn og unge på ens egen alder.

Mindre skærm vil kunne rykke ved problemer med adfærdsvanskelighed

Studiet er en del af SCREENS-projektet, som Videnskab.dk også skrev om i artiklen ’Dansk undersøgelse: Reduceret skærmbrug fører til bedre mentalt velvære’ - en artikel, der handler om, at mindre tid foran skærmen positivt påvirker det mentale velvære og humør hos voksne.

I det nye studie analyserer forskerne så børn og unges mentale sundhed. Og resultaterne peger på, at det også for denne målgruppe giver god mening at skære ned på tiden foran skærmen.

»Hvis vi kunne få alle familier til at skære ned på deres tid foran skærmen, ville det rykke en ret stor andel (to til seks procent, red.) af børn og unge, som er klassificeret med abnorme adfærdsmæssige vanskeligheder, til at ligge indenfor normalområdet for børn og unge i forhold til adfærdsmæssige styrker og vanskeligheder,« forklarer Jesper Schmidt-Persson.

»Godt udført«

Fundene lægger sig op ad mange andre lignende undersøgelser, hvor kortsigtede ændringer i adfærd, herunder mindre brug af teknologi, fører til en personlig oplevelse af eksempelvis bedre humør.

Det forklarer Andreas Lieberoth, lektor i mediepsykologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet, og roser studiet.

»Det er godt lavet, og der kommer mange nuancer ud af det grundige analysearbejde, og fundene er større end mange andre undersøgelser,« siger han efter at have læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Han uddyber, at det er værdifuldt at se resultater, der fokuserer mere på reel adfærd og sociale samspil end spørgeskemaer, hvor forsøgsdeltagere for eksempel selv skal vurdere deres humør og trivsel.

Børn med størst medieforbrug havde størst gavn af mindre skærmbrug

Især finder han det spændende, at de børn og unge, der til at begynde med havde et særligt højt medieforbrug, muligvis også havde den største gavn af eksperimentet.

»Det svarer til et væsentligt, men ofte manglende argument i debatten, nemlig at mennesker og brugsmønstre ikke er ens,« pointerer han.

Derfor skal vi passe på med at slå den brede midte af børn og unge med normale skærmvaner og normal trivsel i hartkorn med de yderpunkter, hvor man allerede ved, at sammenhængene imellem livssituation, trivsel, adfærd og for eksempel mediebrug er størst, siger Andreas Lieberoth.

For nyligt kom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger til skærmbrug for både børn, unge og voksne. For børn og unge op til 17 år gælder det, at de højst bør bruge1 til 2 timer dagligt, afhængigt af alder, i selskab med en skærm i fritiden.

»Vores forsøgsdeltagere er sunde og raske børn og unge, og selvom vi ser en effekt af reduceret skærmbrug, ville vi nok se en endnu større effekt, hvis de havde et ekstremt skærmbrug,« siger Jesper Schmidt-Persson og tilføjer:

»Men det ved vi jo ikke med sikkerhed. Resultaterne viser dog, at jo mere de skærer ned på skærmtiden, desto mere positive effekter oplever de.«

Forældrene har svaret på børnenes vegne

I studiet er det forældrene, der har svaret på spørgsmål angående deres børns adfærd, og det kan ifølge Jesper Schmidt-Persson være en begrænsning i studiet.

»Det er selvfølgelig forældrenes vurdering af, hvordan deres børn og unges mentale sundhed er før og efter forsøget. Så der vil være en begrænsning i, at det kan være, at forældrene har en formodning om, at mindre tid på skærmen vil føre til bedre mental sundhed,« påpeger han.

Måske skal vi så trække lidt fra effekten, i tilfælde af at nogle forældre har over-rapporteret lidt, påpeger han.

»Men ellers er selve studiedesignet et lodtrækningsforsøg, hvor en gruppe familier er blevet tilfældigt fordelt (til enten at skære ned på skærmen eller ikke, red.). Og i løbet af interventionen har vi haft godt styr på, hvor meget skærmtid deltagerne har haft, for at være sikre på om de rent faktisk skar ned på skærmbruget.«

Forskerne har blandt andet målt skærmtiden ved hjælp af apps og software på skærmene.

Andreas Lieberoth er enig i, det kan være en begrænsning ved studiet, særligt fordi de største forandringer kunne ses i subjektive, personlige oplevelser af tristhed og bekymring.

Den slags usynlige fænomener er nemmere at (over)fortolke end barnets ydre adfærd og relationer, netop når spørgeskemaet bliver udfyldt af en forælder, der selv er genstand for interventionen, og endda medejer af den.

Han mener dog stadig, det er »rigtig godt udført«.

»Og præcis den slags undersøgelser er der brug for for at komme ud over spekulation i dette meget kontroversielle felt. Jesper og co. har gjort et stort bidrag,« understreger han.

Familien bør skære ned på skærmtid sammen

For at opnå de positive effekter på børn og unges mentale sundhed er det vigtigt, at familien sammen skærer ned på skærmtiden og ikke bare beder børnene om det, viser studiet.

Den effekt, studiet finder, er ifølge Andreas Lieberoth faktisk større, end hvad man ofte ser i skærmstudier.

Det, mener han, kan tilskrives et meget grundigt udført setup, og at familierne tilsammen har haft mulighed for at gribe chancen til at gentænke deres hverdag og samvær.

»Interventioner virker næsten altid bedst, når de rækker på tværs af mennesker i fællesskab og forvandler hele kontekster, som for eksempel familien eller arbejdspladsen.«

Dog kan det modsat også være vanskeligt at vide, om de rigtigt gode udfald mest stammer fra, at forældre bliver mobilfri, eller fra, at børn og unge bliver det. Eller simpelthen fra, at familien har fået organiseret en chance for at genoverveje deres hverdag og samvær som helhed, ligesom en ferie ofte kan gøre, påpeger Andreas Lieberoth:

»Det er næppe det ene eller det andet, men jeg tror, at forældrebrille-forklaringen og den samlede kontekst har stor betydning.«

Et relevant studie, der er mangel på

Selvom Andreas Lieberoth roser studiet, er han også bevidst om, at effekter af denne type intervention som eksperimentet i studiet sjældent holder ved. Det skyldes, at adfærdsinterventioner har det med at starte ud med en høj viljestyrke, investering, og en nyhedseffekt, fortæller han.

»Det er jo også derfor, man kun kan lave dem i måske 14 dage. Ligesom med ekstreme slankekure er det ikke langtidsholdbart at leve en digital-asketisk tilværelse i en ’postdigital’ omverden fyldt med både vaner, krav, gode tilbud og fællesskaber, hvor det digitale ikke kan adskilles fra resten af verden,« mener han.

»Men det fjerner på ingen måde studiets relevans,« skynder han sig at sige.

Det er et interessant eksperiment, som han er glad for, at der kommer flere fund ud af, fordi den slags undersøgelser er dyre og vanskelige at iværksætte.

»De første resultater viste netop også mere subjektive end biologisk målbare effekter på stress, så data om adfærd - eller måske blot forældres interpersonlige vurderinger af deres børn - er et ekstra, og vigtigt, lag.«