I disse dage svæver en helikopter med dansk teknologi rundt i luften over Indien.
Målet er at kortlægge undergrunden og finde ud af, hvordan man kan løse et kæmpe problem blandt de mere en milliard indbyggere i Indien – mangel på rent drikkevand.
»I Indien har de meget store problemer med vandforsyningen. De vandresurser, som de har, er ofte forurenede eller overudnyttede, og det betyder, at mange mennesker har problemer med at få rent drikkevand,« siger professor Esben Auken fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.
Han er en af de forskere, som netop er fløjet til Indien, for at begynde kortlægningen af Indiens grundvandsresurser.
Skaber strøm i jorden
I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor seks områder i Indien skal have kortlagt deres undergrund ved hjælp af den danske teknologi.
Teknologien er udviklet af forskere på Aarhus Universitet og skal gennemsøge Indiens undergrund på helt ned til 300 meters dybde. Teknologien, der er kendt under navnet SkyTEM, gør brug af en stor ring med et areal på cirka 300 kvadratmeter.
Ringen bliver spændt ud under en helikopter og fungerer som en kæmpestor spole, der får strøm fra en generator. Ligesom du måske husker fra fysikundervisningen i folkeskolen, så skaber den elektriske strøm i en spole et elektromagnetisk felt – altså bliver spolen magnetisk, når der løber en strøm igennem den.
»Den elektriske strøm i ringen, som hænger under helikopteren, skaber et meget kraftigt elektromagnetisk felt. Når man så slukker for strømmen i ringen, så ændrer man meget hurtigt magnetfeltet. Når man ændrer et magnetfelt, så inducerer man en strøm ud i omgivelserne. Så ved hjælp af det elektromagnetiske felt i ringen, kan vi altså få en elektrisk strøm til at løbe nede i jorden,« siger Esben Auken.
Laver 3D-billede af undergrunden
Alt afhængig af, om helikopteren flyver henover grundfjeld, ler eller sand , vil den strøm, som opstår i undergrunden, opføre sig forskelligt. Eller rettere – typen af undergrund bestemmer, hvor hurtigt strømmen under jorden henfalder.
»Strømmen henfalder forskelligt alt afhængig af, hvordan jordens elektriske modstand er. Det udnytter vi ved, at vi har en sensor siddende på ringen, som kan måle, hvordan magnetfeltet fra strømmene i jorden henfalder,« siger Esben Auken.
Ved hjælp af analysearbejde og matematiske modeller kan forskerne bruge målingerne af, hvordan strømmen henfalder i jorden, til at bestemme, hvad der befinder sig nede i undergrunden.
»Vi flyver i linjer henover jorden. Man kan sammenligne det med at scanne, som de fleste kender fra hospitalet. Vores scanning giver os en masse data, som vi bruger til at skabe et tredimensionelt billede af undergrunden,« siger Esben.
På baggrund af analysearbejde og data fra helikopteren kan forskerne altså finde ud af, hvorhenne grundvandet befinder sig.
Havvand ødelægger grundvandet i Indien
Ifølge Esben Auken er et af problemerne med grundvandet i Inden, at det bliver overudnyttet. Især i kystområderne, hvor der bor mange mennesker, kan det være et problem.
»Når man pumper for meget ferskvand op fra grundvandsmagasiner, kan der komme saltvand ind fra havet. Det betyder, at grundvandsmagasinet bliver forurenet med saltvand. Men i Indien er der også store problemer med forurening fra landbrug, industri og mennesker.«
»Andre problemer kommer i landbrugsområder, hvor vandet i jorden bruges til at vande afgrøderne. Her er der steder, hvor de geologiske lager er på vej til at blive tømt for vand, hvilket er katastrofalt,« siger Esben Auken.
Pilotprojektet med den danske helikopterteknologi foregår i samarbejde med det indiske National Geophysical Research Institute som ligger i Hyderabad. Og ifølge Esben Auken er der potentiale til at teknologien kan blive en del af et stort, nationalt projekt, som skal forsøge at finde en bæredygtig løsning på Indiens vandforsyningsproblemer.
Professor: Stort potentiale for dansk teknologi
»Vi skal selvfølgelig forsøge med det gode eksempel at overbevise inderne om, at vores metode kan løse det store problem, som det er at finde grundvand.«
»Hvis det går godt i de seks områder, som vi skal undersøge i pilotprojektet, så kan vores teknologi måske blive en del af et kæmpestort projekt, hvor man vil lave en landsdækkende kortlægning af grundvandsforsyningen i Indien. Hvis det lykkes, så er der er et stort eksportpotentiale for dansk teknologi og know-how,« mener Esben Auken.
SkyTEM-teknologien blev udviklet af en forskergruppe på Aarhus Universitet omkring år 2000, og siden udsprang virksomheden SkyTEM Surveys Aps fra forskningsarbejdet.
»Teknologien har allerede været brugt over det meste af verden. Vi har været med i et stort projekt i Antarktis, i Australien, Sydafrika, Sydamerika, USA, Canada og flere europæiske lande. Så vi ved at teknologien fungerer utroligt godt, men vores modeller og software skal tilpasses de lokale forhold. Det er der, vi kommer ind i billedet som forskere og kan videreudvikle på teknologien,« siger Esben Auken.
Inder: Det er den bedste teknologi i verden
De danske forskeres samarbejdspartnere i Indien er da også imponerede over den danske teknologi, kan man læse i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
»Den teknologi, som forskerne på Aarhus Universitet har udviklet, er den bedste i verden, og det er netop den teknologi, vi skal bruge til at kortlægge vores grundvandsmagasiner, så vi kan give indbyggerne i vores land de nødvendige vandressourcer til eksempelvis husholdning, industri og landbrug,« siger professor M. K. Sen, der er chef for det indiske National Geophysical Research Institute ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Samarbejdet med inderne kom i virkeligheden i stand, fordi den indiske forsker Dr. Subash Chandra havde gæsteophold på Aarhus Universitet.
»En sjov historie«
»Det er faktisk en sjov historie, for han havde jo oplevet, hvad vi gik og lavede, mens han var i Danmark. Da han så kom tilbage til Indien for tre år siden, var de ved at starte et stort projekt op, og de havde egentlig udvalgt en anden teknologi end vores.«
»Men så foreslog Subash Chandra altså sin chef, at de i stedet skulle bruge vores teknologi og vi blev inviteret derover til en workshop. Og inden vi tog hjem havde vi allerede råskitserne og budgettet til projektet i hus,« fortæller Esben Auken.
Selvom den indledende del af projektet gik stærkt, har forskerne siden været plaget af forsinkelser – projektet skulle i virkeligheden være begyndt for et år siden.
»Det bliver godt endelig at komme i gang efter lang tids forberedelser og mange forsinkelser på grund af bureaukrati med tilladelser til at flyve. Men nu skulle det hele gerne være på plads,« siger Esben Auken.
Pilotprojektet I Indien er en del af projektet 'Heli-borne Geophysics for Aquifer Mapping' (AQUIM), som er betalt af Verdensbanken og den Indiske stat og styres af Central Groundwater Board, Delhi.
