I øjeblikket må olieoperatørerne efterlade omkring 70% af olien i de tætte kalkrige formationer i Nordsøen.
Men nye resultater tyder overraskende på, at indvindingen kan øges fra de 30 til ca. 45% ved hjælp af en ny metode.
Og eftersom hver ekstra procent olie, som kan udvindes i Nordsøen, repræsenterer en værdi på omkring 50 mia. kroner, er der store interesser i spil.
Lagring af CO2 kan øge olieindvinding
En øget indvinding fra de olierige - men særlig tætte geologiske - Danien-lag i Nordsøen har længe været øverst på ønskesedlen for operatørerne i området.
Et netop afsluttet forskningsprojekt har vist, at helt op til 90% af olien kan udvindes ved hjælp af CO2 i laboratorieforsøg, så dette må nu siges at være inden for rækkevidde.
Resultaterne giver store perspektiver for øget olieindvinding - både med hensyn til en bedre udnyttelse af Danmarks olieforekomster og til mulig lagring af CO2 fra kraftværkerne i udtjente oliefelter.
Storstilet projekt
DONG Energy har gennem flere år arbejdet med teoretiske og praktiske aspekter af CO2-indfangning og -injektion for at kunne lagre CO2 fra kraftværkerne og - ikke mindst - øge indvindingsgraden af olie.
For at undersøge virkningen af CO2-injektion nærmere i de tætte kalklag i den danske undergrund indgik DONG Energy et storstilet samarbejde med eksperterne fra CERE-DTU, GEUS og GEO.
\ Fakta
VIDSTE DU
Hver ekstra procent olie, som kan udvindes i Nordsøen, repræsenterer en værdi på omkring 50 mia. kroner
Projektet er støttet af Højteknologifonden, og resultaterne præsenteres for offentligheden ved en konference i dag - d. 18. august - på Danmarks Tekniske Universitet.
Ingen kollaps
En kendt risiko i forbindelse med udvindingen af olie fra kalklagene i Nordsøen er, at kalken kollapser.
Dette sker for eksempel i det norske Ekofisk-felt med det resultat, at havbunden - og dermed produktionsplatformene - efterhånden er sunket med adskillige meter. At undgå dette er derfor af meget stor betydning for selskabernes valg af indvindingsstrategi.
Inden forskningsprojektet gik i gang, var det stadig uklart, hvorvidt CO2-injektionerne ville påvirke kalken til kollaps. Interessant nok viser de nye laboratorietest, at denne risiko ikke er større end ved den mere traditionelle vandinjektion.
Det er derfor kort sagt svært at få øje på ulemper ved den nye teknik, og teamet regner da også med, at resultaterne af disse tekniske undersøgelser vil blive mødt med stor opmærksomhed i branchen.
De mere økonomiske aspekter af metoden har ikke været en del af projektet, men forventes som det naturlige næste skridt for de interesserede selskaber.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet
