Det kræver populært sagt masser af forurenende frostvæske, når man vil udvinde olie på stor vanddybde eller på steder, hvor det er meget koldt.
Eller: Det har det hidtil gjort.
Nye danske forskningsresultater viser nemlig, at det er muligt at erstatte de store mængder af glykol og metanol, som oliebranchen anvender til formålet i dag, med små mængder af naturligt forekommende proteiner.
Tusind gange mere effektivt
Stofferne blev først fundet hos arktiske fisk, som overlever ved hjælp af dem.
Det har siden vist sig at beslægtede udgaver, som er endnu mere effektive til formålet, findes hos blandt andet barkbiller og melorm.
De naturligt forekommende proteiner er cirka tusind gange så effektive som glykol og metanol.
\ Fakta
VIDSTE DU
Præcis hvor mange millioner tons glykol og metanol der hvert år udledes af olieindustrien, for at trække olien op af undergrunden, er ikke offentliggjort.
Ifølge en nylig oversigtsartikel i Nature bruges der dog til formålet 220 millioner dollars alene på metanol om året.
(Kilde: E. Dendy Sloan Jr., NATURE, Vol 426, 20 November 2003, 353-9)
Dog er det stadig store mængder, der er behov for.
»Udfordringen nu er at få produktionsomkostningerne på disse proteiner ned på et niveau, så de også bliver kommercielt interessante. Men det skal nu nok komme, for så snart interessen er der, er der mange måder at optimere produktionen på og dermed sænke prisen betragteligt,« forklarer lektor Nicolas von Solms fra CERE DTU.
Brandbare isklumper
Faktisk er det ikke dannelse af is, men såkaldte gashydrater, olieindustrien forsøger at undgå ved at bruge de store mængder 'frostvæske'.
Gashydrater ligner is eller sne, men består ud over vand også af lette kulbrinter, som blandt andet gør de islignende klumper brandbare.
Rør og andet grej proppes desuden til med store omkostninger til følge.
Senest var gashydrater i fokus i forbindelse med havariet af boreplatformen Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf, hvor de forhindrede flere forsøg på at lukke lækagen.
De nye effektive proteiner er derimod 100% biologisk nedbrydelige og giver derfor en stor miljøgevinst i forhold til de nuværende metoder.
»En af de største udfordringer for olie- og gasindvindingen i Nordsøen er dannelsen af gashydrater. Derfor vil lav-dosis hæmmere med mere miljøvenlige egenskaber få stor relevans for os, som udvinder olien,« forudser Per Gerhard Grini, Chief Researcher i Statoils forskningsafdeling.
Første del af arbejdet er publiceret i Industrial and Engineering Chemical research, Ind. Eng. Chem. Res.
2010,
49,1486-1492, og anden artikel er netop sendt til tidsskriftet Energy & Fuels. Lars Jensen afleverede sin ph.d. afhandling om emnet fredag d. 6. august 2010.
Artiklen er lavet i samarbejde med CERE DTU.
\ Om projektet
De nye indsigter er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Center for Energy Resources Engineering (CERE) på DTU og Professor Hans Ramløv på CryoLab, RUC.
Forskningen er udført af ph.d. studerende Lars Jensen på CERE DTU.
Forskningsprojektet er sponsoreret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.
