I slutningen af marts var vi ude for at se efter den internationale rumstation ISS, som aften efter aften kunne ses i nogle minutter, mens den fløj gennem Orion og videre mod Sirius – et prægtigt syn.
Men to aftener så vi også noget helt andet:
ISS var ikke den eneste satellit på himlen. Som perler på en snor dukkede den ene satellit efter den anden op på himlen, og det var et skue, vi kunne følge i mange minutter.
Den første aften talte vi op mod 30 satellitter, der var ganske lette at se, selv om de slet ikke var så klare som ISS.
Der er ingen tvivl om, at det, vi så, var nogle af de Starlink-satellitter, som den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX nu opsender i stort tal for at sikre en global adgang til internettet.
Der er indtil nu foretaget 6 opsendelser, og da hver raket medbringer 60 satellitter, så er der nu 360 i bane om Jorden. Men det er kun begyndelsen, for der skal tusinder af satellitter til.
Nederst i artiklen kan du se, hvornår og hvordan du bedst ser Starlink-satellitterne.
\ Læs mere
\ Starlink-satellitter vil blive opsendt løbende
- Det, som man har kunnet se de seneste dage - og som også kan ses de kommende aftener, hvis vejret er klart - er bl.a. de 60 Starlink 5-satellitter, der blev opsendt 18. marts fra Kennedy Space Center i Florida.
- Næste og 7. opsendelse af yderligere 60 satellitter skal efter planen foregå 23. april (forsinket fra 15. april).
- 8. opsendelse skal ifølge planen finde sted i løbet af maj.
Vær dog opmærksom på, at tidsangivelserne er vejledende, og at planerne for opsendelserne meget hurtigt kan ændre sig.
Kilde: Spaceflightnow.com
For mange satellitter i bane om Jorden
En ting er at læse om Starlink, noget helt andet er selv at se disse næsten endeløse rækker af satellitter, der passerer hen over himlen.
Man forstår godt, at astronomer nu er begyndt at gøre oprør, for disse satellitter kan ikke undgå i alvorlig grad at komme til at genere astronomiske observationer.
Både ESO, European Southern Observatory, der studerer himlen fra store observatorier i Chile, og amerikanske observatorier har regnet på konsekvenserne af de mange planer om internet-satellitter.
Disse planer omfatter ikke bare Starlink, men også Amazons planer om et tilsvarende system kaldet Kuiper og flere andre.
Endemålet kan forudses at blive omkring 26.000 sådanne satellitter i bane om Jorden.
Videnskab.dk har tidligere gået i dybden med de problemer, som de mange nye internetsatellitter forårsager, i artiklen Vil Starlink-satellitterne gøre astronomiske observationer umulige?
Satellitterne vil påvirke teleskoperne
De mange satellitter vil påvirke både VLT-teleskopet (Very Large Telescope) og det kommende 30 meter store ELT-teleskop (Extremely Large Telescope), begge i Chile, da de ofte eksponerer i lang tid for at kunne observere meget svage stjerner og galakser.
Med en eksponeringstid på 16 minutter vil 3 procent af observationerne blive ødelagt af lyset fra satellitterne, som efterlader lange streger på billederne.
Her har en forsker delt et billede af, hvordan det ser ud, når en satellit flyver forbi Hubble-teleskopet. Historien lyder, at pågældende forsker fik ødelagt netop det materiale, han skulle bruge til sin ph.d.:
For no reason at all, here's what it looks like when a satellite goes through Hubble's field of view whilst you are trying to image something in the distant solar system. pic.twitter.com/eLWR1ncdqx
— Alex Parker (@Alex_Parker) January 25, 2018
Det amerikanske Vera C. Rubin-observatorium, som har et meget stort synsfelt for blandt andet at kunne lede efter asteroider, der kan ramme Jorden, vil få op mod 30-50 procent af observationerne generet af satellitterne.
Denne konflikt vil blive et af de helt store emner i de kommende års debat om rumfarten.
Og i den store sammenhæng betyder det mindre, at One Web, der allerede har opsendt 74 internet-satellitter, er gået konkurs.
One Web skyder skylden på coronakrisen, der har gjort det meget vanskeligt at finde investorer til sådanne måske lidt risikable projekter.
Men hvem tager sig så af de 74 satellitter, som allerede nu er i rummet?
Sådan kan du se Starlink-satellitterne i Danmark
Videnskab.dk har fået flere henvendelser fra undrende læsere, der ønsker svar på, hvad de har set.
De kommende aftener kan 'Starlink-toget' stadig ses, og da der forventes klart vejr, er Starlink-passagen i aften klokken 22 nok den bedste overhovedet. Ikke for sen, og himlen er mørk, fordi Månen lige nu ikke skinner kraftigt på aftenhimlen.
Husk i øvrigt, at du får de bedste betingelser for at se Starlink-satellitterne ved at undgå kunstigt lys fra huse og gadelamper.
På hjemmesiden findstarlink.com kan du se, hvornår og hvor Starlink-satellitterne kan ses på himlen over Danmark i den kommende tid. Vær opmærksom på, at tiderne kan ændre sig, så husk at dobbelttjekke, inden du drager ud i natten.
På findstarlink.com kan du også vælge din placering og følge satellitternes nuværende placering live ved at klikke på det lille ikon 'Live map'.
God fornøjelse!
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
