Omkring en lille og relativt nærtliggende stjerne kredser to planeter, som, forskere nu er overbeviste om, er vandplaneter.
I modsætning til Jorden, hvor vand kun ligger som et relativt tyndt lag på overfladen, vurderes det, at op mod halvdelen af hver af disse planeters volumen består af vand.
Det viser nye målinger af de to exoplaneter kaldet Kepler-138c og Kepler-138d, der begge er 218 lysår borte, og som dermed er de to mest sikre bud på vandplaneter, vi kender til, ifølge ScienceAlert.
Du husker måske, at Videnskab.dk i august skrev om en lignende opdagelse af en potentiel vandplanet, men før opfølgende observationer kan bekræfte det, er disse to kandidater det sikreste bud.
Opdagelsen peger på, at vores opfattelse af såkaldte super-Jorde måske er mangelfuld, fortæller en af astronomerne bag.
»Tidligere antog vi, at planeter, der kun er en smule større end Jorden, ville være store kugler af metal og sten, som opskalerede udgaver af Jorden, og derfor kaldte vi dem super-Jorde,« fortæller astronom Björn Benneke fra University of Montreal, ifølge ScienceAlert.
»Det er første gang, vi observerer planeter, som vi med noget sikkerhed kan identificere som vandverdener, en type planet, som astronomerne længe har teoretiseret om.«
Selvom det er sværere at se exoplaneter end stjerner, kan astronomer med lidt detektiv-arbejde udlede, hvad fremmede planeter består af.
En planets bane om sin stjerne, og hvor meget dens tyngde ‘rokker’ ved stjernen, sladrer om planetens masse. Mængden af lys, planeten blokerer for, når den glider foran sin stjerne og afgiver en silhuet, fortæller om dens størrelse.
Tilsammen kan de to målinger bruges til at udledes planetens densitet og dermed, hvad den sandsynligvis består af, skriver Sciencealert.
For Kepler-138c og Kepler-138d, der hver er halvanden gang større end Jorden og 2,3 og 2,1 gange tungere, henholdsvis, giver det en densitet på cirka 3,6 gram per kubikcentimeter.
Til sammenligning har Jorden, som består hovedsageligt af metal og sten og er Solsystemets mest kompakte planet, en densitet på 5,5 gram/cm³.
Gaskæmpen Saturn, den proportionelt letteste planet, har en densitet på 0,69 gram/cm³.
De to vandplaneter ligger altså et sted midt imellem, ikke ulig Jupiters ismåne Europa, som har en densitet på 3,0 gram/cm³.
Men fordi de to planeter er meget tættere på deres sol, en rød dværg, og har en kredsløbstid på henholdsvis 13 og 23 dage, ser deres atmosfærer formentlig radikalt anderledes ud end vores.
Temperaturen på planeterne er for eksempel over kogepunktet, og derfor vil planeterne have en tyk atmosfære, der består primært af damp.
Hvis der findes flydende vand på planeterne, vil det være langt under atmosfæren. Men selv her vil trykket være så stort, at vandet måske indgår i faser udover de tre, vi kender her fra Jorden.
Opdagelsen er beskrevet i et studie, som er udgivet i tidsskriftet Nature Astronomy.
cll
