Stort NASA-møde i Danmark: Planlægger eksperimenter på Jupiter

I juni 2016 ankommer rumfartøjet Juno til solsystemets største planet Jupiter.

Ankomsten bliver kulminationen på fem års rejse gennem rummet, og det afgørende møde med Jupiter bliver i denne uge planlagt i Danmark.

Forskere og repræsentanter fra rumfartsorganisationen NASA vil ugen igennem diskutere, hvordan den længe ventede indflyvning til Jupiter skal foregå, og hvem der først skal have lov til at lave målinger på den store planet.

»Det er det sidste store internationale 'science-møde', inden vi ankommer til Jupiter. Vi planlægger i detaljer, hvordan vi skal køre instrumenterne deroppe, og hvordan rumskibet skal vende, når vi nærmer os. Så det er alle topvidenskabsfolkene fra NASA, der er med,« fortæller professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er vært for NASA-mødet i Danmark.

12 milliarder er på spil

Ombord på Juno findes en række forskellige videnskabelige instrumenter, som på hver deres måde skal fravriste Jupiter sine hemmeligheder – blandt andet ved måle tyngdekraften, detektere partikler eller tage farvebilleder af planeten.

»Der er otte videnskabelige instrumenter ombord, som har tilknyttet hver deres forskergruppe. Prøv at forestille dig, hvilket rivegilde det bliver at få fordelt observationstiden ved Jupiter. Det bliver en slåskamp om at få de første og bedste data hjem,« fortæller John Leif Jørgensen og tilføjer:

»Rumskibet har kostet mere end 12 milliarder kroner at lave, så det er vigtigt ikke at spilde nogen som helst tid eller kræfter. Der er mange penge på spil.«

»Det er lidt ligesom i politik«

John Leif Jørgensen forklarer, at flere af instrumenterne ombord på Juno ikke kan serviceres samtidigt. Derfor skal der prioriteres hårdt, alt efter hvilke instrumenter der forventes at give de vigtigste og bedste resultater i hver fase af missionen.

»I første del af NASA-mødet skal de enkelte forskergrupper diskutere deres eget instrument. Herefter samles alle, og hver gruppe præsenterer, hvordan det går med deres instrument, og hvorfor lige netop dette instrument er vigtigt. Så det er lidt ligesom i politik – her er det bare de bedste videnskabelige argumenter, der vinder,« fortæller John Leif Jørgensen fra DTU Space.

DTU Space er samarbejdspartner på Juno-missionen og har leveret stjernekameraet til rumskibet. Stjernekameraet er det instrument, der sørger for, at fartøjet hele tiden ved, hvilken vej det vender i rummet (se mere i faktaboksen under artiklen).

Det var blandt andet også dette kamera, som under Junos rejse ud mod Jupiter 'filmede' Månens dans rundt om Jorden – en dansklavet film, som blev bragt af medier verden over, og som blev kaldt »det smukkeste klip, jeg nogensinde har set« af den amerikanske skuespiller Tom Hanks (Læs mere i artiklen Danske studerende står bag kæmpe NASA-succes).

»Det er NASAs måde at hædre os«

John Leif Jørgensen mener, at det netop er den danske indsats for Juno-missionen, som har fået NASA til at afholde sit møde i Danmark.

»Det er NASAs måde at hædre os for vores arbejde, at mødet bliver holdt her i Danmark,« fortæller John Leif Jørgensen, som har planlagt NASA-mødet til at foregå på både Dragsholm Slot og DTU i Lyngby.

For de uindviede kan det måske lyde mærkeligt, at NASA ikke for længst har planlagt, hvad der præcist skal foregå, når Juno ankommer til Jupiter. Men John Leif Jørgensen forklarer, at NASA er nødt til løbende at ændre planer og prioriteringer, efterhånden som vi får mere viden om både rumfartøjet og Jupiter.

»Alle bygger deres instrumenter bedre end krævet, men når man bygger et rumskib, kan man kun håbe på, at det fungerer, som man har planlagt – det er meget komplekst at flyve ud til Jupiter. Nu har vi fløjet med Juno i næsten fem år, og derfor har vi større viden om, hvad vi kan og ikke kan med Juno, end da missionen startede,« fortæller John Leif Jørgensen.

Elektronikken skal virke i minus 150 grader

John Leif Jørgensen forklarer, at det har været en stor udfordring at bygge teknologien til Juno-missionen, fordi den skal kunne klare ekstreme forhold omkring den store planet.

»Elektronikken skal kunne fungere ved minus 150 grader. Samtidig er Jupiter omkranset af de kraftigste strålingsbælter i solsystemet, og derfor skal instrumenterne designes, så de kan holde til den kraftige stråling,« fortæller John Leif Jørgensen, der er professor i rumfartsteknologi.

Juno skal blandt andet kortlægge Jupiters enorme tyngdefelt og magnetfelt samt forsøge at finde ud af, hvor meget vand der er i Jupiters atmosfære.

Planen er, at det ubemandede rumfartøj skal være i kredsløb om Jupiter i et år og lave en række eksperimenter i en afstand af ned til 5.000 kilometer fra Jupiter.

Den første rumsonde, der besøgte Jupiter, var Pioneer 10. Den fløj forbi den store gasplanet i december 1973, og siden da er Voyager-sonderne også fløjet forbi Jupiter.

I 1995 nåede NASAs rumsonde Galileo frem til Jupiter, og fartøjet var i kredsløb i høj bane om planeten i otte år, før den gik til grunde i planetens atmosfære.