Så er de to astronauter Bob Behnken og Doug Hurley hjemme igen efter en 64 dage lang tur ud i rummet med rumskibet Crew Dragon Endeavour.
Videnskab.dk har blandt andet skrevet om missionen i artiklen Historisk opsendelse fuldført: Astronauter på SpaceX-rumskib er ankommet til rumstationen.
Det var astronauterne selv, der gav rumskibet navnet Endeavour, kort før de blev sendt ud i rummet 30. maj.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
At flyvningen gik godt, har enorm betydning for rumstationen ISS. Det kan man se alene af, at denne første prøveflyvning varede to måneder i stedet for den oprindeligt planlagte meget kortere flyvning.
Der var simpelthen mandskabsmangel på ISS, og derfor var der brug for med det samme at inddrage de to astronauter i arbejdet på ISS.
Således har Behnke deltaget i ikke mindre end fire rumvandringer for at udskifte nogle batterier monteret på ydersiden af rumstationen.
Det var nødvendigt, for da de ankom, var besætningen på ISS nede på tre mand mod de normale seks. Man manglede simpelthen hænder til alle de mange store og små opgaver, som skal udføres hver dag for at vedligeholde rumstationen.
Med kun tre mand er der heller ikke meget tid til at løse hovedopgaven, nemlig at bedrive forskning.
Vigtigt at få amerikanske astronauter ombord på ISS
Amerikanerne er nu selv skyld i problemet, for både Dragon og det tilsvarende Starliner-rumskib, som Boeing har bygget, har været stærkt forsinkede.
NASA måtte endda betale russerne omkring 90 millioner dollar for at få endnu en astronaut opsendt med et Soyuz-rumskib i oktober.
Det var nødvendigt for at undgå at komme i den politisk uacceptable situation, at ISS fik en besætning helt uden amerikanske astronauter.
NASA er afhængige af SpaceX
Heldigvis var Dragons første flyvning på alle måder helt vellykket, så der er allerede udpeget besætninger til de næste to Dragon-rumskibe, et i september og et i februar 2021.
Her er hver besætning er på fire mand, så det betyder jo en meget bedre bemanding af rumstationen.
Til gengæld har NASA stadig et hængeparti, nemlig med Boeing og deres rumskib Starliner. På den første prøveflyvning nåede et ubemandet Starliner ikke engang op til ISS, men måtte i stedet nødlande.
Der var softwareproblemer, og det har ført til en kritik af en manglende kvalitetskontrol hos Boeing.
Nu er det nødvendigt med en ny ubemandet flyvning med Starliner til ISS i efteråret, og først i foråret 2021 skal den første besætning forhåbentlig opsendes med Starliner.
Indtil da er man helt afhængig af SpaceX, men indtil nu har de leveret, hvad de skulle.
Nu skal alle data fra missionen gennemgås
Efter at være blevet bjærget fløj astronauterne med helikopter til Pensacola og derfra til Houston.
På deres tur hjem medbragte de 150 kg last, deriblandt nedfrosne prøver fra eksperimenter udført på ISS – samt et amerikansk flag, som var efterladt på ISS ved den sidste rumfærgeflyvning i 2011.
Dengang havde ingen regnet med, at flaget skulle blive ude i rummet i hele ni år.
Nu skal alle data indsamles, og Dragon skal undersøges på alle leder og kanter, før man vil sende den næste besætning op i september.
Specielt er man glad for, at alle fire faldskærme blev bjærget, så man kan se, hvor godt de klarede nedturen.
Der tales i øvrigt om, at SpaceX vil genbruge dette rumskib til flyvningen i februar.
Ikke så mærkeligt, at en flyvning til ISS med SpaceX kun koster 60 millioner dollar mod de godt 90 millioner, som Boeing forventes at kræve.
Ingen kan spå om fremtiden
De næste 4-5 år er der fast arbejde både til SpaceX og Boeing med at færge astronauter op til ISS.
Hvad der sker derefter, er meget usikkert.
Måske vil en aldrende ISS blive forlænget til 2030, måske vil der blive bygget en ny rumstation, eller også kommer der gang i rumturismen.
Ingen ved det, og alene denne usikkerhed er en stor udfordring både for SpaceX og Boeing, som jo ikke kan forudse markedet.
Så den bemandede rumfarts fremtid er slet ikke sikker – især ikke i en Corona tid, hvor det kan være svært at få støtte til projekter med astronauter på Månen eller Mars.
