'Integral' er et internationalt observatorium i rummet med danske komponenter, som undersøger sorte huller. Forskerne bag projektet mødes til konference på øen Hven i Øresund, hvor den store danske astronom Tycho Brahe havde sine observatorier for over 400 år siden.
Integral-konferencen skal munde ud i en større viden om sorte huller. Det er steder, hvor alt - selv lys - bliver suget ned.
Derudover håber forskerne også at finde fingeraftryk af det gådefulde 'mørke stof', som ingen ved hvordan ser ud, men som det meste af universet består af.
Her fortæller forsker Søren Brandt fra Danmarks Tekniske Universitet, SPACE, om konferencen og det danske bidrag til 'Integral'.
Lavet i samarbejde med Nature & Science TV




























