Engang imellem finder der voldsomme eksplosioner sted på Solen, hvor ekstremt varm plasma og magnetiserede partikler bliver katapulteret op i Solens atmosfære.
I samme ombæring bliver der også sendt byger af stråling ud i rummet, som nogle minutter senere kan registreres på Jorden, hvis retningen er rigtig.
I efteråret 2021 kunne forskellige satellitter og rovere på både Jorden, Månen og Mars registrere et soludbrud nærmest samtidigt, hvilket ikke er set før, viser et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Årsagen til, at både Jorden, Månen og Mars mærkede til soludbruddet, skyldes, at strålingen blev skudt afsted mod et særdeles stort område.
Faktisk befandt Mars sig på den anden side af Solen, da det fandt sted, men som du kan se øverst i artiklen, bliver et soludbrud ikke nødvendigvis sendt imod kun én retning.
Soludbruddet blev opfanget af forskellige rovere og satellitter:
- På Jorden var det den tyske satellit ‘Eu:CROPIS’ fra German Aerospace Center, der registrerede soludbruddet.
- På Månen var det den kinesiske rover ‘Chang’e-4’ fra Chinese National Space Administration og NASA’s månesonde Lunar Reconnaissance Orbiter.
- På Mars var det European Space Agency’s satellit ‘ExoMars Trace Gas Orbiter’ og NASA’s rover ‘Curiosity’.
Viden om soludbrud og stråling fra Solen er afgørende i forhold til fremtidige missioner i rummet.
Studiet skal bruges til at bedre at forstå Solens adfærd, så vi med større sikkerhed kan sende astronauter til Månen og Mars, som i modsætning til Jorden ikke har et magnetfelt, der beskytter mod stråling fra soludbrud.
jso
