De sidste måneder har budt på mere solaktivitet end vi har set de seneste to år.
Men klog af skade skal jeg undlade at konkludere, at cyklus 24 nu for alvor er gået i gang.
Lad mig i stedet prøve at sige noget om sandsynligheden for, at vi er på vej ind i et nyt længerevarende solplet-minimum.
Nye pletter og aktive længdegrader
Antallet er pletter på Solen er stadig ualmindelig lavt. I skrivende stund er det faktisk igen nul. De sidste par måneder har dog budt på et fænomen kaldet en aktiv længdegrad.
Kort fortalt går dette fænomen ud på, at nogle områder på Solens overflade danner flere pletter og flares end andre. Fordi Solen roterer rundt om sig selv med en periode på en lille måned, ser vi derfor, at solpletterne også kommer og går med en periode på en lille måned.
Vi kender ikke grunden til, at der i Solen dannes aktive længdegrader, men vi har observeret, at de specielt dannes i starten af en ny cyklus.
Således har vi de sidste par måneder været vidne til en aktiv længdegrad på Solen, der har ført til, at vi har kunnet observeret pletter på Solen i uge 39, 43 og 47. Et godt bud vil derfor være at der også vil være pletter på den side af Solen der peger mod Jorden i uge 51.
Pletløse dage
Under et solplet-minimum, som det vi oplever nu, er antallet af solpletter faktisk ikke en særlig god indikator for, hvor aktiv Solen er. Grunden til dette er, at det mindste antal solpletter vi kan tælle er nul.
Vi kan ikke tælle et negativt antal solpletter, selv om solaktiviteten godt kunne være lavere end man oplever under andre perioder uden solpletter.
Så for at sammenligne, om den periode vi oplever i disse tider uden solpletter, har en lavere solaktivitet end andre perioder vi har oplevet uden solpletter, er vi på det seneste gået over til at tælle, hvor mange dage vi oplever uden solpletter. Vi taler således om antallet af pletløse dage.
På hjemmesider som www.spaceweather.com kan man følge med i antallet af pletløse dage, og ud fra disse kommer her en Top-10 over pletløse dage de sidste 100 år. Optællingen er lavet den 25. november, og som man kan se, har vi i år indtil nu haft 245 pletløse dage. 2009 ligger således på en fjerdeplads, med 8 pletløse dage op til en tredjeplads og 21 til en andenplads.
Hvor vi ender er svært at sige. Derfor kunne et forslag være, at væddemålene denne december ikke skulle gå på, om det bliver en hvid jul, men om 2009 kommer til at have flere pletløse dage end 2008. Mit bud ville være, at sandsynligheden er stort set den samme for en hvid jul som for at 2009 kommer til at have flere pletløse dage end 2008.
Hvad betyder de pletløse dage?
Antallet af pletløse dage kan bruges til at vurdere sandsynligheden for, at vi er på vej ind i et nyt længerevarende solplet-minimum. På baggrund af en præsentation af Jan Janssen, en meget aktiv belgisk amatørastronom, vil jeg derfor her opstille tre mulige scenarier:
Første scenarie:Hvis 2009 bliver det sidste år med pletløse dage i denne omgang, er det rimeligt at antage, at NASA får ret i deres sidste forudsigelser af Solen's cyklus. Det vil sige, at vi i cyklus 24 kommer til at oplevet et maksimum antal solpletter på omkring 80. Hvilket vi sige den mindste cyklus vi har set i 70 år.
Andet scenarie:Hvis antallet af pletløse dage i 2010 bliver sammenligneligt med antallet af pletløse dage i 2008 eller 2009 virker det overvejende sandsynligt, at vi er på vej ind i et nyt længerevarende solplet-minimum. Hvilket i dette tilfælde vi sige et Dalton-agtigt minimum, hvor vi vil opleve et par cykluser med et maksimum antal solpletter på under 50.
Tredje scenarie:Hvis både 2010 og 2011 byder på mange pletløse dage, ligesom 2008 og 2009, så virker det overvejende sandsynligt, at vi er på vej ind i et stort længerevarende solplet-minimum, da det i så fald virker usandsynligt, at cyklus 24 vil byde på nævneværdig solaktivitet.
Dette længerevarende minimum vi have samme størrelse som Maunder-minimumet i det 17. århundrede, og der vil være stor chance for, at et sådant minimum vil udsætte den globale opvarmning.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
