Mandag 21. januar mellem klokken 05.41 og 06.43 dansk tid var der total måneformørkelse, også kaldet blodmåne.
Og udover de mange rumentusiaster, der verden over var stået meget tidligt op for at overvære fænomenet, var en forsker fra Aarhus Universitet også på pletten – dog fra en noget anderledes position end alle andre.
Han sad nemlig hjemme i sin egen stue og observerede måneformørkelsen via SONG-teleskopet, der er placeret i Tenerife, og som blev udviklet for at studere stjerners indre og undersøge planeter udenfor Solsystemet – de såkaldte exoplaneter.
»I starten er observatoriet og omgivelserne lyst op af fuldmånen, men så passerer Månen ind i Jordens skygge, og så bliver der helt mørkt,« fortæller Mads Fredslund Andersen, der er manager af SONG-projektet og forsker ved Institut for Fysik og Astronomi, om sine observationer.
Du kan se hans flotte optagelse i videoen øverst i artiklen.
Hvordan det kunne lykkes ham at filme en måneformørkelse fra et teleskop på Tenerife – flere tusinde kilometer fra Danmark - kan egentlig forklares ret simpelt, fortæller Mads Fredslund Andersen videre:
»Teleskopet fungerer normalt automatisk, men kan også fjernstyres. Så jeg behøver egentlig ikke gøre noget som helst,« siger han.
Derfor filmede SONG måneformørkelsen
Dog er optagelser af Månen langtfra ligetil, forklarer Mads Fredslund Andersen:
»Måneobservationerne var specielle, for det er ikke noget, vi gør så tit. Normalt har vi en sikkerhedsprocedure, der gør, at vi ikke må måle for tæt på Månen, da det reflekterede sollys fra Månen vil forstyrre vores normale observationer,« siger han og fortsætter:
»Derudover var det til at begynde med rigtig dårligt vejr, og vi troede ikke, vi kunne få brugbare resultater ud af optagelserne. Men lige pludselig klarede det op, og vi kunne se det hele.«
Årsagen til, at Mads Fredslund Andersen, sammen med kollega og astrofysiker Carolina Von Essen fra samme institut, alligevel valgte at lave observationer af måneformørkelsen, handler om at teste nye teknikker til at kunne undersøge atmosfæren omkring andre stjerner end Solen – de såkaldte exoplaneter:
»Det er altid godt at lave tests af noget velkendt, såsom Jordens atmosfære, så derfor var det oplagt at teste vores teknik på måneformørkelsen,« siger Mads Fredslund Andersen og tilføjer:
»Hvorvidt planeterne har en atmosfære, og hvad den indeholder, er det, vi er interesserede i. Vi skal først til rigtig at analysere dataen nu, men vi tror, vi har noget brugbart. Drømmen ville være, at den teknik, der er tænkt på, viser sig at være robust og god og kan bruges direkte på exoplaneter i fremtiden.«
LÆS OGSÅ: SONG-teleskopet skal afsløre kæmpestjernernes hemmeligheder
Nye teleskoper i Kina og Australien
SONG-teleskopet, der står placeret i en kuppelformet bygning på Izaña-bjerget på Tenerife, blev udviklet af forskere fra Aarhus Universitet i 2014, og hovedspejlet på teleskopet måler bare en enkelt meter i diameter.
Teleskopet skal indfange lys fra stjernerne, hvilket bliver kanaliseret ned i det primære instrument, en såkaldt spektrograf, som står i en container ved siden af teleskopet. En spektograf er et optisk apparat, som bruges til fotografering (eller anden form for registrering) af hele spektrer.
Forskerne fra Aarhus Universitet har fra starten drømt om at danne et netværk af otte teleskoper ligesom prototypen på Tenerife, der tilsammen skal kunne følge stjerner 24 timer i døgnet fra forskellige lande i verden:
»Man kan ikke følge en stjerne konstant fra et enkelt teleskop, fra ét enkelt sted på Jorden, for så bliver det jo dag på et tidspunkt. Så teleskoperne skal følge nat/dag rytmen, så man har nat hele tiden til at følge stjernen,« forklarer Mads Fredslund Andersen.
Derfor begyndte udarbejdelsen af et teleskop i Kina allerede i 2014, og flere andre steder er byggeriet af teleskoper, der minder om SONG, i fuld gang.
»Vi har fået penge til at starte i Australien og er i gang med at bygge et instrument, der skal sættes på teleskopet. Lokationen for teleskopet bliver tæt på byen Toowoomba, der ligger tæt på Brisbane ved østkysten, og vi flyver derned om et par uger,« fortæller Mads Fredslund Andersen.
Vil lære af erfaringer fra SONG-teleskopet
Selvom den oprindelige idé var at lave kopier af SONG-teleskopet i forskellige dele af verden, vil forskerne lære af deres erfaringer fra Tenerife-projektet.
»Dengang vi startede med at bygge på Tenerife, var optiske fibre ikke så udviklede endnu, så derfor valgte vi i stedet at reflektere lyset fra stjernerne via spejle, som skal sidde meget præcist. Men i dag er de optiske fibre så veludviklede, at de er nemmere at bruge til de fremtidige projekter,« siger Mads Fredslund Andersen.
LÆS OGSÅ: Sådan finder man ukendte planeter med nyt, dansk teleskop
