Forestil dig et rumskib, der bortfører en person. Den tragtformede stråle, som du måske har i tankerne, bliver nu vækket til live med et mere nobelt formål.
Forskere fra Colorado Boulder Universitet (CU Boulder) er i gang med at udvikle en såkaldt ‘traktorstråle’ (‘tractor beam’ på engelsk), der skal trække satellitter, som ikke fungerer mere, ud af den geostationære bane. Altså det område af rummet, der omkranser Jorden i en radius, der svarer til at lægge tre jordkloder ved siden af hinanden.
Det er også et område af rummet, hvor det i stigende grad vrimler med satellitter, der efterlader et farligt rod, når de ikke længere virker. Det skriver Live Science.
Strålen, som på fagsprog kaldes en elektrostatisk traktor, skal skubbe det farlige affald væk fra kredsløbet om Jorden og ud i det uendelige univers, hvor det kan svæve rundt mere sikkert, skriver Live Science.

Et af hovedformålene med affaldsstrålen er at undgå katastrofer som den, der skete i 2009, hvor to satellitter smadrede ind i hinanden og sendte over 1.800 stumper ud i kredsløbet om Jorden. Sådan skriver CU Boulder selv om projektet.
Mens forskerne ifølge Live Science ikke mener, at strålen kan løse problemet med rumaffald fuldstændigt, ser de en fordel ved metoden, som andre løsninger ikke bringer på bordet; nemlig at den ikke har fysisk kontakt med objekterne.
»Du har nogle store, ‘døde’ rumfartøjer omtrent på størrelse med en skolebus, som roterer meget hurtigt,« siger forsker på projektet Julian Hammerl til Live Science.
»Hvis du affyrer en harpun, bruger et net eller ‘lægger til kaj’ ved dem, kan den fysiske kontakt skade rumfartøjet, og så gør man kun problemet værre.«
Carolin Frueh, som er lektor i luftfart og astronautik ved Purdue Universitet i Indiana siger også til Live Science, at projektet på CU Boulder »helt sikker har et højt potentiale til at fungere i praksis« og vurderer, at strålen »bør være i stand til at producere de nødvendige kræfter til at flytte en nedlagt satellit«
Dog mener hun, at der er flere endnu er »flere tekniske udfordringer, der skal løses undervejs for at gøre det klar til den virkelige verden.«

OG det er blot én blandt flere udfordringer, som forskerne ifølge Life Science præsenterer ved projektet lige nu:
Traktorstrålen vil arbejde langsomt i en grad så det vil tage en måned at flytte et objekt ud af kredsløbet.
Derudover er der det evige spørgsmål om penge. For sådan et projekt er ikke billigt, og forskerne er ikke i mål med at skaffe penge til projektet, som én af forsker i projektet udtaler til Life Science:
»Videnskaben er der stort set, men det er finansieringen ikke.«
Du kan blive klogere på projektet og dets potentielle udfordringer i videoen fra CU Boulder her:
aj






























