En snarlig eksplosion på en hvid dværg 3.000 lysår herfra bliver så voldsom, at man vil kunne se den med det blotte øje. Astronomerne bruger Nordic Optical Telescope til at følge eksplosionen fra starten.
\ Automatisk oplæsning
På toppen af et bjerg næsten 4.000 km fra Danmark finder man Nordic Optical Telescope (NOT), der er i høj kurs blandt nordiske astronomer.
Det store teleskop, der er bygget i 2,4 kilometers højde på den kanariske ø La Palma, kan nemlig bruges til en mangfoldighed af astronomiske observationer.
Professor Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet på København Universitet er en af de astrofysikere, der bruger Nordic Optical Telescope flittigt.
»Jeg elsker at observere. Det er vigtigt for mig at komme ned og opsamle data,« siger han til Videnskab.dk og fortsætter:
»For tiden holder vi godt øje med T Coronae Borealis. Vi går og venter på, at den eksploderer, og det gør den snart. Så vi vil foretage mange flere observationer i løbet af foråret.«
T Coronae Borealis er et system, der består af en hvid dværg – den kompakte rest af en udbrændt stjerne – og en kollapsende rød kæmpestjerne, der kredser om hinanden.
Gas bliver trukket fra den røde kæmpestjerne over på den hvide dværg, indtil trykket og temperaturen bliver så høj, at der antændes en enorm termonuklear eksplosion, der minder om en atombome, på den hvide dværgs overflade.
Sådan en eksplosion kaldes en nova. Den er voldsom, men ikke helt så ekstrem som en supernova, hvor stjernen rives fuldstændig fra hinanden og efterlader en neutronstjerne eller et sort hul.
Nogle novaer gentager sig med jævne mellemrum. For T Coronae Borealis går der knap 80 år mellem de gigantiske eksplosioner, hvor de seneste blev observeret i maj 1866 og februar 1946.
Derfor er astronomer ret sikre på, at den næste nova snart viser sig på himlen. Den vil tydeligt kunne ses med det blotte øje, for den vil sandsynligvis lyse lige så stærkt som Nordstjernen, en af de klareste stjerner på himlen.
Normalt kan T Coronae Borealis ellers kun ses i et teleskop, og astronomer som Johan Fynbo vil følge systemet, for at finde ud af hvad der sker i tiden lige op til nova-eksplosionen, og hvordan den udfolder sig.
Stjernesystemet befinder sig i vores egen galakse cirka 3.000 lysår fra Solsystemet, men Johan Fynbo bruger normalt NOT til at observere objekter, der er så langt væk, at lyset fra dem har været flere milliarder år om at nå frem til os.
Det kan for eksempel være de ekstremt kraftige energiudladninger, astronomerne kalder gammaglimt. Det er eksplosioner så kraftige, at de på få sekunder frigiver mere energi, end Solen gør det i hele sin levetid.
»Med NOT kan vi se supernovaer, der er mange millioner lysår væk. Men gammaglimt er så klare, at vi kan se dem på milliarder af lysårs afstand. 29. januar så vi for eksempel et, hvor lyset havde rejst i 10,5 milliarder år. På den måde får vi indblik i det tidlige univers,« siger Johan Fynbo.
Ved at analysere de fjerne gammaglimt og kvasarer – ekstremt lysstærke galaksecentre – kan astronomerne finde ud af, hvordan forholdene var tidligt i universets historie, for eksempel hvordan fordeling af grundstoffer var dengang.
Hvis du vil blive endnu mere klog på NOT, og hvordan det er at arbejde der som dansk forsker, har Videnskab.dk skrevet denne reportage fra NOT: Portræt af et teleskop: Her kommer danske astronomer tættere på stjernerne.
Nordic Optical Telescope er et af de mange teleskoper, der er samlet på en bjergryg kaldet Roque de los Muchachos på La Palma. Heroppe er luften tør og rolig, og astronomerne er næsten altid oppe over skyerne, så der er frit udsyn til nattehimlen.
Teleskopet bruges også til at studere planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, de såkaldte exoplaneter. Man kan ikke se planeterne direkte, men man kan følge, hvor de påvirker deres stjerner gennem deres tyngdekraft.
Med instrumentet FIES (Fibre-fed Echelle Spectrograph) er det muligt at måle, hvordan stjerner skiftevis bevæger sig imod og væk fra os, fordi planeterne trækker i dem. Det udnytter astronomer som postdoc Marcus Marcussen og adjunkt Mia Sloth Lundkvist fra Institut for Fysik og Astronomi På Aarhus Universitet.
»Vi bruger NOT til at følge ti stjerner igennem to år. Det er særlige stjerner, der kaldes subkæmper, og vi prøver at finde ud af, om der er tunge exoplaneter omkring dem,« siger hun.
De stjerner, som forskerne fra Aarhus Universitet undersøger, minder om Solen, men de er kommet længere i deres udvikling. De er så småt på vej mod at blive røde kæmpestjerner, som Solen også bliver det engang.
En stjerne som Solen får energi ved at fusionere hydrogen til helium i kernen. Men når der ikke er mere hydrogen inderst inde, begynder stjernen i stedet at fusionere hydrogen i en skal uden om kernen.
I den proces vokser den og begynder at lyse kraftigere, og så kaldes den en subkæmpe. Det er stadiet, før den for alvor puster sig op og bliver til en rød kæmpe.
»Det lader til, at man kan finde tunge planeter omkring stjerner som Solen og også omkring røde kæmpestjerner. Men af en eller anden grund finder vi ikke ret mange af dem omkring subkæmper. Det mysterium forsøger vi at opklare,« siger Mia Sloth Lundkvist.
Ind imellem bruges Nordic Optical Telesope også til at studere himmellegemer tættere på os. For eksempel blev teleskopet for nyligt rettet mod asteroiden 2024 YR4, som en overgang så ud til at kunne ramme Jorden i 2032.
Astronomerne bruger observationerne fra NOT og flere andre teleskoper til at beregne asteroidens bane, så i dag ved vi, at et nedslag på Jorden er uhyre usandsynligt. Der er 99,99918 procents sandsynlighed for, at asteroiden rammer forbi i 2032.
Der er noget større chance for, at NOT stadig bruges til at observere asteroider og mange andre himmellegemer til den tid. De danske astronomer håber i hvert fald på, at de kan benytte teleskopet i mange år endnu.
