Både NASA og ESA varsler, at der er en lille risiko for, at Jorden kan blive ramt af en asteroide 22. december 2032.
Asteroiden med navnet '2024 YR4' er beregnet til at være mellem 40 og 100 meter bred. Den blev først opdaget 27. december, og lige nu er den på vej bort fra Jorden.
Men den vender altså tilbage, og sandsynligheden for at den rammer Jorden om otte år, er for tiden sat til 1,6 procent. Med andre ord er der over 98 procents chance for, at asteroiden suser fredeligt forbi. Disse tal ændrer sig, efterhånden som vi får flere observationer og derfor bedre kan beregne banen.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke konsekvenser et sammenstød ville have, om vi skal være bekymrede, og hvad vi kan gøre for at afværge en kollision.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Hvad vil ske, hvis asteroiden rammer?
De konsekvensberegninger, der er foretaget af NASA, er baseret på en diameter på 55 meter og en masse på noget over 200.000 ton.
Hvis asteroiden rammer Jorden med en fart på 17,3 km/s eller 62.000 km/t, vil nedslaget udløse en energi svarende til 7,9 megaton af sprængstoffet TNT, hvilket stort set svarer til nedslaget over Tunguska i 1908 eller det nedslag, der skabte Barringer-meteorkrateret i Arizona for måske 50.000 år siden.
Vi har selv gået rundt om krateret oppe ved randen, og set derfra virker det både stort og dybt. Nedslaget kan derfor anrette betydelige, men kun lokale skader, især hvis det sker i havet og skaber en tsunami.

Skal vi være bekymrede?
Det er der på nuværende tidspunkt ingen grund til bekymring. Efterhånden som vi får flere observationer og dermed bedre mulighed for at beregne banen, er det klart mest oplagte, at risikoen for sammenstød daler til 0.
Ude i det store verdensrum fylder Jorden ikke ret meget, og det er langt det mest sandsynlige, at YR4 bare flyver tæt forbi Jorden i 2032, ligesom den gjorde juledag 2024, da den passerede Jorden i en afstand på 830.000 km, hvilket er noget over det dobbelte af Månens afstand.
Banen for YR4 er lidt aflang. Når den er tættest på Solen, er afstanden 127,5 millioner kilometer, hvilket er lidt inden for Jordens bane. I sin største afstand fra Solen er afstanden 380 millioner kilometer, hvilket er et pænt stykke uden for Mars' bane.
Omløbstiden er godt 4 år, og det betyder, at vi får besøg af YR4 igen i december 2028, hvor den dog ikke skulle komme nærmere end omkring 8 millioner km – men den passage skulle give gode muligheder for en meget præcis bestemmelse af banen, hvor vi endeligt kan afgøre, om den vil ramme Jorden.

Kan vi gøre noget?
Hvis nu det skulle vise sig, at asteroiden virkelig vil ramme Jorden, så er alt håb bestemt ikke ude.
NASA har tidligere udført et forsøg på at ændre banen for den lille asteroide Dimorphos i 2022, og det viste, at vi med den nuværende teknik godt kan ændre banen for en mindre aasteroide.
Dimorphos er 160 meter bred - altså på størrelse med Kheopspyramiden - og kredsede om den noget større asteroide Didymos med en omløbstid på 11 timer 55 minutter. Da rumsonden DART så ramte Dimorphos med fuld fart, blev omløbstiden ændret med hele 32 minutter til nu at være 11 timer 23 minutter.
Det var mere end forventet, og forklaringen kan være, at de store mængder sten og støv, der blev slynget bort fra asteroiden virkede, som en slags raketmotor, der leverede et betydeligt ekstra bidrag til at ændre banen.
Det er helt sikkert, at vi får et varsel på mindst 3-4 år, og det skulle være mere end tid nok til at opsende en rumsonde, som kan ramme YR4. Til den tid skulle vi jo have kæmperaketten Starship parat, og den kan opsende en meget større og tungere rumsonde end DART og derved give YR4 er skub – forhåbentlig i den rigtige retning.
Hvis vi ellers er i god tid, skal der såmænd ikke så stor en baneændring til at få YR4 til at flyve forbi Jorden i en sikker afstand. Hvis man først forsøger det i sidste øjeblik, bliver opgaven langt vanskeligere.
\ Læs også den nyere risikovurdering fra 26. februar 2025
Torinoskalaen og en oplevelse i 2029
Der er i dag en international skala for den fare, asteroidenedslag kan udgøre. Skalaen er baseret på to ting:
- Sandsynligheden for sammenstød
- Den energi, et sammenstød vil udløse
Skalaen går fra 1-10, hvor 1 betyder, det skal vi ikke bekymre os om, enten fordi asteroiden er meget lille, eller det er meget lidt sandsynligt, at den vil ramme. Hvert eneste år opdages flere asteroider, som får et 1-tal på Torinoskalaen.
Tallet 10 angiver et helt sikkert sammenstød med en asteroide, der kan udslette meget af livet på Jorden – det bedste eksempel er den asteroide, der udslettede dinosaurerne.
YR4 er 3 på Torinoskalaen, og det er højt, men ikke højt nok til at gå i panik. Dertil er asteroiden for lille og sandsynligheden for sammenstød på 1,6 procent for lav.
Rekorden er 4 da asteroiden Aphopis, blev opdaget i 2004. Den er nu ikke længere på skalaen, da vi nu ved, at den 13. april 2029 med sikkerhed vil flyve forbi Jorden i en afstand på kun 30.000 km.
Det er så tæt at vi vil kunne se forbiflyvningen med det blotte øje – og det overvejes endda at sende rumsonder mod Aphopis, når den nu alligevel er så tæt på.
I grafikken herunder får du det store overblik over asteroider og deres risiko for at støde sammen med Jorden.































