Den tidligere astronaut Alan Bean døde lørdag i Houston i Texas. Han blev 86 år gammel. Efter hans død er der nu kun fire tilbage af de 12 astronauter, som har gået på Månen.
Det er Buzz Aldrin fra Apollo 11, Dave Scott fra Apollo 15, Charles Duke fra Apollo 16 og geologen Harrison Schmitt fra Apollo 17.
Alan Bean havde en fornem karriere som astronaut, men i dag huskes han mest for sine malerier, som er af ganske høj kvalitet.
Han er en af kun to astronauter, som har formået at formidle sine oplevelser ude i rummet til os her på Jorden gennem kunst i form af malerier. Den anden er verdens første rumvandrer – russeren Alexei Leonov.
Lyn og torden
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Alan Bean fik en ganske dramatisk rumdåb, da han blev sendt til Månen med Apollo 12 i november 1969. Om det var, fordi præsident Nixon var nede på Cape Canaveral for at se opsendelsen, er ikke til at sige, men i hvert fald blev raketten sendt af sted til tiden, men i temmelig dårligt vejr.
Og så gik det, som det måtte gå: Bare 36 sekunder efter starten blev Saturn 5-raketten ramt af et lyn og lidt senere af endnu et lyn. Det var noget, de tre astronauter Conrad, Bean og Gordon kunne mærke.
Samtlige røde alarmlamper blev tændt i kabinen, og man mistede strømmen fra alle tre brændstofceller. Det var meget tæt på at gå helt galt, men heldigvis var der en meget vaks ekspert fra jordkontrollen, John Aaron, som huskede, at de havde afprøvet en lignende situation i en simulation.
Der var et reservesystem, som besætningen kunne bruge, men det var meget sjældent anvendt. Men Aaron vidste, hvilken kontakt de skulle trykke på. Men den eneste af de tre astronauter, der kunne huske, hvor kontakten var placeret blandt kabinens mange hundrede kontakter, var Alan Bean.
Da Bean fik trykket på kontakten, kom brændstofcellerne på igen, og gradvist forsvandt de røde alarmlys.
Ved et rent mirakel – intet mindre – var der ikke sket nogen alvorlig skade på hverken Apollo eller Saturn-raketten. Derefter indførte NASA nogle regler for, hvordan vejret skulle være, før man opsendte en raket.
Da billedet forsvandt
Efter denne dramatiske start kom astronauterne uden større problemer frem til Månen, hvor Conrad bragte deres lille månelander Intrepid til landing kun 360 meter fra rumsonden Surveyor 3, som var blevet sendt til Månen to år tidligere.
Alt gik for så vidt godt, men nu kom Bean til at begå en fejl, som han aldrig rigtig kom over. Apollo 12 havde fået et farvefjernsynskamera med, og mange millioner sad parate til at følge astronauternes vandringer. Men det varede kun kort, for Bean kom til at rette kameraet mod Solen, og så forsvandt billedet.
En af forfatterne bag denne artikel (Henrik) sad på det tidspunkt i Radioens Rumredaktion under videnskabsjournalisten Joachim Jerrik, og uheldet gav os en del ekstra lyttere, da fjernsynsbegivenheden jo var forsvundet.
Conrad og Bean gik hen til Surveyor 3 og bragte nogle dele af den tilbage til Jorden. Her var det en kæmpe overraskelse, at mikroorganismer fra Jorden havde overlevet et mere end to år langt ophold på Månen.
Tilbage til rummet
Bare fire år senere var Bean tilbage i rummet – nu som chef for den anden besætning til rumstationen Skylab.
Starten på det 59 dage lange ophold var næsten lige så dramatisk som flyvningen til Månen. Da de nærmede sig Skylab i deres Apollo-rumskib, opstod der et problem med et brændstof-læk i en af Apollorumskibets fire sæt af små styreraketter.
De blev dog sammenkoblet, men seks dage senere begyndte et andet sæt af styreraketter også at lække brændstof. Det var en så farlig situation, at NASA for første gang gjorde en redningsmission klar.
Der var nemlig en ekstra Apollokapsel parat på Cape Canaveral, som var ombygget til at kunne rumme fem astronauter: To fra redningsholdet plus besætningen fra Skylab.
Redningsflyvningen blev dog aflyst, da simulationer viste, at man med lidt besvær godt kunne styre Apollo-rumskibet til landing med kun to sæt styreraketter.
En effektiv besætning
Som vi har fortalt i en tidligere artikel, havde Conrad reddet Skylab fra gå til grunde på grund af skader, rumstationen fik ved opsendelsen i maj 1973. Men der var stadig et stort arbejde tilbage for at gøre rumstationen fuldt ud beboelig.
Denne opgave løste Bean og hans besætning, som i øvrigt blev meget populær hos jordkontrollen, fordi de udførte 150 procent af de planlagte opgaver.
På Skylab kom Bean på to rumvandringer, som var ganske forskellige fra hans to vandringer på Månen. Den ene rumvandring fandt sted inde i den ret store rumstation, hvor Bean fløj rundt med en rygsæk udstyret med små gasjetter.
Denne såkaldte 'Manned Manneuvering Unit' (MMU) blev senere anvendt til rumvandring fra rumfærgerne. Bean var også på en rumvandring uden for Skylab.
Et liv efter NASA
Beans sidste opgave var at være reservepilot ved det første møde i rummet mellem amerikanere og russere, og her mødte han under træningen Alexei Leonov. Ligesom Bean har han et stort talent for at male. Om de ligefrem har diskuteret malerkunst, ved vi ikke, men i hvert fald begyndte Bean at male – især fra sin månerejse.
Hans malerier blev hurtigt populære og solgte for høje priser. Men han gik også op i arbejdet. I et interview har han fortalt, at en af hans forbilleder var maleren Monet. Monet har på et af sine malerier vist, hvordan sollyset oplyser det indre af en katedral.
Så Bean tog til Frankrig og tilbragte flere dage i katedralen for nøje at kunne følge, hvordan sollyset oplyste katedralen fra morgen til aften.
Hans kollega astronauten Harrison Schmitt fra Apollo 17 har leveret denne mindeudtalelse om Bean, som nok giver den bedste beskrivelse af ham:
»Hans entusiasme for rummet og kunsten faldt aldrig. Alan Bean var en af de store renæssancemænd i sin generation – ingeniør, jagerpilot, astronaut og kunstner«.
