Mens vi venter på de første revolutionerende opdagelser af planeter omkring andre stjerner fra Kepler, så kom de planetjægere, der bruger de store teleskoper på Jorden for et par uger siden, med et ret fantastisk resultat. Under European Week of Astronomy and Space Science Meeting i England annoncerede de således opdagelsen af den hidtil letteste planet, man har set omkring en anden stjerne.
ABC
Den planet, som et forskerteam under ledelse af Michel Mayor har opdaget, kredser omkring stjernen Gliese 581 og er bemærkelsesværdig, ikke kun fordi den har en masse, der er sølle 2 til 3 gange Jordens masse, men også fordi den befinder sig i et planetsystem med mindst 3 andre planeter. Disse planeter navngives Gliese 581 b, Gliese 581 c og Gliese 581 d, alt efter hvad for en der blev opdaget først. Den nye lette plante har således fået navnet Gliese 581 e.
Selv om vi i dag har mindst et halvt dusin metoder til at opdage planeter omkring andre stjerner med, så bliver langt de fleste planeter stadig opdaget ved at detektere de svage dyk, der er i lyset fra stjernen, når en planet placerer ind foran den eller ved at måle Dopplerskift i lyset fra stjernen, som skyldes, at planeten trækker i stjernen.
Den første metode, som også kaldes transit-metoden, er den metode, som Kepler hovedsageligt skal bruge. Den anden metode, som "Viden Om" engang kaldte bump-metoden, er den metode, der bliver brugt af langt de fleste teleskoper på Jorden. Det er også den metode, der er blevet brugt til at opdage langt de fleste af de knap 350 exoplaneter, vi kender i dag - også Gliese 581 e.
Transit- og bump-metoden
De to metoder har hver sine fordele og ulemper. Transit-metoden kan alene opdage planeter, hvis bane er parallel med retningen til Jorden. Og da planeternes baner generelt er tilfældige, er det altså kun en meget lille del af planeterne, der kan opdages med transit-metoden. Med bump-metoden, på den anden side, er det ikke nødvendigt, at planeten bevæger sig ind foran stjernen, selv om det dog vil give det største signal. Faktisk har dette været et af kritikpunkterne til bump-metoden, at de planetmasser, man bestemmer med denne metode, traditionelt kun har været en nedre grænse for planternes virkelige masser.
Alt efter hvor meget planeternes bane hældte, ville den virkelige masse af planeterne være større end den værdi, man opgav i pressemeddelelserne. Jeg siger her "traditionelt", da det indtil nu har været nærmest umuligt at bestemme, hvor meget planeternes bane hældte. Opdagelsen af planetsystemer med mange planer som Gliese 581 har dog vist, at der er en løsning på dette problem.
Stabilitet og computersimuleringer
Når man har et planetsystem som Gliese 581 med mange planeter, kan man nemlig vha. avancerede computersimuleringer undersøge stabiliteten af planetsystemet. Disse simuleringer har vist, at hældningen (og dermed den virkelige masse af planeterne) er meget afgørende for stabiliteten af et givet planetsystem. At et planetsystem er ustabilt betyder, at en eller flere af planerne i løbet af nogle få millioner vil være skudt ud af planetsystemet og på den måde have forladt deres moderstjerne.
Det er dog rimeligt at antage, at når vi kan observere planetsystemet, så må det være mere end nogle få millioner år gammelt og derfor stabilt. På den måde kan bruge computersimuleringer af planetsystemerne til at fortælle, hvilke hældninger af planeternes baner, der er sandsynlige, og hvilke er usandsynlige. Der er netop sådanne computersimuleringer, der har gjort Michel Mayor i stand til at hævde, at den virkelige masse af Gliese 581 er 2 til 3 gange Jorden masse - fordi computersimuleringer har fortalt ham, at andre masser for denne planet ville være usandsynlige.
Flydende vand
I forbindelse med opdagelsen af Gliese 581 e har man også justeret baneparamenterne for en af de andre planeter i planetsystemet, nemlig Gliese 581 d, således at den nu befinder sig i den såkaldte bebolige zone. At Gliese befinder sig i den bebolige zoner betyder, at den kan have flydende vand på sin overflade, med andre ord at temperaturen på dens overfladen sandsynligvis er mellem 0 og 100 grader. Man har dog endnu ingen beviser for, at der findes vand på overfladen af Gliese, men eftersom det er en mulighed, ville Gliese 581 helt sikkert vedblive at være en af de studerede stjerner på himlen.
Læs pressemeddelelsen fra ESO om opdagelsen her.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
