Når forskere begynder at mistænke, at de har fundet et sort hul, er det ikke selve det sorte hul, som astronomerne får i kikkerten.
Det er derimod de effekter, et sort hul har på sine omgivelser.
Og det er da også netop en observation af en sol-lignende stjernes mærkværdige omløbsbane, der nu har ledt til afsløringen af et sort hul i Mælkevejen - et sort hul, der er tættere på Jorden end noget andet, vi hidtil har observeret.
Det nyopdagede sorte hul har en afstand fra Jorden på kun 1.500 lysår, skriver New Scientist - til sammenligning ligger Mælkevejens centrale sorte hul, der i 2019 blev affotograferet, 27.000 lysår borte.
Det internationale forskerhold bag opdagelsen benyttede sig af data fra ESA's rumteleskop Gaia, der i løbet af det sidste årti har kortlagt Mælkevejen i 3D.
I denne database fandt forskerne intet mindre end 168.065 stjerner, der umiddelbart så ud til at være ét af to himmellegemer, der kredser om hinanden - men én af dem var mere interessant end de andre.
Stjernen med det mundrette navn Gaia DR3 4373465352415301632 - forkortet til Gaia BH1 af forskerholdet - så ud til at kredse om et andet objekt.
Ud fra formen på Gaia BH1's omløbsbane og ikke mindst omløbstiden kunne forskerne konkludere, at dens usynlige makker er et sort hul på omkring 10 solmasser.
For at sikre sig, at deres teori holdt stik, lavede forskerne desuden spektroskopier af stjernen samt gennemførte analyser af dens radialhastighed.
Ikke alene er det nyopdagede sorte hul det nærmeste - det er også det første i Mælkevejen, som ikke er blevet observeret via røngtenstråling. Det giver forskerne håb om, at de kan finde langt flere sovende sorte huller i vores eget nabolag med den nye metode.
Studiet af det sorte hul er endnu kun tilgængeligt på en preprint-server. Det bliver dog snart publiceret i det videnskabelige tidsskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, ifølge Universe Today.
