Der foregår lige nu en konkurrence om, hvem der får lov til at bestemme rumfartens fremtid. To amerikanske milliardærer dominerer, og Stubberne gennemgår, hvordan det går med deres ambitioner.
\ Automatisk oplæsning
Der foregår lige nu en konkurrence om, hvem der får lov til at bestemme rumfartens fremtid. To amerikanske milliardærer dominerer, og Stubberne gennemgår, hvordan det går med deres ambitioner.
Opdatering 12. januar: Opsendelsen af Blue Origins New Glenn-raket er udsat til 13. januar, og Starship-opsendelsen er rykket til 15. januar. Artiklen er rettet for at afspejle dette.
To amerikanske milliardærer – Jeff Bezos og Elon Musk – har længe kæmpet om at komme forrest i kapløbet om rummet og de mest lukrative kontrakter. Førstnævnte gennem sit rumselskab Blue Origin, og sidstnævnte gennem SpaceX.
Det er nok et tilfælde, men nu opsender SpaceX sin Starship-raket nummer syv i rækken, næsten samtidig med at Blue Origin for første gang opsender deres store raket New Glenn.
Blue Origins opsendelse er planlagt til mandag 13. januar, mens SpaceX's er sat til at blive opsendt på onsdag, 15. januar.
Det viser, at vi kan se frem til en voldsom konkurrence mellem de to firmaer. Hvordan denne konkurrence kommer til at forløbe, kan være med til at bestemme rumfartens fremtid.
Både SpaceX og Blue Origin er grundlagt af milliardærer, der har hver deres vision for, hvor rumfarten bør bevæge sig hen.
Elon Musk har det helt klare mål, at mennesket skal kolonisere Mars, og det er derfor, han bygger den enorme Starship-raket.
Jeff Bezos, som har tjent sine penge på internetfirmaet Amazon, har skabt rumselskabet Blue Origin, fordi han ønsker en fremtid, hvor millioner af mennesker flytter ud i rummet til kunstige rumkolonier - af den slags man talte meget om for snart 50 år siden.
Visionen er, at en stor del af Jordens industriproduktion skal flytte ud i rummet og anvende resurser som mineraler, man kan finde på asteroiderne. Jorden kan på den måde ende som den blå og ikke forurenede planet, den var, før vi kom med al vores industri.
Fælles for de to drømme er, at de først kan blive til virkelighed langt ude i fremtiden. I mellemtiden skal der jo tjenes penge, og det er denne fase, vi vil se på i artiklen her, for den kan ændre rumfartens fremtid.
Selvom Blue Origin først nu for alvor træder ind på scenen, så er det allerede et ganske stort firma.
I 2023 havde det omkring 11.000 ansatte, som var i gang med ikke mindre end fem store projekter, vi nok kommer til at høre meget mere om fremover:
New Shepard er navnet på den lille raket, der nu flere gange har sendt turister 100 km op på en bare 10 minutter lang tur til rummet, hvor man kortvarigt kan opleve både udsigten og vægtløsheden.
New Glenn har vi allerede omtalt, mens Blue Moon er navnet på et landingsfartøj, der skal bringe Artemis-astronauter ned til Månens overflade fra en rumstation i bane om Månen. Det sker i direkte konkurrence med SpaceX.
Blue Ring er navnet på den satellit, som er opsendt med New Glenn, mens Orbital Reef er en lille privat rumstation, som er planlagt til opsendelse tidligst 2027.
Det store problem for Jeff Bezos’ Blue Origin er, at deres planer endnu mest er på skrivebordet, mens SpaceX er blevet helt central både for NASA, US Space Force og private kunder.
Det skyldes blandt andet deres Falcon-raket, der er blevet meget billig, fordi man kan genanvende første trin. En af de største kunder er dog Starlink-firmaet, som også er ejet af Musk.
Selvom SpaceX nu er oppe på at opsende 1-2 Falcon-raketter om ugen, så klarer de sig med kun lidt over 13.000 ansatte modsat de cirka 11.000 hos Blue Origin.
SpaceX har også opsendt over 430 Falcon-raketter med kun 3 uheld, og man er nu oppe på at have genbrugt første trin op til 20 gange. Samtidig er der overskud til at opsende verdens største raket Starship på en række prøveflyvninger, før det tages i brug.
Der er ingen tvivl om, at Elon Musks Starship er den største raket, men den er jo også planlagt til at sende astronauter til Mars. Men Jeff Bezos’ New Glenn er stor nok til at klare den opgave, som er aktuel - nemlig at sende astronauter til Månens overflade som et led i Artemis-projektet.
New Glenn har en startvægt på 1800 ton og er altså meget mindre, end de 5000 ton, som Starship vejer. Raketten kan sende 45 ton i bane om Jorden, og 15 ton til en bane om Månen. Raketten har to trin, hvor det første trin kan genbruges. Her er brændstoffet flydende metan og ilt. Andet trin drives af flydende ilt og brint.
En meget vigtig opgave er at landsætte astronauter på Månen.
Til det formål har Blue Origin konstrueret landingsfartøjet Blue Moon, der vejer omkring 45 ton fuldt lastet med brændstof. Det er for meget til, at New Glenn kan sende det direkte til Månen med New Glenn, men man har fundet en løsning:
Blue Moon er et langt mindre og ’mere normalt’ landingsfartøj, end den 50 meter lange raket Space X vil landsætte, og hvor astronauterne kun kan komme ned til overfladen ved at bruge en elevator!
Fra Blue Moon kan man klare sig med at gå ned ad en kort stige
Da Jeff Bezos grundlagde sit firma i 2000, var det med det latinske motto Gradatim Ferociter, der kan oversættes til ’gradvist, og så voldsomt’.
Altså først en fase, hvor man gradvist udvikler teknikken, men når man så endelig er klar, så kommer man hurtigt ind på markedet med fuld styrke.
Men skal Blue Origin overhovedet have en chance mod det veletablerede SpaceX, så er det nødvendigt hurtigt at få opsendt så mange New Glenn-raketter, at man kan se, at den nye raket er en seriøs konkurrent til Falcon 9-raketterne.
Der tales allerede om 10-12 opsendelser af New Glenn-raketter allerede i 2025 – det er helt nødvendigt nu netop ’at være voldsom’
Da både Blue Origin og SpaceX er amerikanske firmaer, så er der også en anden måde at konkurrere på, nemlig gennem sagsanlæg.
For begge firmaer er advokater næsten lige så vigtige som ingeniører. Og både Musk og Bezos har allerede vist, at de ikke holder sig tilbage med at anlægge sager mod hinanden.
Mest kendt er, at Blue Origin protesterede over, at NASA gav kontrakten om at bygge månelandingsfartøjet alene til SpaceX, og det førte til, at NASA måtte give sig og også give en kontrakt til Blue Origin.
De har ført retssager mod hinanden om, hvem der har ret til at leje startramper på rumhavnen Cape Canaveral i Florida. SpaceX har vundet en sag om et patent, Blue Origin havde søgt om, der angik, hvordan man kunne landsætte første trin af en raket på et skib, så det kan genbruges.
Den nyeste sag er anlagt af Blue Origin, der ønsker en begrænsning på, hvor mange opsendelser per år, SpaceX kan få tilladelse til.
Alene på grund af behovet for sporing af en raket og forskellige sikkerhedsforanstaltninger ved en opsendelse er det nemlig begrænset, hvor mange opsendelser Cape Canaveral kan klare. De har fundet mange gode grunde til at anlægge sag, herunder sikkerheden for de 449 ansatte Blue Origin har på halvøen Cape Canaveral.
Med tiden skal opsendelsen af Starship flytte fra Texas til Cape Canaveral. De 5200 ton flydende ilt og metan, der skal fyldes på en Starship-raket, vil kræve en udvidet sikkerhedszone omkring den startrampe, som SpaceX har lejet, og det vil i givet fald genere andre.
Ingen havde vel forestillet sig, at rumfarten skulle blive domineret af et par milliardærer. To milliardær, som The Economic Times i en artikel fra 3 januar skønner tilsammen råder over en formue på 680 milliarder dollar eller godt 4900 milliarder danske kroner.
Intet under, at de to har råd til at kunne bygge store raketter og meget andet inden for rumfarten.
Spørgsmålet er så, hvordan det kan komme til at ændre den rumfart, vi kender.
Der er her to centrale spørgsmål - nemlig hvordan er det nuværende marked, og hvordan kan det udvikle sig?
NASA og Space Force er stadig meget vigtige kunder, som indtil nu har været meget afgørende for SpaceX, og som også vil blive det fremover – i hver fald i nogle år endnu.
Men der er også en anden udvikling som er i gang. Nemlig at opbygge store konstellationer af mindre satellitter, som deles om en bestemt opgave, i stedet for at satse på nogle få store og sårbare satellitter.
Elon Musks Starlink er det mest kendte eksempel, men Blue Origin er også godt med.
Sidstnævnte har allerede en kontrakt med det militære amerikanske rumprogram Space Force om 30 opsendelser til en værdi på 5,6 milliarder dollar og en anden kontrakt med Amazons Kuiper-projekt, der omfatter opsendelsen af 3000 satellitter med omtrent samme opgaver som Starlink.
Nok er de enkelte satellitter ikke så store, men den eneste økonomiske måde at opsende så mange satellitter er at opsende dem i store bundter på måske 50 styks – lige en opgave for New Glenn-raketten, der jo kan sende 45 ton i bane om Jorden.
Som tiden går, vil flere og flere lande få råd til at opsende deres egne satellitkonstellationer, og hvis man selv mangler ekspertisen til at bygge og anvende satellitter, kan den købes. Det vil øge risikoen for trafikkaos i rummet.
Der er sikkert også mange, der vil leje plads på en privat rumstation som Orbital Reef til forskning eller turisme. Men der er også mulighed for en ganske farlig negativ udvikling.
Elon Musk kæmper for færre reguleringer og begrænsninger for, hvad han må og ikke må i rummet. Det kan føre til, at man kan købe opsendelser af militære satellitter og måske våbensystemer. Og går udviklingen den vej, så bliver verden meget mere usikker – som om den ikke var usikker nok i forvejen.
Milliardær-rumfarten kan, hvis den ikke bringes under kontrol, ændre hele rumfartens fremtid – og ikke nødvendigvis til noget bedre.
