Hvis vejrguderne tillader det, er der her i december mulighed for at se en af årets største meteorsværme, nemlig Geminiderne - følg vejledningen på illustrationen herover.
Der vil være flest stjerneskud på himlen natten mellem 14. og 15. december, men der er også mulighed for at se stjerneskud både nogle dage før og efter.
Stjerneskudene udspringer fra et punkt (radiant), der befinder sig omkring stjernebilledet Gemini, nærmere bestemt udfor Castor - en af stjernerne, der udgør Gemini. Men du kan se stjerneskud på hele himlen.
\ Sådan bliver vejret
Vejrguderne ser desværre ikke ud til at tilsmile de danskere, der har glædet sig til at se en stjerneskudsregn. Danmark går nemlig en våd og overskyet weekend i møde, lyder det fra Frank Nielsen, vagtchef og meteorolog ved DMI.
»Der er intet tidspunkt, hvor der vil være skyfrit over hele landet med de nuværende vejrprognoser. Weekenden byder på en del regn og blæst, men der vil være små tidslommer lokalt, hvor man kan være heldig, at det klarer en anelse op,« fortæller Frank Nielsen til Videnskab.dk.
Han uddyber, at der vil være bedst mulighed for at få et glimt af Geminiderne i den øst- og sydlige del af landet, hvor især lørdag aften og nat samt søndag aften vil være de bedste tidspunkter at spejde efter stjerneskud.
Det handler altså om at time det ret præcist, da de skyfrie perioder kun vil vare i op til tre timer.
Forholdene er ikke helt optimale i år, men...
Geminiderne kan være rigtig flotte, men i år skal man nok ikke skrue forventningerne alt for højt op, da der desværre er nogle faktorer, som kan gøre det sværere at se mange stjerneskud:
For det første er der er fuldmåne 12. december. Mange af de lidt svagere stjerneskud kan derfor risikere at drukne i lyset fra Månen.
Dertil kommer, at stjerneskuddene ser ud til at komme fra stjernebilledet Tvillingerne. Men netop 14. december står Månen i Tvillingerne.
Og så er der en anden faktor: Meteorerne kommer oprindeligt fra en lille asteroide ved navn Phaethon, der kredser om Solen. Den har efterladt en sværm af store og små partikler langs hele sin bane, men naturligvis er der flest partikler tæt på asteroiden.
Når Jorden her i december krydser Phaethons bane, er selve asteroiden temmelig langt borte – afstanden til Jorden er omkring 180 millioner km.
LÆS OGSÅ: Geminiderne er over os: Gå ikke glip af årets største meteorsværm
Men der skal nok være stjerneskud - op mod 20 i timen
Men fortvivl ikke - nogle stjerneskud skal det nok blive til, især, hvis man er lidt tålmodig.
Den bedste observationstid er efter midnat, hvor Tvillingerne er højt på himlen – men på grund af månelyset er det nok bedst at se i lidt andre retninger end mod selve Tvillingerne.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Man kan også, lidt tidligere på aftenen, være meget heldig og se en såkaldt 'earthgrazer' – et langsomt stjerneskud, som bevæger sig næsten horisontalt hen over himlen.
Det bedste skøn er, at der vil være mulighed for at se måske op til 20 stjerneskud i timen. Havde vi ikke haft fuldmåne, ville vi måske være kommet op på 50 stjerneskud i timen – men det er svært at komme med nogle præcise tal.
LÆS OGSÅ: Geminiderne kan udtømme enhver ønskeliste: 120 stjerneskud i timen de næste dage
Stjerneskud fra Geminiderne stammer fra asteroide
At det ikke kan forudsiges præcist, hvor mange stjerneskud, man kan se i timen, kan vi se af historien.
Den første nedskrevne observation af Geminiderne er fra en flodbåd på Mississippi i 1833, og den første astronomiske rapport er fra 1862, hvor der blev set 15 stjerneskud på en time.
Senere er stjerneskudene blevet mere intense, fordi Jupiters tyngdekraft har skubbet årsagen til Geminiderne, nemlig partiklerne fra asteroiden Phaethon, tættere på Jordens bane. Men antallet af stjerneskud kan variere betydeligt.
Det hænger nok sammen med den måde, meteorerne er dannet på. De kommer ikke som normalt fra en isfyldt komet, men som nævnt fra den lille asteroide ved navn Phaethon.
Phaethon har en største diameter på omkring seks kilometer og ligner tilsyneladende en kartoffel. Se et radarbillede af Phaethon i artiklen Geminiderne er over os: Gå ikke glip af årets største meteorsværm.
Phaethon består mest af klipper. Nu går klipper ikke sådan i stykker af sig selv, så en mulighed er, at de mange små meteorer er stenpartikler, som er slået løs efter et sammenstød mellem Phaethon og en anden lille asteroide.
En anden mulighed er, at der er en smule is på Phaethon, som, når det fordamper, kan skabe gejsere, der så slynger store og små partikler væk fra overfladen.
Men i alle tilfælde er der tale om uforudsigelige processer.
Gode råd til stjernekiggere
Der kan gives et utal af gode råd om, hvordan man bedst ser stjerneskud.
- Man skal selvfølgelig opsøge et mørkt sted, hvilket ikke altid er så nemt, hvis man bor i en by. Så skal man have en god portion tålmodighed.
- Selv om vejret er godt, og der er mange stjerneskud på himlen, kommer de normalt ikke i en jævn strøm. Der kan sagtens være adskillige minutter, hvor man ikke ser noget, og heldige øjeblikke, hvor der kommer flere på bare et minut.
- Nogle siger, at man skal lægge sig på jorden og kigge op på himlen. Det er utvivlsomt rigtigt nok, men det lyder nu lidt koldt her i december. Mon ikke en liggestol eller havestol er mere behagelig?
Husk, der er masser af andet end stjerneskud at se på den mørke decemberhimmel. Læs om det i artiklen 'Kig op i december: Orion, Rigel, Betelgeuse og Sirius er hammerflotte lige nu'.
God fornøjelse derude i natten!
LÆS OGSÅ: Den store illusion: Derfor kan vi ikke se de stjerner, der er tæt på os
LÆS OGSÅ: Julerejsen til Månen: Flyv med 50 år tilbage i tiden til Apollo 8-missionen
\ Tre tips til at se stjernebilleder på budget
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert.
Nedenstående tre ting kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
- Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under 'drejbart stjernekort'.
- Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
- Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan vi kun anbefale at kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
