Touch down!
Sådan skulle det gerne lyde, når NASA tirsdag 20. oktober som sidste del af OSIRIS-REx-missionen forsøger at lande et rumfartøj på asteroiden Bennu små 334 millioner kilometer fra Jorden.
NASA har slået missionen stort op og kaldt det for den mest ambitiøse indsamling af prøver fra rummet siden Apollo-programmet, der som bekendt fik os til Månen.
Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet, er heller ikke i tvivl om, at det - hvis missionen lykkes, og det er der ingen garantier for - er en stor begivenhed i rumfarts-historien.
»Når man ser på kompleksiteten af det, de har gang i, så vil jeg faktisk give dem ret i, at det – måske sammen med ESA's Rosetta-mission – er noget af det mest ambitiøse, vi har set, siden Måne-missionerne,« siger planetforskeren og fortsætter:
»Mens USA har knækket koden til at lande på Mars, så er det stadig meget vanskeligt at lande på en asteroide eller en komet. Det faktisk kun sket en gang før, så hvis de lykkes med det, er det en stor historie.«
I videoen her kan du se, hvordan NASA håber, at selve landingen forløber:
Asteroide med vandmolekyler og organisk materiale
At Bennu og NASA var et match, der måske kunne skrive rumhistorie, var der ingen der kunne forudset tilbage i 1999, da asteroiden blev opdaget gennem teleskoper fra Jorden.
»Jeg er faktisk ikke sikker på, at den var NASA’s førstevalg,« siger Morten Bo Madsen.
Men da NASA tog hul på OSIRIS-REx rummissionen i 2016 blev Bennu målet, og det har vist sig at være et glimrende valg. I senere analyser af den 500 meter store asteroide har NASA blandt andet fundet vandbærende molekyler og organisk materiale.
»Det gør det til en interessant asteroide at hente prøver fra. De kan for eksempel fortælle os noget om, hvordan vandet er kommet til Jorden,« mener Morten Bo Madsen og tilføjer:
»Det er noget, der findes mange teorier om, og havde du spurgt mig for 15 år siden, så ville jeg have sagt at vand kom fra kometerne, men i dag ved vi, at det er meget mere komplekst, og svaret er, at vi lige nu ikke ved ikke helt præcist, hvor vand stammer fra. Det ser ud til, at der er flere bidrag, og dette spørgsmål kan vi forhåbentligt bliver klogere på efter denne mission.«
\ På kollisionskurs med Jorden
Et twist i historien er, at Bennu faktisk er på kollissionskurs med Jorden.
En italiensk matematiker har fundet frem frem til otte mulige kollisionshændelser mellem 2169 og 2199.
Det vurderes dog, at risikoen for, at en kollision sker, er under 0,07 procent.
Vi kortlægger solsystemet
Det er tredje gang indenfor de seneste årtier, at rumforskere forsøger at lande på et meget lille rumobjekt, der farer gennem Solsystemet.
Allerede i 2005 lykkedes det for det japanske rumagentur (JAXA ) at møde asteroiden Itokawa, hvorfra man hjembragte små korn af materiale i juni 2010.
Og i 2018 lykkedes JAXA med en lignende mission på asteroiden Ryugu, og deres sonde vendte i november 2019 snuden hjem.
ESA’s Rosetta-rumsonde forsøgte at lave en landing med landeren Philae på en komet i 2014, men landingen forløb ikke helt som planlagt, og de prøveudtagninger, man havde set frem til, slog fejl.
Ikke desto mindre var Rosetta-missionen en meget stor videnskabelig success, og meget af vores detaljerede viden om kometer stammer herfra.
Missionerne vidner om en stigende interesse for at lande på asteroider og andre rumobjekter, og anstrengelserne kan ses som en del af én fælles mission, der går ud på at kortlægge og forstå skabelsen af Solsystemet.
»Det er interessant for at forstå, hvor specielt vores solsystem er sammenlignet andre planetsystemer. Nu viser det sig eksempelvis, at der findes planetsystemer ved omtrent halvdelen af alle stjerner. Det havde vi slet ikke regnet med for bare 20 år siden,« siger Morten Bo Madsen.
Svævende miner og svævende tankstationer
Men det handler ikke kun om at forstå os selv. De - i bogstaveligste forstand - astronomiske perspektiver handler også om ressourcer og om at avancere i et rumkapløb, der rækker længere og længere ud i Solsystemet.
Nogle asteroider kan potentielt set være svævende miner, der - blandt andre metaller - bærer rundt på sjældne jordarter. En ressource, som Kina indtil videre - og måske i fremtiden også Grønland - sidder tungt på her på vores klode.
En særligt interessant asteroide er eksempelvis Psyche, der blev opdaget af en italiensk astronom allerede i 1852. Psyche, der måler cirka 250 kilometer i diameter, består udelukkende af jern og nikkel, og NASA har planlagt at sende en rumsonde dens vej i 2022.
»Hvis vi knækker koden til at lande på de her asteroider på en relativ nem og billig måde, så er fremtidsmulighederne for videre udforskning af Solsystemet store. Det kunne måske – i forbindelse med rummissioner videre ud i Solsystemet – udvikle sig til at være et alternativ til minedrift på Jorden, hvorfra det jo er kostbart at sende tunge materialer ud i rummet,« lyder det fra Morten Bo Madsen, der dog understreger, at det med de sjældne jordarter er en »lidt vild spekulation«.
Derudover kan asteroider, hvis de bærer på vandmolekyler og mineraler, som Bennu gør, være en kilde til at udvinde og fremstille raketbrændstof i rummet.
På den måde er de en slags svævende tankstationer, der eksempelvis ville gøre det muligt for rumraketter opsendt fra Månen at 'tanke op' på vej videre ud i Solsystemet.
Ekstrem vanskelig mission
Mulighederne er altså mange, men først skal OSIRIS-REx altså lige bestå eksamen på Bennu her tirsdag 20. oktober. Og det er der ingen garantier for, at den gør.
Da rumsonden Rosetta i 2014 landede et rumfartøj på en komet, overlevede fartøjet kun to døgn, da der var en fejl med harpunerne, som skulle få landeren til at 'få fat i' kometen.
Japanerne klarede det til gengæld med bravour, da de landede på asteroiden Ryugu, der med en form som en snurretop ellers var lidt af en udfordring.
»Det er mit indtryk, at Bennus overflade er lidt mere godmodig,« fortæller Morten Bo Madsen.
Den store udfordring ligger dog i at navigere rumfartøjet fra rumsonden ned på asteroiden og derfra igen, uden at noget går galt.
Bennu og rumsonden er 334 millioner kilometer fra Jorden, hvilket betyder, at det tager 18,5 minutter for lyset at rejse derfra og hertil. Derfor arbejder NASA altså med en vis forsinkelser, når de skal have fartøjet til at lande på asteroiden. Det er vanskeligt, men altså en slags operationer, som NASA har perfektioneret på Mars.
Hvis det lykkes, er planen, at rumsonden rejser fra Bennu i 2021 og leverer prøverne til Jorden 24. september 2023.
