Månen er Jordens tætteste ledsager i rummet, og det ser ud til, at den har været det i længere tid, end vi har troet.
Det har forskere opdaget efter at have undersøgt krystaller i prøver af månestøv, som blev hentet fra Månen under Apollo-17 missionen i 1972. Helt præcist mener de, at Månen må være 40 millioner år ældre, end hidtil antaget.
Det skriver det britiske medie The Guardian.
I 2020 delte Videnskab.dk nyheden om, at planetforskere fra Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) havde regnet sig frem til Månens ældgamle alder.
De mente dengang, at vores kolde måne måtte være skabt for 4,42 milliarder år siden, dog med en usikkerhed på 25 millioner år.
Men nu ser det ud til, at der skal lægges 40 millioner år til den ellers imponerende alder.
Det har et team af forskere fundet frem til, efter at have benyttet nye, effektive analytiske teknikker til at analysere alderen på krystaller fra de 50 år gamle prøver af månestøv.
For at finde frem til krystallernes, og dermed også Månens alder, anvendte de teknikken atom sonde tomografi, hvor de blandt andet kunne fordampe atomer fra krystallerne.
Herfra kunne de afdække atomernes masse og måle andelen af forskellige typer uran- og blyatomer, også kaldet isotoper. Det gav forskerteamet mulighed for at kaste nyt lys over Månens alder.
I det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Geochemical Perspectives Letters, skriver de, at Månen ud fra de nye undersøgelser må være mindst 4,46 milliarder år gammel.
Seniorlektor og planetforsker Romain Tartese fra University of Manchester, England, som ikke selv har deltaget i forskningen, byder ifølge The Guardian studiet velkomment.
»Mere end 50 år efter, at disse prøver blev returneret, gør vi stadig vigtige opdagelser om Månen og det indre solsystem, mens teknologien fortsætter med at udvikle sig,« udtaler han i The Guardian.
smb
