Lækage på lækage plager Den Internationale Rumstation: Er ISS ved at blive for gammel?

NASA planlægger at anvende Den Internationale Rumstation (ISS) indtil 2030, men nu er der kommet tegn på, at rumstationen måske ikke holder så længe.

Et uafhængigt sikkerhedspanel under NASA har simpelthen en voksende bekymring for, om ISS kan holde endnu fem år.

Et af de alvorligste problemer er en lille, men vedvarende luftlækage fra det russiske Zvezda-modul, der også er det ældste modul på ISS, da det blev opsendt allerede i 2000. Det har dermed fejret 25 år i rummet.

Men det er faktisk ikke selve Zvezda-modulet, som er utæt.

Målinger viser, at luften lækker fra revner i en tunnel, der går under navnet 'PrK'. Den forbinder Zvezda med et andet modul, der bruges, når russiske rumskibe skal kobles til ISS. Lækagen blev første gang bemærket for næsten seks år siden.

»Den bagvedliggende årsag til disse revner er stadig uklar. De førende teorier omfatter træthed og miljøbetingede revner,« lød det fra Richard Williams fra sikkerhedspanelet, der officielt hedder Aerospace Safety Advisory Panel (ASAP), under gruppens møde 17. april.

Han forklarede også, at de russiske og amerikanske partnere arbejder sammen om tests og afholder fælles tekniske møder. De forsøger primært at afbøde skaderne med »lappematerialer på kendte revner og begrænsning af PrK-trykcyklusserne for at forsøge at begrænse yderligere skader,« opsummerede han.

Problemet er, at lækagen bliver stadigt større.

Således mistede ISS på den måde 1,7 kg luft hver dag, og det kan mærkes, når al luft skal fragtes op til rumstationen. Efter de nyeste rapporter er det dog lykkedes at nedbringe lufttabet, selv om der stadig tabes luft.

Amerikanerne og russerne er uenige om problemets alvor

ASAP har klassificeret problemet i kategori 5, hvilket er den højeste værdi. Så det er skam noget, man tager alvorligt.

Russerne og amerikanerne er dog ikke helt enige om, hvor alvorlig situationen er.

Astronauten Bob Cabana, som leder ASAP, sagde på udvalgsmødet, at der ikke er nogen enighed mellem NASA og det russiske rumagentur, Roscosmos, om problemets alvor:

»Det russiske hold fortsætter med at søge efter og forsegle lækagerne, men de mener ikke, at et katastrofalt nedbrud af PrK (tunellen, der forbinder modulerne, red.) er realistisk,« lød det fra astronauten.

NASA har modsat udtrykt bekymring over PrK's helhed og risikoen for et katastrofalt nedbrud.

»Russerne mener, at fortsatte operationer er sikre, men de kan ikke bevise til vores tilfredshed, at de er det, og USA mener, at det ikke er sikkert, men vi kan ikke bevise til russernes tilfredshed, at det er tilfældet,« konkluderede Cabana.

Men som han også sagde: »Dette er et ingeniørproblem, og gode ingeniører burde være i stand til at nå frem til en løsning og blive enige om den.«

Ikke det eneste problem

Der er derudover mange andre problemer med ISS. De to vigtigste er:

• Gammel teknologi og manglende reservedele
• Problemer med forsyninger

Det skal bemærkes, at mange dele af ISS blev designet i 1990'erne. Nogle leverandører findes ikke længere. Og rumdragterne stammer helt tilbage fra 1970'erne. I 2024 forårsagede en af ​​disse dragter en kølevæskelækage under en rumvandring, og missionen måtte aflyses af ​​frygt for at gentage hændelsen med Luca Parmitano i 2013 (han druknede næsten, fordi hans hjelm begyndte at fyldes med vand).

ISS er meget afhængig af konstante forsyninger, selv om man naturligvis altid søger at have en reserve til uforudsete hændelser – men netop nu er lagrene ikke store. Så det var bestemt ikke en god nyhed, da man opdagede, at forsyningsrumskibet Cygnus under transporten til Cape Canaveral var blevet beskadiget – og det, selv om Cygnus var pakket godt ind i en container.

Resultatet er blevet, at Cygnus NG-22 nu er blevet aflyst. Hertil kommer, at et nyt, stort forsyningsrumskib kaldet Dream Chaser nu er udsat til sidst på sommeren, så forsyningssituationen er presset. Desuden har de russiske forsyningsrumskibe også deres problemer.

Så sent som november 2024 blev det ubemandede russiske fartøj Progress 90 opsendt med forsyninger til ISS, og da lugen blev åbnet, rapporterede besætningen om en ’uventet lugt', ligesom man observerede nogle dråber fra en eller anden væske.

Derefter blev lugen lukket, og man aktiverede et luftrensningsanlæg for at fjerne lugten - og det lykkedes åbenbart efter et stykke tid.

Det står klart, at der har været en lækage på Progress 90, men det er ikke den eneste lækage, der er opdaget på fartøjer, Rusland har sendt op til ISS:

• I december 2022 blev der observeret en fontæne af partikler, der væltede ud fra et Soyuz-rumfartøj ved navn MS-22, der var koblet til ISS.
  
  Denne lækage fik den russiske rumfartsorganisation, Roscosmos, til at sende en ubemandet Soyuz til ISS for at erstatte Soyuz MS-22, af bekymring for at kølesystemet kunne svigte under genindtræden. Det forlængede opholdet for to russiske kosmonauter og NASA-astronauten Frank Rubio fra seks måneder til et år.
  
• I februar 2023, begyndte et andet ubemandet russisk fartøj,Progress 82, også at lække kølevæske kort efter sammenkoblingen med ISS.
  
• Og i oktober 2023 begyndte et reservekøleanlæg på Ruslands helt nye Nauka-modul for tredje gang at lække kølevæske, og det var grunden til at Andreas Mogensen ikke kom på rumvandring, som omtalt her.

Rusland gav eksterne påvirkninger skylden for lækagerne, men de tre på hinanden følgende hændelser tydede på potentielle fabrikationsfejl.

Det største problem: Hvis ISS skal evakueres

Hvis ISS pludselig rammes af et så stort nedbrud, at stationen må evakueres, så er det meget nødvendigt at bevare kontrollen over rumstationen, så den ikke falder ned et tilfældigt sted.

Med en samlet vægt på 450 ton vil mange ton tunge dele overleve nedturen gennem atmosfæren og dermed ramme overfladen. Nok er der meget hav på Jorden, men ISS flyver også hen over mange beboede områder og mange større byer. Men er man parat til en sådan hændelse?

NASA har en kontrakt med SpaceX om at bygge et særligt rumskib kaldet U.S. Deorbit Vehicle (USDV), der skal kobles til ISS og med særlige raketter bremse ISS ned, så den brænder op over et øde område i det sydlige Stillehav.

Men ISDV vil næppe være klar før 2030 som følge af budgetnedskæringer, og uden USDV er der ingen kontrol over, hvor ISS vil falde ned.

Russerne vil sandsynligvis forlade ISS i 2028, og hvis de gør det, så er vi jo helt afhængige af SpaceX, og hvor hurtigt de kan gøre USDV færdig, hvilket igen afhænger af NASA's budget, der ser ud til at blive stærkt beskåret.

Men optimismen fejler ikke noget...

Men midt i alle disse problemer søger besætningen på ISS bare at få det hele til at fungere så godt som overhovedet muligt.

NASA-astronauterne Anne McClain og Nichole Ayers, der er ombord på ISS, skal på en rumvandring 1. maj for at flytte en kommunikationsantenne og installere et monteringsbeslag forud for installationen af ​​et ekstra sæt solceller.

Rumvandringerne vil øge strømproduktionskapaciteten med op til 30 procent, hvilket øger stationens samlede tilgængelige effekt fra 160 kW til op til 215 kW.

Solpanelerne vil blive installeret på en fremtidig rumvandring, efter de er ankommet med et Dragon forsyningsrumskib senere på året.

Den planlagte 6 1/2-timers rumvandring bliver McClains tredje rumvandring og Ayers' første. Rumvandringen er nummer 275, der er foretaget for at støtte montering, vedligeholde og opgradere rumstationen.