November bliver kendetegnet ved to astronomiske begivenheder, nemlig:
- en Merkurpassage 11. november
- og meteorsværmen Leoniderne 16.-18. november
Og ellers får vi nu på grund af mørket en bedre mulighed for at lære stjernebillederne at kende.
Den forholdsvis sjældne Merkurpassage
En Merkurpassage finder sted, når Merkur passerer hen over solskiven set her fra Jorden. Det er en forholdsvis sjælden begivenhed, hvor Merkur viser sig som en lille sort prik, der langsomt bevæger sig hen over solskiven.
Desværre kan en Merkurpassage ikke observeres med det blotte øje på grund af Merkurs ringe størrelse. Det er nødvendigt med en kikkert udstyret med særlige filtre til at observere Solen.
Merkurpassagen varer omkring 5,5 time og begynder i Danmark cirka klokken 13.35, men da Solen går ned kl 16.17 i Odense, kan vi ikke se hele passagen. Faktisk går Solen ned ganske kort før Merkur er kommet længst ind på solskiven.
En beskeden stjerneskudssværm
Leoniderne er en stjerneskudssværm, der ser ud til at komme fra stjernebilledet Løven. Deraf navnet.
Det bedste tidspunkt at se stjerneskuddene på er efter midnat, men vi skal i år ikke vente os det helt store. Kun under 15 stjerneskud i timen, selv om Leoniderne kan være langt mere aktive.
Desværre står Månen ikke langt fra Løven, så dens lys kan genere observationerne.
Stjerneskuddene kommer fra kometen Temple-Tuttle, der har en omløbstid på 33 år.
LÆS OGSÅ: Hvor forsvinder meteorerne hen, når de brænder op i atmosfæren?
Lysende Venus i tusmørket
Tidligt på aftenen kan man se Venus, som er meget lysstærk. Desværre går den ned kort efter klokken 17, men da er Solen allerede gået ned, og Venus kan sagtens ses lavt på himlen i tusmørket før solnedgang.
Både Jupiter og Saturn står lavt på himlen, og begge går tidligt ned - bare et par timer efter Solen.
I løbet af november kommer Venus stadig nærmere på Jupiter, og 28. november kan man se Venus, Jupiter og Månen tæt på hinanden. Men man skal være hurtig, for de går alle tre ned kort efter klokken 17.
Månen viser sig som et ganske smalt segl, da det er lige efter nymåne. Solen selv går ned kort før klokken 16, så det er blevet mørkt.
\ Serien Kig op!
'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
I denne måned ser vi først på de astronomiske højdepunkter.
Senere i artiklen fortæller vi om, hvad der rører sig i rumfarten.
Capella, Castor og Pollux
Orion begynder nu for alvor at vise sig på himlen – et varsel om vinterens komme.
Men der er mange andre stjernebilleder, og her vil vi se lidt på følgende:
- Kusken med den klare stjerne Capella
- og Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux
De to stjernebilleder befinder sig i området omkring Orion.
Vi lærer jo, at stjernerne er sole som vores egen, blot langt borte. Det er da også korrekt, bortset fra at mange af de klare stjerner, vi ser på himlen, er meget større end Solen. Desuden kan det være, at det, vi ser som en enkelt klar stjerne, i virkeligheden er flere stjerner tæt på hinanden.
Det gælder for Capella, Castor og Pollux.
Capella i Kusken har en afstand på 43 lysår. Capella består af to klare kæmpestjerner, hver omkring 10 gange større end Solen.
Den ene stjerne lyser 80 gange mere end Solen og den anden stjerne 50 gange mere end solen. De kredser om hinanden på 104 dage i en afstand, der stort set svarer til afstanden mellem Venus og Solen.
De er kæmpestjerner, der er ved at slutte deres liv. Solen vil også ende sine dage med at vokse til en kæmpestjerne, som måske om fem milliarder år vil opsluge Jorden.
Omkring Capellas to kæmpestjerner kredser en lille dobbeltstjerne, der består af to små røde dværgstjerner.
Castor i Tvillingerne består af ikke mindre end seks stjerner, fordelt på tre dobbeltstjerner, og Pollux har en planet, der blev opdaget i 2006. Planeten har en masse på mere end det dobbelte af Jupiters masse.
Selve Pollux er en kæmpestjerne med en masse på det dobbelte af Solens masse og en radius ni gange større end Solen.
Næsten hver gang man studerer stjernerne i et stjernebillede, bliver man mindet om, hvor forskellige og fantastiske ganske almindelige klare stjerner kan være. Man kan bestemt ikke skue hunden på hårene.
LÆS OGSÅ: Vil kæmpestjernen Betelgeuse forårsage dommedag?
Seneste nyt fra InSight på Mars
Rumsonden InSight kan her i november fejre et års jubilæum på Mars. Det er en rumsonde, der bedst kan beskrives som en fjernstyret geolog, der søger at finde ud af, hvad der findes i det indre af den røde planet.
Selv om teknikken virker, så har det første år ikke været uden problemer. Det hele begyndte ellers meget fint. InSight placerede med en robotarm både et seismometer og en boremaskine på overfladen.
Boremaskinen skulle bore sig fem meter ned og måle, hvor meget varme der strømmer ud fra det indre af Mars – målinger der kan lære os meget om opbygningen af planeten.
Boremaskinen gjorde, hvad den skulle, Den hamrede og borede sig ned, og alt så godt ud. Desværre opdagede man i februar, at den ikke kom længere ned, selv om teknikken så ud til at virke.
På det tidspunkt var man kun nået 30 cm ned, altså langt fra målet på fem meter, som var nødvendigt for, at instrumenterne kunne måle varmestrømmen.
Nu var gode råd dyre, for eksperterne sad jo mange millioner kilometer borte. Der var to oplagte forklaringer på, at boret var gået i stå:
- Det kunne være stødt mod en stor sten,
- eller boret havde måske skabt et hulrum omkring sig, så det ikke havde noget at gribe fat i.
I ugevis forsøgte man at komme videre, og efterhånden blev det klart, at det ikke var en sten, som boret havde ramt. Problemet var noget helt andet, nemlig at undergrunden ikke var fyldt med støv, der kunne flyde frit, men af partikler, som klæbede godt sammen, når boret arbejdede sig ned.
Det blev bekræftet, da man forsøgte at se ned i hullet ved at fjerne et dæksel, som skulle beskytte selve boret. Det viste sig så, at der var et åbent hul, hvor støvet ikke var flydt tilbage. Boret havde simpelthen skabt et hulrum, som det ikke kunne bore i.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Boret er hoppet delvist ud af hullet
Man fik en ide, der i første omgang så ud til at virke. Robotarmen på InSight har en lille skovl, som oprindeligt bare var beregnet til at fjerne uønskede sten fra overfladen, så man bedre kunne placere boret og seismometeret.
Nu forsøgte man at bruge skovlen til at fylde hullet op og samtidig presse boret ind mod siden, så det rammer væggen af borehullet og derved igen får noget at bore i.
Seneste nyt er, at boret er hoppet delvist ud af hullet, og det giver problemer med at få det ned igen, det skriver NASA i en pressemeddelelse.
Problemet tilskrives undergrunden på Mars, og det internationale hold bag forsøget arbejder nu på at få boret ned igen.
Heldigvis har jordkontrollen ikke haft så mange problemer med seismometeret, der allerede med sikkerhed har registeret 23 marsskælv – dog alle meget svage.
Kun tre af dem havde en styrke på over 3 Richter, så man ville næppe mærke dem, hvis man stod på overfladen.
At skælvene er så svage skyldes sandsynligvis, at der ikke er pladetektonik på Mars. Til gengæld er der meget store temperaturudsving, som får klipperne til skiftevis at udvide sig og trække sig sammen. Det skaber stress, som viser sig ved disse meget svage skælv.
LÆS OGSÅ: InSight er landet: Nu gør Mars-muldvarpen sig klar til at grave i den røde planet
LÆS OGSÅ: Sådan gik det, da muldvarp-robot med 20.000 km/t skulle lande på Mars
LÆS OGSÅ: Disse mysterier skal NASA's mekaniske muldvarp bore i
