I maj begynder de lyse nætter, men det betyder nu ikke, at man af den grund skal holde op med at se på stjernehimlen.
Det er klart, at de svage stjerner bliver mere vanskelige at se, men der er også mange klare og lysstærke stjerner, som det er værd at holde øje med.
For at begynde med planeterne står Venus først op lige før solopgang. Den er meget lysstærk, men står lavt på himlen, i den korte tid den kan ses på himlen.
Mars er også mest på daghimlen, men da den først går ned kort efter midnat, kan man godt nå at se Mars lavt på himlen efter solnedgang – og det sker jo noget sent på grund af sommertiden.
\ Serien Kig op!
'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.
Partikler fra Halleys komet giver stjerneskud
Jupiter står ved månedens begyndelse op omkring 00.30 og vil kunne ses lavt på himlen, frem til det bliver lyst. Jupiter er meget lysstærk.
Saturn står op et par timer senere end Jupiter og kan ligesom Jupiter ses lavt på himlen, til det bliver lyst.
Der sker ikke de store ting på himlen i maj, bortset fra et lille besøg af nogle partikler, som stammer fra den berømte Halleys komet.
\ Halleys komet
- Opkaldt efter den engelske astronom og matematiker Edmund Halley.
- Kometen har en omløbstid om Solen på 76 år.
- Den første dokumenterede tilsynekomst af Halleys komet er fra 240 f.Kr. i Kina.
- Ved kometens passage i 1986 blev den observeret af 6 rumsonder.
- Observationerne fra bl.a. den europæiske rumsonde Giotto viste, at Halleys kerne er et irregulært, næsten kulsort legeme på 16 km x 8 km x 8 km.
- På kometkernens overflade var der aktive regioner, hvorfra støv og gasser strømmede ud.
Kilde: Den Store Danske
Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, opstår der stjerneskud. I Danmark er betingelserne for at se stjerneskuddene dog ikke gode.
Stjerneskudssværmen hedder Eta-Aquariderne, og den har sit maximum 4.-6. maj med op til 10 stjerneskud i timen.
Man skal se mod syd i timerne før daggry i retning af stjernebilledet Vandmanden, som er meget lavt på himlen, da stjernebilledet står først op omkring kl 3 om morgenen.
LÆS OGSÅ: Astronomiens 10 største opdagelser
Bliv klogere på Nordstjernen
I denne måned vil vi se lidt på den stjerne, vi i dag kalder Nordstjernen, også kaldet Stella Polaris eller Polarstjernen, som står meget tæt på himlens nordpol.
Her i Danmark er himlens nordpol godt 56 grader over horisonten. Danmark befinder sig nemlig på omkring 56 graders nordlig bredde, og himmelpolens højde over horisonten er den samme, som breddegraden er, for det sted man observerer fra.
Følger man stjernerne natten igennem, ser man, at stjernehimlen drejer om himlens nordpol.
På den sydlige halvkugle vil man tilsvarende se stjernerne dreje om himlens sydpol.
De to himmelpoler markerer jordaksen, som er en tænkt linje gennem Jordens geografiske nordpol og sydpol.
LÆS OGSÅ: Nordstjernen er tættere på Jorden end hidtil troet
Nordstjernen bevæger sig langsomt væk
Polaris (Nordstjernen) er en såkaldt polstjerne, fordi den for tiden er meget tæt på himlens nordpol - under 1o. Men det er bare situationen nu, og det vil ændre sig, for jordaksen ændrer retning over meget lange tidsrum.
I løbet af 25.770 år beskriver jordaksen en cirkel på himlen.
Det er lang tid, men dog ikke længere, end at de gamle ægyptere for 5.000 år siden havde den svage stjerne Thuban i stjernebilledet Dragen som polstjerne.
I romertiden var der ikke nogen klar polstjerne, og de kommende årtusinder vil jordaksen bevæge sig stadigt længere væk fra Polaris.
LÆS OGSÅ: Middelalderens skandinaver troede, at Jorden var rund
27.800 år, før Polaris bliver Nordstjernen igen
Himmelpolen vil i løbet af de næste 1.000 år flytte sig til stjernebilledet Cepheus. Derefter kommer turen til stjernebilledet Svanen, og omkring år 10.000 vil den klare stjerne Deneb fra sommertrekanten være 7o fra himmelpolen.
7o er dog for langt væk til at gøre Deneb til en ægte polstjerne. Det bedste, naturen kan byde på i den henseende, er den svage stjerne Delta Cygni, der år 11.500 kommer bare 3o fra himmelpolen.
Astronomiske begivenheder sker langsomt, og vi skal helt frem til år 13.700, før himmelpolen er tæt på den klare stjerne Vega i Lyren.
Meget senere bliver Thuban igen polstjerne, men vi skal helt frem til år 27.800, før vi igen får gode gamle Polaris til at markere himlens nordpol.
LÆS OGSÅ: Forskere: Året kunne lige så godt starte ved forårsjævndøgn
Rumfart: Tre aktuelle historier
Da der ikke er nogle særligt interessante opsendelser planlagt for maj, vil vi i stedet fortælle tre små historier fra den aktuelle rumfart, som viser, hvor mange ting rumfarten beskæftiger sig med.
1) Rapport fra NASA’s geolog på Mars
Man kan næsten kalde rumsonden InSight for NASA’s geolog på Mars, for det er den første marssonde, som udelukkende har til opgave at studere geologien på Mars.
Siden 28. november har sonden stået på Mars, og nu har den fået anbragt de to instrumenter, som den medførte:
Det ene er et seismometer, som netop har registreret det første marsskælv. Det skete 6. april, så man kan ikke just påstå, at Mars er særlig geologisk aktiv.
LÆS OGSÅ: Historisk: Første jordskælv målt på Mars - hør lyden her
Det hænger sammen med, at overfladen på Mars ikke er opdelt i store plader som overfladen her på Jorden. De fleste af vores jordskælv opstår nemlig, når to plader støder sammen eller gnider mod hinanden.
Men geologerne havde ventet, at der ville komme enkelte svage skælv på Mars som følge af den langsomme afkøling af planeten, og det er nu bekræftet af det franskbyggede seismometer.
Det andet instrument er et bor, som skulle bore sig fem meter ned, for at måle hvor meget varme, der strømmer ud fra Mars. Varmestrømmen fortæller nemlig meget om, hvilke stoffer der findes i det indre af Mars, og dermed, om Mars er opbygget på samme måde som Jorden.
LÆS OGSÅ: Disse mysterier skal NASA's mekaniske muldvarp bore i
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Boret har sat sig fast
Desværre går det ikke så godt, for boret har sat sig fast i en dybde på bare 30 cm, og det er slet ikke nok til at gennemføre de planlagte målinger.
Instrumentet er bygget i Tyskland, så nu har de tyske eksperter i Bremen bygget en sandkasse, som simulerer overfladen på Mars.
De har naturligvis en præcis kopi af boremaskinen, og en af de muligheder, man vil undersøge, er, om der 30 cm nede er kommet en stor sten i vejen.
2) To amerikanere på langtidsophold i rummet
Lange ophold i rummet påvirker mennesket, hvad astronauten Scott Kelly kan bekræfte. Han er blevet undersøgt og sammenlignet med sin tvillingebror, Mark Kelly, der blev på Jorden, før, under og efter, at Scott Kelly tilbragte et år i rummet om bord på Den Internationale Rumstation, ISS.
Du kan læse om studierne i artiklen Unikt tvillingestudie: Sådan blev astronauts krop påvirket af at være i rummet.
Så nu vil NASA sende to nye astronauter op til lange ophold på ISS.
Den første astronaut er allerede ude i rummet. Det er amerikaneren og ingeniøren Christina Koch, der blev opsendt til ISS i marts på sin første rumflyvning.
Da hun blev opsendt, vidste hun dog ikke, at NASA ville forlænge hendes flyvning med fem måneder. Det fik hun først at vide et par uger efter opsendelsen, men da hun er en sej pige, som blandt meget andet har overvintret i Antarktis, sagde hun bare ja til det noget uventede tilbud.
Forlænget fra 6 måneder til 11 måneder
NASA ændrede planerne for Christina Koch, fordi der pludselig skulle gøres plads til en astronaut fra De Arabiske Emirater.
En af mulighederne var så at forlænge Christinas Kochs flyvning fra godt 6 måneder til 11 måneder, så hun først kommer hjem i februar 2020.
Selvfølgelig siger en astronaut af rette støbning ja til et sådant tilbud, og til sommer får hun selskab af en anden astronaut, der har fået næsten samme tilbud om nogle ekstra måneder i rummet.
Det er lægen Andrew Morgan, som heller ikke har været i rummet før. Han skal op til ISS i juli, men nu på et 8 måneder langt ophold i stedet for de 5-6 måneder, der er normalen.
Så kan han og Christina Koch jo tale om de karrieremuligheder, man uventet kan få i NASA.
LÆS OGSÅ: Lange rumrejser: Derfor er der ikke sket en dyt i mange år
3) Løbsk satellit skaber problemer 36.000 km over ækvator
En løbsk satellit har skabt problemer i rummets mest trafikerede bane, den geostationære bane 36.000 km over ækvator.
I denne bane vil en satellit altid hænge stille over samme punkt på Jorden. Det er netop, hvad man har brug for, når det gælder satellitter til kommunikation.
Der er mange hundrede satellitter i banen, og de har hver fået tildelt en bestemt plads, hvor de skal blive – dels for at undgå sammenstød, og dels for ikke at genere hinandens signaler.
LÆS OGSÅ: Hvad ville der ske i en verden uden satellitter?
Men 7. april skete der noget med satellitten Intelsat 29e, som var placeret på 50 graders vestlig længde tæt på Sydamerika.
Hvad der skete, ved man ikke, men det kan have været et sammenstød med en vragdel.
Resultatet blev i hvert fald, at der opstod en læk i en brændstoftank, og satellitten begyndte at drive væk fra sin plads med retning mod øst.
Man kunne fra Jorden observere, at der kom flere vragdele, som nu driver omkring i den geostationære bane.
Gamle satellitter skal normalt ud i ’kirkegårdsbanen’
Satellitten er nu erklæret for helt tabt, men man er bestemt ikke glad for at have en død satellit til at drive i en bane med mange hundrede satellitter.
Reglen er normalt, at når en satellit er ved at løbe tør for styrebrændstof, så bruger man den sidste brændstof til at sende satellitten op i en ’kirkegårdsbane’ nogle hundrede kilometer højere oppe end den geostationære bane, hvor de så er gemt godt af vejen.
LÆS OGSÅ: En banegård af satellitter omkring Jorden skaber problemer
LÆS OGSÅ: Kan man lægge mennesker i dvale?
\ Gode tips til stjernekiggere
Selv om vejret er godt, og der er mange stjerneskud på himlen, kommer de normalt ikke i en jævn strøm.
Der kan sagtens være adskillige minutter, hvor man ikke ser noget, og heldige øjeblikke hvor der kommer flere på bare et minut.
- Tjek vejrudsigten: Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
- Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal.
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
