Kig op i april: Mars, Venus og en rød superkæmpe

Efter at vi 20. marts passerede jævndøgn, er vi nu godt på vej ind i foråret, hvor dagene er blevet markant længere end nætterne.

Ved aprils begyndelse er dagens længde godt 13 timer, og i løbet af måneden tiltager dagens længde med godt 2 timer.

Solen står op lidt før klokken 7 først i april, og sidst i april er Solen på himlen allerede før klokken 6. Og aftenhimlen bliver gradvist lysere - med en sol, der først går ned omkring klokken 19 i begyndelsen af april og sidst i april kort før klokken 21.

Så man må være sent ude i timerne før midnat eller meget tidligt oppe for at nyde en mørk stjernehimmel.

Udover stjernerne har vi stadig udsigt til planeterne Venus og Mars på aftenhimlen. Og der er to, omend beskedne, stjerneskudssværme på himlen i april.

Derimod gør den Internationale Rumstation ISS ikke meget væsen af sig i april. Der er således bare tre synlige passager hen over Danmark. Lad os derfor notere os alle tre:

• 27. april på den tidlige morgenhimmel fra cirka klokken 05:02 lavt på himlen i syd til 05:08 i sydøst med en største højde på 15^o.
• Og 28. april allerede fra cirka klokken 04:14 i syd og til cirka 04:18 i sydøst med en største højde på 11^o.
• Sidste chance er sidste dag i april, 30 april, igen på morgenhimlen fra cirka klokken 04:10 i syd til cirka 04:16 i sydøst med en største højde på 19^o.

Da tiderne for passage hyppigt justeres, anbefales det, at man selv følger med på hjemmesiden heavens-above.com.

Månen og planeterne

Det er fuldmåne 6. april og nymåne 20. april.

I månedens løb kan Månen ses nær flere klare stjerner. Tidligt på morgenen 2. og 3. april omkring klokken 4 står Månen lige ved siden af den klare stjerne Regulus i stjernebilledet Løven.

På aftenhimlen 6. april omkring 22:30 er Månen tæt på Spica i Jomfruen på himlen i sydøst.

På morgenhimlen 10. april omkring 05:30 står Månen tæt ved den klare røde stjerne Antares i Skorpionen lavt på himlen i syd-sydvestlig retning.

Navnet Antares kan føres tilbage til den ældre græske astronomi, hvor denne klare røde stjerne sammenlignes med Mars, der hos grækerne bærer navnet Ares - den røde planet.

Antares kan bedst oversættes til ’rival til Mars’. Antares er den 16. klareste stjerne på himlen. En rød superkæmpe 550 lysår borte og blandt de største stjerner på himlen.

Endelig møder Månen igen Regulus 29. april, bedst at følge fra klokken 22 og frem højt på aftenhimlen i syd-sydvestlig retning.

Efter de flotte møder mellem Venus og Jupiter, vi var vidne til på de mange klare aftener i marts, er de to planeter nu rykket længere fra hinanden. Og Jupiter går nu så tidligt ned, at den ikke vil være let at følge på den lyse aftenhimmel.

I april er Venus aftenstjerne.

Ved aprils begyndelse går Venus ned kort før midnat og sidst i april først lidt efter midnat. 22.-23. april omkring klokken 21-22 er der et fint møde i stjernebilledet Tyren mellem Venus og Månen på himlen i Vest.

Mars er også aftenstjerne. Den kan følges på aftenhimlen fra mørkets frembrud omkring klokken 9, og til den går ned omkring klokken 3 om natten.

To stjerneskudsværme

April har to stjerneskudssværme, nemlig Lyriderne og Eta-Aquariderne.

Lyriderne er en mindre stjerneskudssværm, der er aktiv fra omkring 14. april til 30. april - med maksimum omkring 22.-23. april. Det er kort efter nymåne, så betingelserne er gunstige for at få øje på stjerneskud.

Udspringet - også kaldet radianten - ligger nær Vega, som er den klareste stjerne i Lyren. Vega står lavt på himlen i nordøst. Man skal dog ikke forvente store antal stjerneskud på himlen.

Fra omkring 19. april og et stykke ind i maj kan der også være nogle få stjerneskud fra den lille sværm Eta-Aquariderne, hvis radiant ligger i stjernebilledet Aquarius eller Vandmanden. På vores breddegrader står Vandmanden dog enten ret lavt på himlen eller helt under horisonten.

Eta-Aquariderne har deres oprindelse i den berømte Halleys komet, der ved hver passage forbi os spreder både støv og ispartikler langs sin bane. Disse partikler har så mulighed for at trænge ind i Jordens atmosfære og ende som stjerneskud.

Halleys komet kredser omkring Solen med en omløbstid på 76 år. Vi havde sidst besøg af Halleys komet i 1986, hvor der blev sendt flere rumsonder mod kometen.

Stjernehimlen i nord

Højt på himlen nær Zenith finder vi Store Bjørn med Karlsvognen, der dog lige nu synes at stå på hovedet.

Lidt længere mod øst finder vi stjernebilledet Bootes, som er et af 48 stjernebilleder beskrevet af den græske astronom Ptolemæus.

Navnet Bootes betyder Bjørnevogteren, hvilket passer meget godt med, at Bootes befinder sig i nærheden af de to stjernebilleder Store Bjørn og Lille Bjørn. Den klareste stjerne i Bootes er den røde kæmpestjerne Arcturus, der også er den klareste stjerne på den nordlige himmel.

Midt på den nordlige himmel ligger Ursa Minor - på dansk Lille Bjørn. Her finder vi Polarstjernen, som stjernehimlen drejer sig omkring.

Rundt omkring Lille bjørn slynger Dragen sig. Selv om Dragens stjerner måske ikke hører blandt himlens klareste, er der alligevel en del stjerner, der er synlige med det blotte øje i dette snoede stjernebillede.

Lad os se lidt nærmere på Dragen og dens stjerner, hvoraf tre er ret klare og forholdsvis tæt på Jorden.

De tre stjerner er Gamma Draconis, kaldet Etamin, som er en orange kæmpestjerne 148 lysår borte. Beta Draconis med navnet Rasbatan er en gul kæmpe 362 lysår borte. Mest berømt er dog stjernen Thuban, kaldet dragens hoved, som er et dobbeltstjernesystem godt 300 lysår borte.

Thuban udmærker nemlig ved, at den med store mellemrum har været polarstjerne, sidst for et par tusinde år siden - og vil blive det igen.

Polarstjerner gennem tiderne

Gennem tiderne skifter vi polarstjerne.

Himlens nordpol flytter sig nemlig gennem stjernehimlen. Årsagen er, at Jordens omdrejningsakse bevæger sig i forhold til himlens stjerner. I løbet af en periode på godt 26.000 år beskriver jordaksen en cirkel på himlen. Man siger, at jordaksen præcesserer.

Det betyder, at Polaris ikke vil blive ved med at være polarstjerne. Den plads overtages om godt 12.000 år af den klare stjerne, Vega i Lyren. Og går vi tilbage i tiden, så var Thuban polarstjerne fra omkring 4.000 år fvt. til omkring 2.000 år fvt. Det er i denne periode, de ægyptiske pyramider blev opført.

I pyramiderne findes der nogle skakter, der måske kan sættes i forbindelse med observation af himlens stjerner. Uanset deres formål så ved vi, at ægypterne havde et indgående kendskab til stjernehimlen. De har helt sikkert vidst, at Thuban var deres polarstjerne, som det punkt, som himlens stjerner så ud til at dreje omkring.

Om godt 24.000 år vil Thuban igen blive polarstjerne.

Stjernehimlen i syd

Når mørket har indfundet sig efter klokken 22, har vi lidt oppe på himlen i syd udsigt til stjernebilledet Coma Berenices med stjernehoben Melotte 111, der blev omtalt i ’kig op marts 2023’.

Lidt vest for er der udsigt til Løven med den klare stjerne Regulus. Lidt højere oppe ligger stjernebilledet Den lille løve.

Lidt længere i vestlig retning er der udsigt til de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Og ganske nær Tvillingerne kan man samtidig nyde udsigten til den røde planet Mars, der er på himlen indtil omkring klokken tre.

Lidt længere nede på himlen finder vi Den lille hund med den klare stjerne Procyon.

Også Venus kan også følges lidt lavere på himlen, ikke langt fra Aldebaran i Tyren. Vi minder igen om 23. april klokken 22-23, hvor Månen slutter sig til Venus. Venus går dog allerede ned ved midnatstid.