Andreas Mogensen fylder først 60 år i 2036, så i princippet skulle han have mindst 10 år til komme i rummet en tredje gang – men mindre han vælger at forlade ESA og skifte stilling.
Men hvis han nu drømmer om en tredje tur i rummet, så har han i teorien to muligheder:
- En flyvning op til en rumstation
- En rejse til Månen med det amerikanske Artemis-projekt
Men som vi nu skal se, er disse muligheder meget usikre.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Mulighed 1: En flyvning til en rumstation
Andreas Mogensens to centrale problemer for en ny rejse til en rumstation er:
- ISS er godt på vej til at være teknologisk udtjent
- Samarbejdet om ISS er under pres efter invasionen af Ukraine
Det betyder, at tiåret 2025-2035 vil blive en vanskelig overgangsfase for den bemandede rumflyvning.
De nuværende aftaler gælder frem til 2024, men amerikanerne vil gerne fortsætte frem til 2030.
Putin holdt sidste år en tale, hvor han sagde, at ISS-projektet er færdigt, og rumstationen har udtjent sin rolle teknologisk, og det er ikke helt forkert.
Således er der stadig flere små lækager, man skal holde øje med, men det er ikke ensbetydende med, at russerne selv er interesserede i at opgive ISS allerede i 2024.
Man kan godt holde rumstationen i gang til 2030, men det vil kræve en stadigt større vedligeholdelse og stadigt flere reparationer, og man kan godt diskutere, om en forlængelse af projektet er en både økonomisk og sikkerhedsmæssigt god idé.
Sagen er, at alle lande ønsker at have en rumstation at flyve op til, for kun på den måde kan man anvende en bemandet flyvning til seriøs forskning.
Hverken USA eller Rusland kan have afløsere parat til ISS så tidligt, og det argument kan godt være afgørende.
Selv i 2030, hvor rumstationen faktisk er udtjent, er det tvivlsomt, om man kan have nye rumstationer parat.
Derfor vil amerikanerne gerne bruge de nødvendige penge til at holde gang i rumstationen i perioden 2025-2030, selv om det bliver dyrt.
Det vil både for Rusland, USA og Europa være et stort problem ikke at have en aktiv rumstation i flere år.
De rumskibe, der bygges nu, er simpelthen beregnet til at flyve op til en rumstation, og det samme gælder for de ubemandede transportrumskibe, der har sendt forsyninger op til ISS.
Rusland taler om, at de vil bygge en ny rumstation, men selv lederen af deres rumagentur Roskosmos, Dmitry Rogozin, har indrømmet, at en ny station næppe vil være klar før 2030.
Russerne har desuden det problem, at deres rumbudget er ret lille. Det er dermed svært at se, hvordan de kan få penge til en ny rumstation – især samtidig med en krig, der sluger en masse penge.
Men de taler om en rumstation opbygget af fem moduler, inklusive et modul med plads til fire turister. Til sammenligning har ISS hele 16 moduler, nemlig fire russiske, ni amerikanske, to japanske og endelig et europæisk modul
Den russiske station vil komme til at minde om den gamle Mir-rumstation, som russerne anvendte 1986-2001, hvor den så blev afløst af ISS.
Krigen i Ukraine har gjort det meget vanskeligt at vurdere, om russerne vil gå med til at forlænge ISS til 2030.
Hvis samarbejdet ophører allerede i 2024, får vi i vesten store problemer: Enten må vi lade stationen brænde op i atmosfæren, eller, for et meget betydeligt beløb, søge at overtage rumstationen frem til 2030.
Men det vil i alle tilfælde blive vanskeligt at opretholde regelmæssige forskningsbesøg svarende til det besøg, Andreas Mogensen nu skal på.
NASA vil gå andre veje
NASA er begyndt at lægge planer for tiden efter ISS, og de går ud på, at NASA ikke længere selv vil bygge rumstationer, men i stedet leje dem – ganske som NASA i dag køber raketter og rumskibe hos SpaceX.
Det kan spare NASA for penge, for de har simpelthen ikke råd til både at drive en rumstation og samtidig have måneprogrammet Artemis.
Der er bare et problem: Det er et betydeligt større projekt at bygge en rumstation end en raket. Man kan jo hele tiden justere produktionen af raketter efter markedet, men en rumstation er et langvarigt projekt.
Den private industri tør simpelthen ikke give sig i kast med et sådant projekt uden en vis startkapital fra NASA og helst også en fast aftale om, at NASA gerne vil leje i hvert fald en del af rumstationen.
Man kan sagtens tænke sig, at en kommerciel rumstation får en afdeling til forskning, en afdeling til turister og endelig en produktionsafdeling, hvis man finder et salgbart produkt, der kun kan produceres i vægtløs tilstand.
NASA har allerede uddelt de første startkontrakter til en værdi af 415,6 millioner dollar, men skal man for alvor satse på selv små kommercielle rumstationer, bliver det nok nødvendigt med større investeringer.
Det hjælper dog, at ’rumbaronerne’ Elon Musk, Jeff Bezos og Richard Branson virker ægte interesserede i at skabe en fremtid for os i rummet.
De private firmaer mener, at der også vil være andre kunder end rumagenturer som NASA og ESA.
Lande med voksende rumambitioner, som Indien og De Forenede Arabiske Emirater, kunne være på udkig efter en destination for deres astronauter, og der er virksomheder, der gerne vil forske i rummet.
Desuden kan underholdning også blive en indtægtskilde. Sidste år fløj Yulia Peresild og Klim Shipenko, en russisk skuespillerinde og en filmproducent, til ISS for at filme scener til en film kaldet 'The Challenge'. Peresild spiller en læge, der håber at redde livet på et besætningsmedlem i rummet.
NASA har også sagt, at de samarbejder med Tom Cruise om at optage scener til en film på ISS.
Så hvis Andreas Mogensen kommer på en tredje rumflyvning, er det muligt, at det efter 2030 bliver til en lille kommerciel station, og at han får både turister, filmfolk og forskere fra den private industri som selskab.
Men der er stadig lang vej til disse kommercielle stationer, så det er ikke en sikker satsning, hvis man gerne vil ud i rummet igen inden 2036.
NASA's nuværende leder, Bill Nelson, står over for en stor opgave med at skaffe penge til de nødvendige investeringer. Hans forgænger under Trump var Brindenstine, som under en senatshøring formulerede problemet helt klart:
»Vi er ikke klar til det, der kommer efter Den Internationale Rumstation. At bygge en rumstation tager lang tid, især når du gør det på en måde, der aldrig er blevet gjort før.«
Mulighed 2: En rejse til Månen
Den anden mulighed for Andreas er at komme til Månen med Artemis-projektet – men også dét er en ganske usikker satsning.
Ganske vist er planen, at der gradvist skal bygges en base på Månen, som meget gerne skulle stå færdig inden 2036.
ESA deltager i Artemis-projektet, så i princippet skulle der være mulighed for. at europæiske astronauter kan komme til Månen. Men det bliver ikke let, for man regner ikke med mere end en til tre måneflyvninger om året, så der bliver kamp om de få pladser.
Der er for tiden meget usikkerhed om Artemis. NASA's egen måneraket, SLS, har vist sig at koste godt 4 milliarder dollar for hver opsendelse, og det har NASA simpelthen ikke råd til.
Alternativet er Starship fra SpaceX, som skulle være væsentligt billigere, fordi den enorme raket er beregnet til genbrug.
Ganske vist skal Starship landsætte astronauter på Månen, men det skal ske fra en bane om Månen. Rejsen til Månen skal foretages med SLS-raketten.
Ifølge Elon Musk er der ikke dét, hans Starship-raket ikke kan klare, men meget af det lyder for godt til at være sandt.
Det er derfor ret sikkert, at man ikke vil flytte hele projektet over til Starship, før den har foretaget flere vellykkede prøveflyvninger.
Indtil da må NASA jo på en eller anden måde klare sig med SLS og så betale, hvad det koster.
Kort og godt har vi ingen klar idé om fremtiden for dette projekt, men der er da en i hvert fald teoretisk mulighed for, at Andreas Mogensen kan stige ind i en luksuskabine på Starship og så lande på en stor månebase, der, takket være denne - ifølge Musk - meget fantastiske raket, hurtigt har vokset sig stor med mange rejser hvert år.
Man kan også vælge at spise brød til og vente med drømmene, til vi har set raketten flyve – det skulle ske måske allerede i maj.
Så der er da lidt at tænke over, hvis man nu er en astronaut, der gerne vil ud i rummet så meget som muligt.
