30. april 2012 indfangede astronauter ombord på den internationale rumstation ISS et snapshot af et særdeles flygtigt og sjældent naturfænomen – kæmpelyn, også kaldet 'sprites' eller 'blå jets'.
Kæmpelynene opstår højt oppe over skyerne, typisk mellem 50 km og 100 km over jordoverfladen, og er derfor svære, for ikke at sige umulige, for almindelige mennesker at få øje på.
Man skal kun gøre sig forhåbninger om at få et glimt af dem, hvis man er en vovepels, der tør flyve direkte hen over en storm. Det gælder om at holde øjnene på stilke, for kæmpelynene blitzer så hurtigt, at man ikke har en jordisk chance for at se dem, med mindre man tilfældigvis har sit blik rettet præcis i den retning, hvor de opstår.
Har man heldet med sig, får man til gengæld en stor naturoplevelse.
(Foto: Image Science & Analysis Laboratory, NASA Johnson Space Center)
De rødlige eller blålige glimt opstår i stratosfæren og mesosfæren oppe over almindelige tordenskyer. Mens almindelige lyn skyder ned mod Jorden eller mellem skyer, banker kæmpelynene opad i retning af rummet.
Kæmpelyns eksistens påstået af piloter
Piloter har påstået at have set kæmpelyn i årtier, før forskere ved University of Minnesota tilfældigvis opfangede ét med et kamera i juli 1989. Siden da har forskere ombord på fly nu og da taget snapshots af dem, men indtil 2011 har man forgæves forsøgt at indfange dem i nogle ordentlige filmoptagelser.
I 2011 lykkedes det så endelig et amerikansk forskerhold at få fænomenet ’ i kassen’. I to hele uger fløj forskergruppen og et japansk filmhold hen over turbulente områder med tordenvejr, hvor det lykkedes dem at filme to jets ved at optage 10.000 snapshots per sekund. Dette er de bedste filmklip af jets, som nogensinde er optaget.
Danske forskere gransker kæmpelyn
Det nye billede, optaget af astronauterne på ISS giver også et indtryk af deres adfærd og dokumenterer, at kæmpelynene stadig finder sted højt oppe over vores hoveder.
»At se glimtene med det blotte øje er spektakulært, men disse optagelser kan hjælpe os med at studere dem i stor detalje. Lynene er så hurtige, at du bare ved at blinke en enkelt gang med øjnene kunne forpasse synet at dem. Dertil kommer, at lynene udsender langt størstedelen af deres lys i det røde bølgelængde-område, hvor menneskets syn i forvejen er svagt,« siger geofysiker Hans C. Stenbæk-Nielsen fra University of Alaska i USA.
Han er oprindeligt dansk og tog i sine unge dage sin uddannelse ved DTU, der huser en aktiv og anerkendt forskergruppe, som arbejder på at forstå kæmpelynenes fundamentale natur.
