Hun blev kendt for sin hitsang om at have kysset med en pige.
Og det var også under stor mediebevågenhed, at hun for nylig sprang ud af Blue Origins rumfartøj New Shepard efter at have været 11 minutter i rummet, faldt på sine knæ og – denne gang – kyssede Jorden.
Men efter Katy Perrys rumeventyr var der flere kritiske stemmer, som offentligt kritiserede rumrejsen for at være et dyrt marketingstunt og et spild af ressourcer.
Herunder modellen Emily Ratajkowski og skuespiller og instruktør Olivia Wilde, skriver The Independent.
Kritikken går også særligt på, at Katy Perry i sin rolle som UNICEF-ambassadør i 2015 var ude at forlange handling i kampen mod global opvarmning.
Men eftersom New Shepard-rumfartøjet bruger brint og ilt som brændstof, som bliver til vanddamp, når rakettens løftes op af dens flamme, er Katy Perrys rumeventyr – og rumturismeindustrien som helhed – så egentlig ikke klimaneutralt?
Og hvis ikke, er der så fordele ved, at en megastjerne som hende bruger store mængder ressourcer på at udbrede det glade rumbudskab?
Det har vi på Videnskab.dk sat os for at undersøge med hjælp fra rumforsker René Fléron fra DTU Space.
Grøn rumturisme? What a wonderful world!
TV-personligheden Gayle King, der også var ombord på rumkapslen, havde egentlig bedt Katy Perry om at synge ‘Fireworks’ eller ‘Roar’ fra rumkapslen, men hun fik ikke sit ønske opfyldt.
I stedet måtte hun tage sig til takke med, at Katy Perry i stedet sang Louis Armstrong-klassikeren ‘What a Wonderful World’ for de fem resterende kvindelige medpassagerer på New Shepard.
@emrata ♬ original sound - Emrata
Men er det en unødvendig belastning af vores vidunderlige Jord, når rige og kendte mennesker sætter sig til rette i en metalkasse og lader sig transportere op i rummet, uden at de har et videnskabeligt formål med turen?
»Jeff Bezos (stifter af Amazon og Blue Origin, red.) har været ret lukket om sit Blue Origin-projekt,« indleder rumforsker René Fléron.
Han anerkender, at han ikke kender til alle de udregninger og metoder, som netop Blue Origin har benyttet sig af. Derfor er det vigtigt at nævne, at udtalelserne i artiklen om netop Blue Origin-rumfartøjet er kvalificerede skøn og vurderinger.
René Fléron ved dog, at der ikke sker en kulstofudledning under selve opsendingen, hvor de to gasarter skaber så store reaktioner, at det kan drive en (genanvendelig) raket ud af vores atmosfære.
»Det er jo brint og ilt, raketten er drevet af, så der kommer ikke CO2 ud af det. Som i ingenting,« forklarer rumforsker René Fléron.
Fordi raketten skal kunne fungere i et vakuum, er dens interne system derfor fyldt med ilt og brint til at starte med.
Hvad det er, er raketten ligeglad med, pointerer han.
»Den skal bare kunne brænde. Man har hele tiden vidst, at når man brænder noget af, skal der være så meget energi som overhovedet muligt. Sagt med andre ord, hvis det skulle eksplodere, skulle det have den største eksplosion,« forklarer han og tilføjer:
»En raket er hele tiden på grænsen af at eksplodere, for ellers er den ikke så effektiv.«
Men at raketten ikke udleder CO2 under opsendelsen, er nødvendigvis ikke så grønt, som det lyder. Det vender vi tilbage til.
Den skjulte klimabelastning og kulstofemission
For et par år siden lavede det franske World Inequality Lab, som er en forskningsalliance ved blandt andet Paris School of Economics, en rapport, der vurderede, hvad det kostede på klimakontoen at sende en raket a la Blue Shepard op i rummet i ni minutter.
Her nåede de frem til det skøn, at den mængde CO2, der blev brugt før opsendelsen, var på 75 ton per passager i rumfærgen.
Det er cirka det samme niveau, som en person fra den fattigste milliard i verden udleder i løbet af en livstid – bare på ni minutter i rummet.
Udledningen af CO2 kommer ifølge rapporten blandt andet fra at producere raketten og dens brændstof, der skal spaltes og gøres flydende, Men de tog også transport af medarbejdere og udstyr samt klimaanlæg på de ansattes kontorer med i den udregning.
Rapporten understreger dog også, at deres vurdering baserer sig på kvalificerede skøn, og at de ikke kender den egentlige CO2-udledning i forbindelse med rumturisme.
Men når raketterne er genanvendelige, og produktionen af brændstof muligvis blot står for 10 millioner ton CO2, er det så egentlig et problem?
»Selvfølgelig vil en raket bidrage til CO2-regnskabet. Men der er vi nede i småtingsafdelingen, i forhold til hvad det koster at have en bilpark eller lave beton til boliger, som vi kan bo i,« vurderer René Fléron.
Så går man op i CO2-udledningen på en enkelt raketopsending, »går man godt nok i små sko«, lyder det fra rumforskeren.
Der kan dog være andre udfordringer, pointerer han.
Nemlig dannelsen af nitrøse gasser, som også The Conversation nævner som en konsekvens af rumeventyret.
Lokalt, omkring rakettens flamme, vil der kunne dannes det, man kalder nitrøse gasser ud af den nitrogen, der allerede findes i vores atmosfære.
Og særligt den nitrøse gasart nitrogenioxid er giftig at indånde for os mennesker.
Men raketter er meget strømlinede, og raketdysen er også designet til at reducere turbulensen, som spilder energi.
Så hvor meget af atmosfærens nitrogen, rakettens flamme egentlig kan brænde og lave om til nitrøse gasser, kan rumforskeren ikke svare endegyldigt på.
Men nitrogenen i atmosfæren skal langt ind i flammen for at kunne danne nitrøse gasser – dér, hvor den er 1000 grader eller mere – så det er nok begrænset, hvad der eventuelt dannes, tilføjer han.
»Stofferne og temperaturerne er til rådighed,« forklarer han.
Og så er der jo lige det med ozonlaget.
Ozonen i stratosfæren består af tre iltatomer, der går sammen. Den ilt, vi indånder, består af to iltatomer.
To iltatomer vil gerne reagere kemisk med andre ting, og det er derfor, vi på Jorden oplever, at vi kan tænde et bål med varme, ilt og brændbart materiale.
Der er nemlig ilt i luften, der gerne vil reagere med kulstoffet i træet, hvis der er temperaturer, der tillader den kemiske ændring.
»Med en raketmotor, der brænder brint af, kan man godt forestille sig, at en meget varm flamme, der kommer drønende gennem ozonlaget, kan få ozonmolekylerne til at falde fra hinanden,« vurderer han og pointerer, at han ikke ved, om en raketmotor som netop New Shepards kan forårsage skade på ozonlaget.
Sker det, vil ozonen blive til et frit iltmolekyle og O2, hvorefter de frie iltmolekyler vil finde sammen og danne mere O2, altså ilt.
»Men ozon er endnu mere aggressiv, så hvis du kommer og ‘prikker’ til den kemisk, går den meget let i stykker,« forklarer rumforskeren og pointerer, at han ikke ved, om en raketmotor som netop New Shepard kan forårsage skade på ozonlaget.
Summa summarum
Det er meget svært at komme frem til, hvor klimabelastende Katy Perrys rumeventyr egentlig har været.
Jeff Bezos og Blue Origin holder nemlig kortene tæt på kroppen, og derfor er New Shepards klimabelastning kun noget, vi kan gisne om.
Ifølge rapporten fra World Inequality Lab koster det 75 millioner ton CO2 at bygge og sende en raket som New Shepard op i 9 minutter.
Men eftersom New Shepard er genanvendelig, skal raketten altså ikke genbygges hver gang.
Så udover de omkring 10 millioner ton CO2, der anslås at blive udledt i forbindelse med produktionen af brændstof, ved vi ikke, om der bliver udledt mere.
Vi ved derimod, at der kan være udfordringer med nitrøse gasser, hvis den nitrogenholdige luft kommer ind i rakettens flamme.
Men det kræver temperaturer på 1.000 °C og derover, så den potentielle mængde af nitrøse gasser, der bliver dannet – hvis nogen overhovedet – er i småtingsafdelingen.
En anden udfordring er ozonlaget i stratosfæren. Ozon (O3) er meget ustabilt og kan derfor blive ødelagt af, at raketten og dens varme flamme muligvis kommer og ‘prikker’ til ozonmolekylerne.
Men igen: Vi ved det ikke, for Jeff Bezos holder som sagt kortene tæt på hånden.
Hurra for Katy Perry
Da Katy Perry var på sit 11 minutter lange rumeventyr, blev det dækket af en bred skare af medier fra hele verden.
Også superstjerner som talkshowværten Oprah Windfrey og influenceren og forretningskvinden Khloe Kardashian og hendes mor, Kris Jenner, var taget hele vejen til Texas, hvor raketten blev opsendt.
Talkshowværten, som fældede en tåre under opsendelsen, for at vise støtte til sin veninde Gayle King, skriver det amerikanske medie Entertainment Weekly.
Khloe Kardashian og Kris Jenner for at støtte deres fælles veninde Lauren Sanchéz, som også er Jeff Bezos' forlovede, skriver det amerikanske medie E!
Og al den medieopmærksomhed, rumrejsen har bragt med sig, har gjort noget ved rumforskeren René Fléron.
For skal vi dømme Katy Perry for at bruge så mange ressourcer på at komme på visit i rummet?
»Jeg synes, det er fint nok, at hun tager afsted. Skal vi være forarget over, at en celebrity tager ud i rummet og forurener?« spørger han retorisk.
Og nu bliver det en kende filosofisk:
»Jeg er nået frem til, at der er rigtig mange mennesker, der er glade for Katy Perrys musik, som ikke aner, hvad en geostationær bane er, eller ikke aner, at de bruger satellitnetværk hver eneste dag, når de surfer på nettet. Så der tænker jeg, at der sgu er en samfundsmæssig værdi i, at disse mennesker opdager, hvordan verden hænger sammen,« summer René Fléron sig frem til.
»Jeg er helt med på, at rumturisme kommer med en masse forurening, man skal være opmærksom på, men hvis man zoomer lidt ud, tror jeg faktisk, at Katy Perry har gjort noget godt for menneskeheden. For det kan få alle de mennesker, der er interesserede i popkultur, til at interessere sig for, at verden er en stor maskine, der er mega kompleks,« afslutter han.
Og hvem ved? Når milliardærerne, efterfulgt af millionærerne, bliver trætte af rumrejser, kan det være, at rumturisme ikke kun er for verdens rigeste.
