Min sidste dag her på mødet i Rio (de andre fortsætter en uge endnu) bød på en præsentation af de første observationer fra Kepler-satellitten.
Observationer, der er så præcise og stabile, at de allerede nu kan vise os stjernerne på en måde, vi aldrig har set dem før. Bl.a. kan de første observationer vise en skinnende exoplanet.
Kepler blev opsendt den 7. marts fra Cape Canaveral med en Delta II-raket. Observationerne ligger til grund for de netop offentliggjorte resultater fra den 10 dage lange commissioning, som gik forud for de rigtige videnskabelige observationer.
Men selvom disse billeder altså endnu ikke har nået at være igennem alle finjusteringerne, så er de stadig enestående og uden sidestykke til noget, vi tidligere har set. Den planet, som Kepler har observeret, hedder HAT-P-7b. Den var nemlig allerede kendt, før Kepler blev opsendt.
HAT-P-7b har således sit navn, fordi den blev observeret af et netværk af teleskoper kaldet HAT, og her var det den 7. planet, der blev opdaget. B'et er med i navnet, fordi man normalt kalder alle værtsstjerner for a og planeterne navngives derefter b, c, d osv.
HAT-P-7b er større end Jupiter, men kredser meget tættere omkring sin værtsstjerne. Faktisk er et år på HAT-P-7b kun lidt over 2 dage. Men man kan sådan set slet ikke tale om dag og nat på HAT-P-7b, da den hele tiden har samme side mod sin værtsstjerne.
Månen peger hele tiden den samme side mod Jorden. Dette betyder, at det på den ene side hele tiden er dag, og det på den anden side konstant er nat.
Kepler har nu observeret, hvordan den side, der peger mod stjernen, har en atmosfære, der lyser. Dette kan man se, når planeten passerer om på den anden side af stjernen, hvorefter det samlede lys fra planeten og stjernen bliver en lille smule mindre.
Det er dog en meget lille ændring, der er tale om, og derfor vidner dette om Keplers helt fantastiske præcision. Faktisk er ændringen bare halvanden gang større end den ændring, som Jorden ville have lavet i lyset fra Solen, hvis den blev observeret fra en satellit bygget af rumvæsner på en exoplanet derude.
Og da Keplers præcision nok skal blive meget bedre, når vi får arbejdet lidt med observationer, så vidner resultaterne allerede nu om, at vi nok skal finde planter som vores egen Jord, hvis de kredser forbi en af de stjerner, som Kepler kigger på.
Resultaterne blev fredag offentliggjort i Science. Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen fra Århus Universitet er medforfatter.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
