Derfor forsker vi i rummet, selvom Jorden koger

53 milliarder kroner - så højt er den Europæiske Rumorganisation ESA's budget for 2023.

Når vi i 2023 sender Andreas Mogensen i rummet, sker det på et tidspunkt, hvor kriserne på Jorden buldrer derudad. Krig, økonomisk krise og klimakrise.

Måske får man lyst til at spørge, hvorfor vi skal bruge så mange penge på at forske i rummet, når kriserne næsten står i kø hernede?

Svaret er, at rumforskningen bidrager med meget andet end ny viden om stjernerne og planeterne.

Faktisk har den gavnet os på flere måder, end du måske lige havde forestillet dig - for eksempel er den telefon, du muligvis sidder og læser på lige nu, på mange måder et resultat af den viden, vi har fået, ved at forske i rummet.

Se med i Videnskab.dk’s video og bliv klogere på, hvorfor der bliver brugt så højt et beløb på rumforskning, og hvordan det har gavnet dig og vores samfund.

Rumforskning banede vejen for mobiltelefoner

Lad os da blive ved mobiltelefonen til at starte med.

Internet, kamera, vejvisning og telefonsamtaler - du bruger sikkert din mobil til lidt af hvert, og det kan du som sagt takke rummet for - det var nemlig på grund af Apollo 11-missionen, at der blev sat skub til udviklingen af mikrochips og moderne computerteknologi, så du i dag kan gå på internettet og ringe til dine venner, hvorend du vil.

Det digitale kamera havde heller ikke været, hvad det er i dag, uden mange års forskning i rummet.

I 1993 opfandt NASA’s forskningscenter Jet Propulsion Laboratory billedsensoren CMOS active-pixel, som findes i nærmest alle kameraer og telefoner i dag.

Hvis du har svært ved at finde vej, har du også meget at takke rumforskningen for.

Vores telefoner kommunikerer nemlig med satellitter i bane om Jorden, som i øvrigt er endnu en smart opfindelse, rumforskningen står bag. Det betyder, at vi altid har en GPS ved hånden, som kan hjælpe os med at finde vej.

Andreas Mogensen skal afprøve nye danske teknologier på ISS

Vi kan takke rumforskningen for banebrydende forskning, som har gjort livet nemmere for mennesker, og det kan vi også i fremtiden. Rummet er nemlig ikke færdigt med at give tilbage.

På den Internationale Rumstation, ISS, skal Andreas Mogensen lave flere eksperimenter, der kan gavne os hernede på sigt. 10 af de eksperimenter har danske forskere og virksomheder været med til at udvikle, og et af de forsøg handler om Wearable-teknikken.

Her har det odenseanske firma Danish Aerospace Company opfundet et lille apparat, der blandt andet vil kunne måle hjertefrekvens og åndedræt og i sidste ende kan være banebrydende for medicinsk forskning.

Før i tiden har astronauter i rummet fået målt deres helbred ved hjælp af elektroder og ledninger, men det skal der nu gøres op med.

Andreas Mogensen skal nemlig bære DAC’s batteridrevne Wearable på siden af brystet, hvorfra den på en mindre besværlig måde kan måle al Andreas’ sundhedsdata i forhold til den gamle teknologi.

Viden fra forskere og fagfolk

Andreas skal også have andre eksperimenter med sig op i rummet. Han skal blandt andet eksperimentere med den første 3D metal-printer deroppe.

Hvordan man forhåbentligt på sigt vil kunne printe reservedele og værktøjer direkte på rumstationen, kan du høre mere om i denne uges Videnskab.dk-video, som du kan finde i toppen af videoen.

Her kan du også blive klogere på rumforskningens utallige andre opdagelser og opfindelser, som også gør gavn hernede på Jorden.

De forskere og fagfolk, vi har plukket viden fra, er:

• Christina Ayoe Toldbo, ph.d, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU SPACE
• John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder, Måling og Instrumentering, DTU SPACE
• Thomas A. E. Andersen, CEO, Danish Aerospace Company