Total måneformørkelse kaldes også 'blodmåne', fordi formørkelsen får Månen til at fremstå rødlig.
Men hvorfor er det nu lige, at måneformørkelser opstår? Det og flere af de mest almindelige spørgsmål om måneformørkelser dykker vi ned i her.
I denne artikel får du svar på:
Videoen herunder giver en smagsprøve på svarene, der uddybes længere nede i artiklen.
Hvad er årsagen til en måneformørkelse?
Måneformørkelser skyldes den skygge, Jorden kaster, når Månen og Solen står på linje med Jorden imellem sig.
Her skelner man mellem halvskygge og kerneskygge, eller på latin penumbra og umbra.
Kerneskyggen (umbra) har en længde, der er op til tre gange så stor som Månens afstand fra Jorden. Den lille Måne kan derfor let indeholdes i Jordens kerneskygge.
I halvskyggen (penumbra) er ingen dele af Månen formørket, når man kigger på Månen fra Jorden, men en astronaut på Månen kan se, hvordan Jorden kommer til at dække en stadig større del af Solens skive.
Så længe Månen er i halvskyggen, er der altså ikke noget at se hernede fra Jorden. Formørkelsen begynder først, når randen af Månen træder ind i kerneskyggen.
Gradvist glider Solen om bag Jorden, men det tager altså 68 minutter ved formørkelsen i 2019, før sollyset er forsvundet fra hele den side af Månen, som vender mod Jorden.
Det betyder, at skyggen fra Jorden bevæger sig omkring 50 kilometer i minuttet hen over Månens overflade, hvilket er en ganske pæn fart.
\ Læs mere
Ingen har set stjerner fra Månen under en formørkelse
Når formørkelsen kommer, forsvinder det skarpe sollys på et øjeblik, og mørket sænker sig.
Eftersom Månen ingen atmosfære har, skulle man tro, at man altid kunne se stjerner på Månens sorte himmel, altså også om dagen. Men når Solen skinner, er lyset så stærkt, at det er meget vanskeligt at se det svage lys fra stjernerne.
Apollo-astronauterne har fortalt, at for at se stjerner skulle de stille sig i skyggen af deres månemodul og så løfte det guldbelagte visir, der skulle beskytte dem mod den særlige solstråling.
Men når der er måneformørkelse, bliver stjernehimlen fantastisk flot – desværre har ingen astronaut dog endnu set en formørkelse fra Månen.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Hvor længe varer en typisk måneformørkelse?
I modsætning til solformørkelser, der kun varer et par minutter, er en måneformørkelse en langvarig begivenhed, som man kan nå at nyde.
Når Månen glider ind i Jordens kerneskygge, kan vi se, hvordan det mørke, rødlige område vokser på dele af Månen, mens resten af den stadig er i klart sollys.
Lad os tage formørkelsen 21. januar 2019 som eksempel:
Det tager cirka 68 minutter, fra kanten af Månen rammer Jordens kerneskygge, til hele måneskiven er inde i skyggen, hvor formørkelsen bliver total.
Herefter bliver Månen helt inde i kerneskyggen i 62 minutter, og dernæst følger Månens cirka 68 minutter lange tur ud af Jordens kerneskygge.
Længden påvirkes af Månens afstand til Jorden
Længden af den totale måneformørkelsesfase afhænger af Månens afstand til Jorden under formørkelsen.
Bredden af kerneskyggen på måneskiven afhænger nemlig af afstanden til Jorden, fordi Månens hastighed også afhænger af afstanden til Jorden.
Desuden bliver skyggen smallere, jo større afstanden er fra Jorden:
- Lige bag Jorden er skyggen 3,7 gange så bred som Månen, der har en diameter på godt 3.400 kilometer.
- I Månens afstand fra Jorden på cirka 380.000 kilometer er skyggen nok smallere, men stadig omkring 3 gange bredere end Månen.
Da Månens bane er lidt elliptisk, kan den under en måneformørkelse træde ind i skyggen i forskellige afstande fra Jorden, varierende fra 362.600 kilometer til 405.400 kilometer.
Det er denne brede skygge, Månen skal passere med en fart på bare 1 km/s, så det er ikke så underligt, at det tager sin tid at passere gennem kerneskyggen.
\ Læs mere
\ Måneformørkelser vs. solformørkelser
Måneformørkelser indtræffer, når Månen passerer gennem Jordens skygge, mens solformørkelser skyldes, at Jorden bevæger sig gennem Månens skygge.
Månens hastighed har størst betydning for længden på formørkelsen
Men selvom skyggen er smallere i en afstand på 405.000 kilometer end i en afstand på 362.000 kilometer, har det nu ikke den store betydning for formørkelsens varighed.
Langt vigtigere er det, at Månen, grundet Jordens tyngdekraft, bevæger sig hurtigere, når den er tæt på Jorden, end når den er langt fra Jorden.
Desuden har det også betydning, hvor dybt Månen kommer ind i Jordens kerneskygge.
\ Længden på totale måneformørkelser varierer meget
Januars måneformørkelse er kun lidt længere end gennemsnittet på cirka 50 minutter, men længden kan variere meget.
Vi har allerede oplevet to rekorder, nemlig både den længste og den korteste totale måneformørkelse i dette århundrede:
- Den længste var for bare et halvt år siden, 27. juli 2018. Den varede 1 time 43 minutter og 35 sekunder.
- Den korteste totale måneformørkelse var 4. april 2015, og den varede kun 11 minutter og 56 sekunder.
Hvor hyppige er måneformørkelser?
Måneformørkelser opstår altid ved fuldmåne, fordi Månen i denne fase netop befinder sig i modsat retning af Solen – det vil sige ud for Jordens natside. Her strækker en lang kegleformet skygge sig fra Jorden og bagud i rummet.
Umiddelbart skulle man så tro, at der ville være en måneformørkelse, hver gang der er fuldmåne. Men det er ikke tilfældet, fordi Månens bane hælder godt 5 grader i forhold til Jordens bane.
Det betyder, at Månen i de fleste tilfælde vil passere enten over eller under Jordens skygge, når det er fuldmåne.
Astronomerne skelner mellem såkaldte partielle og totale måneformørkelser.
- Ved en total måneformørkelse kommer hele Månen ind i Jordens kerneskygge, med det resultat at hele måneskiven bliver rødlig.
- Ved en partiel måneformørkelse kommer kun en del af Månen ind i Jordens kerneskygge, og det betyder, at kun en del af Månens skive bliver rødlig.
Hvornår sker den næste måneformørkelse?
Vi skal helt frem til 31. december 2028, før vi danskere igen får udsigt til en total måneformørkelse fra start til slut.
Ser vi på hele dette århundrede, så er der 58 partielle og 85 totale formørkelser. Måneformørkelser er altså ikke noget specielt sjældent fænomen.
\ Læs mere
Nedenstående tabel giver de 10 næste totale måneformørkelser – bemærk, at mange af dem ikke kan ses fuldt ud i Danmark.
Måneformørkelser kan altid ses fra hele Jorden, modsat solformørkelser
Desuden er måneformørkelser lette at observere, da de kan ses overalt, hvor fuldmånen er på himlen.
Her adskiller de sig fra solformørkelser, som er svære at observere, fordi Månens skygge kun dækker et lille område på Jorden.
Er man udenfor dette område, ser man intet, selvom der kan være en flot, total solformørkelse bare et par hundrede kilometer borte.
Hvorfor bliver Månen ikke helt formørket inde i Jordens skygge?
Man skulle jo tro, at når Månen er helt inde i Jordens skygge, så ville det bare være mørkt – som om Månen 'forsvandt' fra himlen for en stund.
I stedet ser vi en rødlig måne, og det skyldes, at noget af sollyset afbøjes som et prisme gennem Jordens atmosfære.
Set fra Månen er Jorden omgivet af en rødlig ring, fordi det røde lys lettere trænger gennem atmosfæren end blåt lys.
Det er dette røde lys, der giver Månen sin rødlige farve.
\ Jupiters måne Io er noget for sig selv
Der er et helt usædvanligt fænomen ude ved Jupiter.
Jupiter har fire store måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto. De kommer naturligvis også med mellemrum ind i Jupiters skygge, så set fra Jupiter er måneformørkelser et ganske normalt fænomen.
Men månen Io er særlig interessant, fordi den har mange meget aktive vulkaner, som kan slynge svovlpartikler, svovldioxid og meget andet mange hundrede kilometer ud i rummet.
Disse vulkaner kan observeres fra store afstande – især, hvis man ser udbruddene i infrarødt lys.
Ny forskning har i øvrigt vist, at Ios meget tynde atmosfære, der blandt andet består af svovldioxid, fryser til is, når Io kommer ind i Jupiters skygge.
Den ellers rødlige overflade bliver hvid, fordi den dækkes af et tyndt lag af svovldioxid-sne. Snelaget fordamper meget hurtigt, når Io kommer ud af Jupiters skygge.
Io bliver formørket 1 gang under hvert omløb, som varer 42,5 timer, og formørkelsen varer omkring 2 timer.
Det må være en fantastisk oplevelse at se Io glide ind i Jupiters skygge fra nabomånen, den isdækkede Europa.
På grund af stærk vulkanisme udsender Io selv lys, og vulkanerne vil sikkert også være mere imponerende og lettere at se i mørke.
Desværre har det nok lange udsigter med at få astronauter til at stå på Europa og se ind mod Io.
Alene den stærke stråling fra Jupiters strålingsbælter gør det umuligt for mennesker at opholde sig på Europas overflade, men mon ikke fremtidens robotter kan tage nogle flotte billeder?
